
Sign up to save your podcasts
Or


DISCLAIMER!! Dagens stil er en projektopgave, og nogen vil mene, at den er af seksuel karakter. Så hvis du er lidt sart anlagt, og ikke har lyst til at høre Jacob oplæse noget der minder om et afsnit af det hedengangne ‘Bodybio’, så skal du ikke lytte med. Hvis du derimod synes at det lyder fedt, så tøv ikke med at slå de gode gamle lyttelapper ud.
Maria har taget en stil med fra egne jagtmarker, og den er skrevet i selvsamme år, som Sydøstasien blev ramt af SARS, og Mathias blev døbt Åse.
Stilen omhandler den ualmindeligt tykke 13-årige dreng, Bubba, og udspiller sig halvt i Ikast og halvt i Nothingville.
Bubba bliver både hevet og sledet i, offer for buksevand, og hvervet som tyveknægt. Lyt med og find ud af, om han overlever sine pinsler, eller om han må lade livet ved byens prægtige vandtårn.
Mathias og Jacob udveksler spændende anekdoter, fra deres hedengangne fritidsjobs. Pornodværge fanget i igloer, chokolademundvige, og slap arbejdsmoral er alle emner, der tages under kærlig behandling, inden dagens gode stil kan påbegyndes.
Esther Christensen er igen på banen, og denne gang under den stærke genre ‘socialrealisme’. Hun portrætterer elegant en kompleks kærlighedsrelation mellem to socialklasse 5-typer, hvoraf den ene netop er kommet på fri fod, efter at have afsonet en dom (det er stadig lidt uklart, hvad dommen egentlig går ud på). Hvis du elsker en stil, som indbyder til videre analyse og fortolkning, så er denne din hedeste drøm
Jacobs gamle kollega har leveret dagens gode stil det selvsamme år, som Yussuf Poulsen muligvis solgte huller til vaniljekranse i Egypten; nemlig 1999.
Hovedkarakteren Lillian (ej at forveksle med Jacobs gamle børnehaveklasselærer) er dødeligt syg, og får natlige besøg af en spøgelsesagtig fregat, og en mand ved navn Emmanuel. Måske er det febervildelser, eller måske er Lillians rejse til de evige jagtmarker tættere på end hun aner. Sikkert og vist er det i hvert fald, at Mathias er ekspert i Jobs bog, og at du skal alliere dig med en pakke kleenex, når du lytter til denne tåreperser af en god stil.
Året er 2001, og Danmark har netop været vært på Eurovision Song Contest, da denne perle af en dagbogs-stil kommer til verden.
Maria Asmussen kommer kækt omkring et klassisk årshjul, da hendes hovedkarakter Anna, oplever alle fire årstider, og dertilhørende højtider. Vi kommer bl.a. omkring fordelene ved henholdsvis udendørs/indendørs idræt, roe-høstning, veldækkede påskeborde med perfekt tilberedt fjerkræ fra mormor Ruth og romantiske sommernætter i bållysets skær.
Lyt med hvis du også elsker årstider, og mangler inspiration til aktiviteter du kan fylde dit eget årshjul med.
Kristine Riis har skrevet en stil i 2009/2010 over emnet ‘dystopi’, som hun selv kalder ‘En emostil helt uden selvironi.’ Og hvilken stil! Måske den mest prætentiøse stil til dato, spækket med symbolik og metaforer, så det halve kunne være nok.
Lyt med på dagens gode stil, hvis du vil med på Kristines digterrejse in spe, hvor sart ferskenfarve, 15 murersvende, en kubistisk betonbakke, og smilet som en lydløs glædesform blot er nogle af denne stils mange dejlige omdrejningspunkter.
I 1995 blev Bjarne Riis den første dansker på podiet i Tour De France, og samme år blev dagens gode stil forfattet (måske! - der er nemlig en minimal chance for, at den er fra ‘96).
Stilen er skrevet på skrivemaskine (det gjorde man i jylland), af Pia og Marie, og vi bliver vidne til en sand detektivroman, i ægte Guldregn’s stil.
Ivan og Knud jagter, af uransagelige årsager, gerningsmændene/kvinderne til en hulens masse stjålne penge. Hvis du vil vide om gerningsmændene/kvinderne bliver indfanget og stillet til regnskab for deres ugerninger, samt om Morten Olsen har haft en fortid som privatdetektiv, og ikke mindst, om vores hovedpersoner får deres største ønsker opfyldt (cykler, penge og dukker), så tøv ikke med at lytte med!
Cecilie Poulsen, som tidligere har været i denne podcasts søgelys med den sagnomspundne ‘Drengebanden’, har forfattet dagens gode stil, tilbage i 2007.
Et sandt mysterie gemmer sig i stilens titel, for hvis denne skal oplæses på jysk, og stilen dermed omhandler en ven der er død, så skal man nok på forhånd alliere sig med en pakke kleenex.
Så hvis du er nysgerