Troede de gamle grækere på et liv efter døden? Spørgsmålet har længe optaget forskere uden at give ét entydigt svar. I denne episode nærmer Sander og Kathrine sig temaet gennem myten om Persefone, der bortføres til dødsriget af Hades og tvinges til at leve mellem to verdener. Med udgangspunkt i den homeriske hymne til Demeter fortæller Sander og Kathrine historien om gudindens forsvinden, moderens sorg og den ordning, der deler året mellem sommer og vinter. Samtidig ser de nærmere på de eleusinske mysterier – den berømte religiøse kult, som lovede sine deltagere en særlig indsigt i døden og det, der måske ventede bagefter.

NB: Da 'Mennesket i marmor' udfolder flere voldsomme historier er podcasten ikke egnet for børn.

Om Mennesket i marmor

Historiker Sander Funch og formidlingsansvarlig på Glyptoteket Kathrine Andersen tager dig i denne podcast med på en spændende og overraskende rejse om bag skulpturenes stillestående ydre.

For hvad fortæller en antik skulptur egentlig om det menneske, der skabte den – og om det menneske, den forestiller?

Hver episode af Mennesket i marmor tager udgangspunkt i én af Glyptotekets antikke skulpturer. De peger nemlig hver i sær ind i en verden, som både er vores egen kulturs ophav og samtidig radikalt fremmed.

Podcasten viger ikke tilbage for de sider af antikken, der kan virke ubehagelige i dag;

I den antikke verden kunne mennesker være ejendom. Vold og seksuel udnyttelse var grundlæggende samfundsvilkår. Guderne var ikke moralske forbilleder, men lunefulde, magtfulde skikkelser, der handlede ud fra begær, jalousi og hævn.

Det var en verden, hvor den stærke havde ret til at slå den svage ihjel, og hvor voldtægt og slaveri ikke var afvigelser, men en del af hverdagen.

Mennesket i marmor bevæger sig gennem nogle af antikkens mest ekstreme og foruroligende fortællinger: Herkules, der i guddommeligt vanvid myrder sin egen familie. Kejsere som Nero, der kastrerer deres elskere. Krigsherrer som Cæsar, der stolt kan oplyse, at de har solgt titusinder af mennesker som slaver på én dag.

Samtidig er det samme verden, der skaber noget af det mest sublime, mennesket nogensinde har frembragt: skulpturer, arkitektur, filosofi, drama og mytologi, som stadig former vores forestillinger om, hvad det vil sige at være menneske.

Det er den verden, de antikke skulpturer kommer fra. Og det er den, Mennesket i marmor dykker dybt ned i, for dermed at skabe en større forståelse for, hvad de egentlig forestiller.

Om dine værter

Sander Funch er cand.mag. i historie og specialist i antikkens kultur. På Glyptoteket har han i en årrække formidlet oldtidens verden for publikum, og hans kombination af skarpt blik for detaljer, galgenhumor og sans for dramatik har gjort ham til en af museets mest markante fortællere. I Mennesket i marmor folder Sander antikkens historier ud i samtale med sin medvært Kathrine Andersen, formidlingsansvarlig på Glyptoteket.

Læs mere om podcasten her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor

I denne episode dykker vi ned i en af antikkens mest berømte skulpturtyper: Venus pudica. Den let foroverbøjede gudinde, der forsøger at dække sin nøgenhed, kom til at danne forlæg for århundreders forestillinger om kvindelig skønhed. Vi fortæller historien bag skulpturen og dens græske ophav, den knidiske Afrodite, som i midten af 300-tallet f.v.t. blev den første monumentale fremstilling af en nøgen kvindekrop i græsk kunst. Hvordan kunne billedhuggeren Praxiteles fremstille en gudinde uden klæder – og hvordan reagerede samtidens beskuere? Det undersøger vi blandt andet gennem en antik tekst tilskrevet Pseudo-Lukian, hvor en gruppe unge mænd møder statuen for første gang, og hvor fascinationen af gudinden tager en ganske uventet drejning.

Se værket, som episoden handler om her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor

NB: Da 'Mennesket i marmor' udfolder flere voldsomme historier er podcasten ikke egnet for børn.

Om Mennesket i marmor

Historiker Sander Funch og formidlingsansvarlig på Glyptoteket Kathrine Andersen tager dig i denne podcast med på en spændende og overraskende rejse om bag skulpturenes stillestående ydre.

For hvad fortæller en antik skulptur egentlig om det menneske, der skabte den – og om det menneske, den forestiller?

Hver episode af Mennesket i marmor tager udgangspunkt i én af Glyptotekets antikke skulpturer. De peger nemlig hver i sær ind i en verden, som både er vores egen kulturs ophav og samtidig radikalt fremmed.

Podcasten viger ikke tilbage for de sider af antikken, der kan virke ubehagelige i dag;

I den antikke verden kunne mennesker være ejendom. Vold og seksuel udnyttelse var grundlæggende samfundsvilkår. Guderne var ikke moralske forbilleder, men lunefulde, magtfulde skikkelser, der handlede ud fra begær, jalousi og hævn.

Det var en verden, hvor den stærke havde ret til at slå den svage ihjel, og hvor voldtægt og slaveri ikke var afvigelser, men en del af hverdagen.

Mennesket i marmor bevæger sig gennem nogle af antikkens mest ekstreme og foruroligende fortællinger: Herkules, der i guddommeligt vanvid myrder sin egen familie. Kejsere som Nero, der kastrerer deres elskere. Krigsherrer som Cæsar, der stolt kan oplyse, at de har solgt titusinder af mennesker som slaver på én dag.

Samtidig er det samme verden, der skaber noget af det mest sublime, mennesket nogensinde har frembragt: skulpturer, arkitektur, filosofi, drama og mytologi, som stadig former vores forestillinger om, hvad det vil sige at være menneske.

Det er den verden, de antikke skulpturer kommer fra. Og det er den, Mennesket i marmor dykker dybt ned i, for dermed at skabe en større forståelse for, hvad de egentlig forestiller.

Om dine værter

Sander Funch er cand.mag. i historie og specialist i antikkens kultur. På Glyptoteket har han i en årrække formidlet oldtidens verden for publikum, og hans kombination af skarpt blik for detaljer, galgenhumor og sans for dramatik har gjort ham til en af museets mest markante fortællere. I Mennesket i marmor folder Sander antikkens historier ud i samtale med sin medvært Kathrine Andersen, formidlingsansvarlig på Glyptoteket.

Læs mere om podcasten her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor

Prinsessen ligger på alteret. Alt er rede. Agamemnon vender kniven i hånden. At dræbe sin datter er utænkeligt, men alternativet er at stå i Artemis' ugunst. Uden ofret kommer grækerne ikke til Troja. Kongen af Mykene trækker vejret dybt. I samme øjeblik hans arm spænder, og kniven sættes i bevægelse, gribes hans hånd fra oven. Med ét kastes pigen væk fra alteret, og en hind føres ind i hendes sted. Denne episode tager udgangspunkt i en af Glyptotekets smukkeste statuer og fortællingen om ofringen i Aulis før krigen mod Troja. Vi taler om mytekredsen omkring Agamemnons familie, om gudernes krav til mennesker og om Euripides' tragedie, hvor historien får sin mest kendte form.

Se værket, som episoden handler om her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor

NB: Da 'Mennesket i marmor' udfolder flere voldsomme historier er podcasten ikke egnet for børn.

Om Mennesket i marmor

Historiker Sander Funch og formidlingsansvarlig på Glyptoteket Kathrine Andersen tager dig i denne podcast med på en spændende og overraskende rejse om bag skulpturenes stillestående ydre.

For hvad fortæller en antik skulptur egentlig om det menneske, der skabte den – og om det menneske, den forestiller?

Hver episode af Mennesket i marmor tager udgangspunkt i én af Glyptotekets antikke skulpturer. De peger nemlig hver i sær ind i en verden, som både er vores egen kulturs ophav og samtidig radikalt fremmed.

Podcasten viger ikke tilbage for de sider af antikken, der kan virke ubehagelige i dag;

I den antikke verden kunne mennesker være ejendom. Vold og seksuel udnyttelse var grundlæggende samfundsvilkår. Guderne var ikke moralske forbilleder, men lunefulde, magtfulde skikkelser, der handlede ud fra begær, jalousi og hævn.

Det var en verden, hvor den stærke havde ret til at slå den svage ihjel, og hvor voldtægt og slaveri ikke var afvigelser, men en del af hverdagen.

Mennesket i marmor bevæger sig gennem nogle af antikkens mest ekstreme og foruroligende fortællinger: Herkules, der i guddommeligt vanvid myrder sin egen familie. Kejsere som Nero, der kastrerer deres elskere. Krigsherrer som Cæsar, der stolt kan oplyse, at de har solgt titusinder af mennesker som slaver på én dag.

Samtidig er det samme verden, der skaber noget af det mest sublime, mennesket nogensinde har frembragt: skulpturer, arkitektur, filosofi, drama og mytologi, som stadig former vores forestillinger om, hvad det vil sige at være menneske.

Det er den verden, de antikke skulpturer kommer fra. Og det er den, Mennesket i marmor dykker dybt ned i, for dermed at skabe en større forståelse for, hvad de egentlig forestiller.

Om dine værter

Sander Funch er cand.mag. i historie og specialist i antikkens kultur. På Glyptoteket har han i en årrække formidlet oldtidens verden for publikum, og hans kombination af skarpt blik for detaljer, galgenhumor og sans for dramatik har gjort ham til en af museets mest markante fortællere. I Mennesket i marmor folder Sander antikkens historier ud i samtale med sin medvært Kathrine Andersen, formidlingsansvarlig på Glyptoteket.

Læs mere om podcasten her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor

Hvordan skaber man en atletisk krop i en verden uden fitnesscentre, proteinpulver og sportsvidenskab? I denne episode ser vi nærmere på, hvordan grækerne trænede kroppen. I denne episode samler vi op, hvor afsnittet om antikkens OL slap, og går i dybden med den fysiske træning, der lå bag de olympiske præstationer. Vi ser nærmere på grækernes træningsformer. Løftede man vægte? Trænede man udholdenhed? Intervaltræning? Hvad bestod en atlets kost af? Samtidig møder vi antikkens superstjerner: berømte atleter som Milon fra Kroton og Kleomedes fra Astypalaia, hvis ekstreme fysiske evner gjorde dem legendariske, og hvis liv og død hurtigt blev stof til myte og tragedie.

Se værket, som episoden handler om her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor

NB: Da 'Mennesket i marmor' udfolder flere voldsomme historier er podcasten ikke egnet for børn.

Om Mennesket i marmor

Historiker Sander Funch og formidlingsansvarlig på Glyptoteket Kathrine Andersen tager dig i denne podcast med på en spændende og overraskende rejse om bag skulpturenes stillestående ydre.

For hvad fortæller en antik skulptur egentlig om det menneske, der skabte den – og om det menneske, den forestiller?

Hver episode af Mennesket i marmor tager udgangspunkt i én af Glyptotekets antikke skulpturer. De peger nemlig hver i sær ind i en verden, som både er vores egen kulturs ophav og samtidig radikalt fremmed.

Podcasten viger ikke tilbage for de sider af antikken, der kan virke ubehagelige i dag;

I den antikke verden kunne mennesker være ejendom. Vold og seksuel udnyttelse var grundlæggende samfundsvilkår. Guderne var ikke moralske forbilleder, men lunefulde, magtfulde skikkelser, der handlede ud fra begær, jalousi og hævn.

Det var en verden, hvor den stærke havde ret til at slå den svage ihjel, og hvor voldtægt og slaveri ikke var afvigelser, men en del af hverdagen.

Mennesket i marmor bevæger sig gennem nogle af antikkens mest ekstreme og foruroligende fortællinger: Herkules, der i guddommeligt vanvid myrder sin egen familie. Kejsere som Nero, der kastrerer deres elskere. Krigsherrer som Cæsar, der stolt kan oplyse, at de har solgt titusinder af mennesker som slaver på én dag.

Samtidig er det samme verden, der skaber noget af det mest sublime, mennesket nogensinde har frembragt: skulpturer, arkitektur, filosofi, drama og mytologi, som stadig former vores forestillinger om, hvad det vil sige at være menneske.

Det er den verden, de antikke skulpturer kommer fra. Og det er den, Mennesket i marmor dykker dybt ned i, for dermed at skabe en større forståelse for, hvad de egentlig forestiller.

Om dine værter

Sander Funch er cand.mag. i historie og specialist i antikkens kultur. På Glyptoteket har han i en årrække formidlet oldtidens verden for publikum, og hans kombination af skarpt blik for detaljer, galgenhumor og sans for dramatik har gjort ham til en af museets mest markante fortællere. I Mennesket i marmor folder Sander antikkens historier ud i samtale med sin medvært Kathrine Andersen, formidlingsansvarlig på Glyptoteket.

Læs mere om podcasten her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor

I denne episode dykker vi ned i antikkens olympiske lege og den religiøse festival, som konkurrencerne var en del af. I den græske sommervarme boede deltagerne i telte, der blev drukket igennem, stænket med blod fra offersvin og ofret enorme mængder okser til ære for den olympiske Zeus. Samtidig var legene en intens konkurrence mellem de stridslystne græske bystater om, hvem der kunne fremvise de største og stærkeste atleter. Mange af de discipliner, vi i dag forbinder med atletik, har deres rødder her: brydning, spydkast, sprint, boksning og meget mere. I episoden følger vi de olympiske lege dag for dag og gennemgår festivalens forløb kronologisk: fra de indledende ritualer til de afgørende konkurrencer.

Se værket, som episoden handler om her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor

NB: Da Mennesket i marmor udfolder flere voldsomme historier er podcasten ikke egnet for børn.

Om Mennesket i marmor

Historiker Sander Funch og formidlingsansvarlig på Glyptoteket Kathrine Andersen tager dig i denne podcast med på en spændende og overraskende rejse om bag skulpturenes stillestående ydre.

For hvad fortæller en antik skulptur egentlig om det menneske, der skabte den – og om det menneske, den forestiller?

Hver episode af Mennesket i marmor tager udgangspunkt i én af Glyptotekets antikke skulpturer. De peger nemlig hver i sær ind i en verden, som både er vores egen kulturs ophav og samtidig radikalt fremmed.

Podcasten viger ikke tilbage for de sider af antikken, der kan virke ubehagelige i dag;

I den antikke verden kunne mennesker være ejendom. Vold og seksuel udnyttelse var grundlæggende samfundsvilkår. Guderne var ikke moralske forbilleder, men lunefulde, magtfulde skikkelser, der handlede ud fra begær, jalousi og hævn.

Det var en verden, hvor den stærke havde ret til at slå den svage ihjel, og hvor voldtægt og slaveri ikke var afvigelser, men en del af hverdagen.

Mennesket i marmor bevæger sig gennem nogle af antikkens mest ekstreme og foruroligende fortællinger: Herkules, der i guddommeligt vanvid myrder sin egen familie. Kejsere som Nero, der kastrerer deres elskere. Krigsherrer som Cæsar, der stolt kan oplyse, at de har solgt titusinder af mennesker som slaver på én dag.

Samtidig er det samme verden, der skaber noget af det mest sublime, mennesket nogensinde har frembragt: skulpturer, arkitektur, filosofi, drama og mytologi, som stadig former vores forestillinger om, hvad det vil sige at være menneske.

Det er den verden, de antikke skulpturer kommer fra. Og det er den, Mennesket i marmor dykker dybt ned i, for dermed at skabe en større forståelse for, hvad de egentlig forestiller.

Om dine værter

Sander Funch er cand.mag. i historie og specialist i antikkens kultur. På Glyptoteket har han i en årrække formidlet oldtidens verden for publikum, og hans kombination af skarpt blik for detaljer, galgenhumor og sans for dramatik har gjort ham til en af museets mest markante fortællere. I Mennesket i marmor folder Sander antikkens historier ud i samtale med sin medvært Kathrine Andersen, formidlingsansvarlig på Glyptoteket.

Læs mere om podcasten her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor

Hvilken kraft bobler under huden på menneskedyret? I denne episode nærmer vi os svaret, når vi lader os rive med af Dionysos – vinens gud, teatrets gud og ekstasens gud. Hør grækernes farverige myter om, hvordan Dionysos som barn bliver flået ud af sin brændende mors mave og syet ind i sin fars lår. Om hvordan han opfinder vinen og skænker denne guddommelige gave til menneskeheden. Og om den årlige Dionysos-festival i Athen, hvor der drikkes igennem, bæres på kæmpefallos og afholdes tragediekonkurrencer. Til sidst lytter vi til et af disse skuespil – en fortælling om, hvad der sker, når man forsøger at modsige sig Dionysos og den ekstatiske kraft, han repræsenterer.

Se værket, som episoden handler om her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor

NB: Da Mennesket i marmor udfolder flere voldsomme historier er podcasten ikke egnet for børn.

Om Mennesket i marmor

Historiker Sander Funch og formidlingsansvarlig på Glyptoteket Kathrine Andersen tager dig i denne podcast med på en spændende og overraskende rejse om bag skulpturenes stillestående ydre.

For hvad fortæller en antik skulptur egentlig om det menneske, der skabte den – og om det menneske, den forestiller?

Hver episode af Mennesket i marmor tager udgangspunkt i én af Glyptotekets antikke skulpturer. De peger nemlig hver i sær ind i en verden, som både er vores egen kulturs ophav og samtidig radikalt fremmed.

Podcasten viger ikke tilbage for de sider af antikken, der kan virke ubehagelige i dag;

I den antikke verden kunne mennesker være ejendom. Vold og seksuel udnyttelse var grundlæggende samfundsvilkår. Guderne var ikke moralske forbilleder, men lunefulde, magtfulde skikkelser, der handlede ud fra begær, jalousi og hævn.

Det var en verden, hvor den stærke havde ret til at slå den svage ihjel, og hvor voldtægt og slaveri ikke var afvigelser, men en del af hverdagen.

Mennesket i marmor bevæger sig gennem nogle af antikkens mest ekstreme og foruroligende fortællinger: Herkules, der i guddommeligt vanvid myrder sin egen familie. Kejsere som Nero, der kastrerer deres elskere. Krigsherrer som Cæsar, der stolt kan oplyse, at de har solgt titusinder af mennesker som slaver på én dag.

Samtidig er det samme verden, der skaber noget af det mest sublime, mennesket nogensinde har frembragt: skulpturer, arkitektur, filosofi, drama og mytologi, som stadig former vores forestillinger om, hvad det vil sige at være menneske.

Det er den verden, de antikke skulpturer kommer fra. Og det er den, Mennesket i marmor dykker dybt ned i, for dermed at skabe en større forståelse for, hvad de egentlig forestiller.

Om dine værter

Sander Funch er cand.mag. i historie og specialist i antikkens kultur. På Glyptoteket har han i en årrække formidlet oldtidens verden for publikum, og hans kombination af skarpt blik for detaljer, galgenhumor og sans for dramatik har gjort ham til en af museets mest markante fortællere. I Mennesket i marmor folder Sander antikkens historier ud i samtale med sin medvært Kathrine Andersen, formidlingsansvarlig på Glyptoteket.

Læs mere om podcasten her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor

I denne episode:

Hvad vil det egentlig sige at være en helt i antikken? Og hvorfor lever Herkules uden problemer videre som forbillede, selv efter mord, raseri og ødelæggelse?

I denne anden episode om Herkules bevæger vi os væk fra selve myten og ser nærmere på det religions- og kulturhistoriske verdensbillede, den udspringer af. Her undersøger vi, hvordan grækernes forhold til helte og guder adskiller sig markant fra moderne forestillinger om den retskafne, moralsk uangribelige helt.

I antikken fungerede religionen i høj grad som en beskrivelse af verden, ikke som en moralsk rettesnor. Helte som Herkules blev ikke beundret på trods af deres vold og overgreb, men netop med dem. Myterne rummer derfor et menneskesyn, der kan favne både styrke, raseri, begær og skyld – uden nødvendigvis at dømme.

Se værket, som episoden handler om her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor

NB: Da Mennesket i marmor udfolder flere voldsomme historier er podcasten ikke egnet for børn.

Om Mennesket i marmor

Historiker Sander Funch og formidlingsansvarlig på Glyptoteket Kathrine Andersen tager dig i denne podcast med på en spændende og overraskende rejse om bag skulpturenes stillestående ydre.

For hvad fortæller en antik skulptur egentlig om det menneske, der skabte den – og om det menneske, den forestiller?

Hver episode af Mennesket i marmor tager udgangspunkt i én af Glyptotekets antikke skulpturer. De peger nemlig hver i sær ind i en verden, som både er vores egen kulturs ophav og samtidig radikalt fremmed.

Podcasten viger ikke tilbage for de sider af antikken, der kan virke ubehagelige i dag;

I den antikke verden kunne mennesker være ejendom. Vold og seksuel udnyttelse var grundlæggende samfundsvilkår. Guderne var ikke moralske forbilleder, men lunefulde, magtfulde skikkelser, der handlede ud fra begær, jalousi og hævn.

Det var en verden, hvor den stærke havde ret til at slå den svage ihjel, og hvor voldtægt og slaveri ikke var afvigelser, men en del af hverdagen.

Mennesket i marmor bevæger sig gennem nogle af antikkens mest ekstreme og foruroligende fortællinger: Herkules, der i guddommeligt vanvid myrder sin egen familie. Kejsere som Nero, der kastrerer deres elskere. Krigsherrer som Cæsar, der stolt kan oplyse, at de har solgt titusinder af mennesker som slaver på én dag.

Samtidig er det samme verden, der skaber noget af det mest sublime, mennesket nogensinde har frembragt: skulpturer, arkitektur, filosofi, drama og mytologi, som stadig former vores forestillinger om, hvad det vil sige at være menneske.

Det er den verden, de antikke skulpturer kommer fra. Og det er den, Mennesket i marmor dykker dybt ned i, for dermed at skabe en større forståelse for, hvad de egentlig forestiller.

Om dine værter

Sander Funch er cand.mag. i historie og specialist i antikkens kultur. På Glyptoteket har han i en årrække formidlet oldtidens verden for publikum, og hans kombination af skarpt blik for detaljer, galgenhumor og sans for dramatik har gjort ham til en af museets mest markante fortællere. I Mennesket i marmor folder Sander antikkens historier ud i samtale med sin medvært Kathrine Andersen, formidlingsansvarlig på Glyptoteket.

Læs mere om podcasten her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor

Episodebeskrivelse:

Herkules er den antikke verdens mest berømte helt. Men bag de ikoniske muskler og de heroiske bedrifter gemmer sig en langt mørkere historie. I denne episode fortæller vi hele Herkules-myten, sådan som den er overleveret hos Pseudo-Apollodorus: fra den guddommelige fødsel og den katastrofale familietragedie til de tolv umulige arbejder, mødet med monstre og guder, og den voldsomme død, der ender med hans ophøjelse til gud. Det er historien om en mand, der både er beskytter og ødelægger, helt og katastrofe – og om, hvordan vold, lidelse og storhed er uløseligt forbundet i den antikke forestilling om heltemod.

Se værket, som episoden handler om her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor

NB: Da Mennesket i marmor udfolder flere voldsomme historier er podcasten ikke egnet for børn.

Om Mennesket i marmor

Historiker Sander Funch og formidlingsansvarlig på Glyptoteket Kathrine Andersen tager dig i denne podcast med på en spændende og overraskende rejse om bag skulpturenes stillestående ydre.

For hvad fortæller en antik skulptur egentlig om det menneske, der skabte den – og om det menneske, den forestiller?

Hver episode af Mennesket i marmor tager udgangspunkt i én af Glyptotekets antikke skulpturer. De peger nemlig hver i sær ind i en verden, som både er vores egen kulturs ophav og samtidig radikalt fremmed.

Podcasten viger ikke tilbage for de sider af antikken, der kan virke ubehagelige i dag;

I den antikke verden kunne mennesker være ejendom. Vold og seksuel udnyttelse var grundlæggende samfundsvilkår. Guderne var ikke moralske forbilleder, men lunefulde, magtfulde skikkelser, der handlede ud fra begær, jalousi og hævn.

Det var en verden, hvor den stærke havde ret til at slå den svage ihjel, og hvor voldtægt og slaveri ikke var afvigelser, men en del af hverdagen.

Mennesket i marmor bevæger sig gennem nogle af antikkens mest ekstreme og foruroligende fortællinger: Herkules, der i guddommeligt vanvid myrder sin egen familie. Kejsere som Nero, der kastrerer deres elskere. Krigsherrer som Cæsar, der stolt kan oplyse, at de har solgt titusinder af mennesker som slaver på én dag.

Samtidig er det samme verden, der skaber noget af det mest sublime, mennesket nogensinde har frembragt: skulpturer, arkitektur, filosofi, drama og mytologi, som stadig former vores forestillinger om, hvad det vil sige at være menneske.

Det er den verden, de antikke skulpturer kommer fra. Og det er den, Mennesket i marmor dykker dybt ned i, for dermed at skabe en større forståelse for, hvad de egentlig forestiller.

Om dine værter

Sander Funch er cand.mag. i historie og specialist i antikkens kultur. På Glyptoteket har han i en årrække formidlet oldtidens verden for publikum, og hans kombination af skarpt blik for detaljer, galgenhumor og sans for dramatik har gjort ham til en af museets mest markante fortællere. I Mennesket i marmor folder Sander antikkens historier ud i samtale med sin medvært Kathrine Andersen, formidlingsansvarlig på Glyptoteket.

Læs mere om podcasten her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor

Episodebeskrivelse:

Hvor meget af historien om Nero er egentlig sand? Og hvor meget er politisk propaganda, skrevet af hans fjender efter hans død? I denne episode vender vi tilbage til Suetons fortælling og skiller den ad. Vi undersøger, hvilke elementer i Nero-myten der kan have et historisk grundlag, og hvilke der snarere skal forstås som led i den nye flaviske kejserfamilies behov for at fremstille den tidligere hersker som et monster. Episoden handler om magt, historieskrivning og om, hvordan et menneskes eftermæle kan formes af dem, der skriver historien. Nero bliver ikke nødvendigvis frikendt – men han bliver mere kompliceret.

Se værket, som episoden handler om her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor

NB: Da Mennesket i marmor udfolder flere voldsomme historier er podcasten ikke egnet for børn.

Om Mennesket i marmor

Historiker Sander Funch og formidlingsansvarlig på Glyptoteket Kathrine Andersen tager dig i denne podcast med på en spændende og overraskende rejse om bag skulpturenes stillestående ydre.

For hvad fortæller en antik skulptur egentlig om det menneske, der skabte den – og om det menneske, den forestiller?

Hver episode af Mennesket i marmor tager udgangspunkt i én af Glyptotekets antikke skulpturer. De peger nemlig hver i sær ind i en verden, som både er vores egen kulturs ophav og samtidig radikalt fremmed.

Podcasten viger ikke tilbage for de sider af antikken, der kan virke ubehagelige i dag;

I den antikke verden kunne mennesker være ejendom. Vold og seksuel udnyttelse var grundlæggende samfundsvilkår. Guderne var ikke moralske forbilleder, men lunefulde, magtfulde skikkelser, der handlede ud fra begær, jalousi og hævn.

Det var en verden, hvor den stærke havde ret til at slå den svage ihjel, og hvor voldtægt og slaveri ikke var afvigelser, men en del af hverdagen.

Mennesket i marmor bevæger sig gennem nogle af antikkens mest ekstreme og foruroligende fortællinger: Herkules, der i guddommeligt vanvid myrder sin egen familie. Kejsere som Nero, der kastrerer deres elskere. Krigsherrer som Cæsar, der stolt kan oplyse, at de har solgt titusinder af mennesker som slaver på én dag.

Samtidig er det samme verden, der skaber noget af det mest sublime, mennesket nogensinde har frembragt: skulpturer, arkitektur, filosofi, drama og mytologi, som stadig former vores forestillinger om, hvad det vil sige at være menneske.

Det er den verden, de antikke skulpturer kommer fra. Og det er den, Mennesket i marmor dykker dybt ned i, for dermed at skabe en større forståelse for, hvad de egentlig forestiller.

Om dine værter

Sander Funch er cand.mag. i historie og specialist i antikkens kultur. På Glyptoteket har han i en årrække formidlet oldtidens verden for publikum, og hans kombination af skarpt blik for detaljer, galgenhumor og sans for dramatik har gjort ham til en af museets mest markante fortællere. I Mennesket i marmor folder Sander antikkens historier ud i samtale med sin medvært Kathrine Andersen, formidlingsansvarlig på Glyptoteket.

Læs mere om podcasten her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor

Episodebeskrivelse:

Spillede Nero virkelig på sin lyre, mens Rom stod i flammer? Myrdede han sin egen mor og forvandlede sin elsker til en grotesk parodi på en kejserinde?

I denne første episode om Nero følger vi den antikke forfatter Suetons skandaløse og blodige portræt af den romerske kejser – en fortælling fuld af incest, hofintriger, mord og teatralsk vanvid. Her møder vi den Nero, som eftertiden aldrig har kunnet slippe: tyrannen, kunstneren og selvdestruktøren, der ender med at se sit eget liv som det sidste store drama.

Se værket, som episoden handler om her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor

NB: Da Mennesket i marmor udfolder flere voldsomme historier er podcasten ikke egnet for børn.

Om Mennesket i marmor

Historiker Sander Funch og formidlingsansvarlig på Glyptoteket Kathrine Andersen tager dig i denne podcast med på en spændende og overraskende rejse om bag skulpturenes stillestående ydre.

For hvad fortæller en antik skulptur egentlig om det menneske, der skabte den – og om det menneske, den forestiller?

Hver episode af Mennesket i marmor tager udgangspunkt i én af Glyptotekets antikke skulpturer. De peger nemlig hver i sær ind i en verden, som både er vores egen kulturs ophav og samtidig radikalt fremmed.

Podcasten viger ikke tilbage for de sider af antikken, der kan virke ubehagelige i dag;

I den antikke verden kunne mennesker være ejendom. Vold og seksuel udnyttelse var grundlæggende samfundsvilkår. Guderne var ikke moralske forbilleder, men lunefulde, magtfulde skikkelser, der handlede ud fra begær, jalousi og hævn.

Det var en verden, hvor den stærke havde ret til at slå den svage ihjel, og hvor voldtægt og slaveri ikke var afvigelser, men en del af hverdagen.

Mennesket i marmor bevæger sig gennem nogle af antikkens mest ekstreme og foruroligende fortællinger: Herkules, der i guddommeligt vanvid myrder sin egen familie. Kejsere som Nero, der kastrerer deres elskere. Krigsherrer som Cæsar, der stolt kan oplyse, at de har solgt titusinder af mennesker som slaver på én dag.

Samtidig er det samme verden, der skaber noget af det mest sublime, mennesket nogensinde har frembragt: skulpturer, arkitektur, filosofi, drama og mytologi, som stadig former vores forestillinger om, hvad det vil sige at være menneske.

Det er den verden, de antikke skulpturer kommer fra. Og det er den, Mennesket i marmor dykker dybt ned i, for dermed at skabe en større forståelse for, hvad de egentlig forestiller.

Om dine værter

Sander Funch er cand.mag. i historie og specialist i antikkens kultur. På Glyptoteket har han i en årrække formidlet oldtidens verden for publikum, og hans kombination af skarpt blik for detaljer, galgenhumor og sans for dramatik har gjort ham til en af museets mest markante fortællere. I Mennesket i marmor folder Sander antikkens historier ud i samtale med sin medvært Kathrine Andersen, formidlingsansvarlig på Glyptoteket.

Læs mere om podcasten her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor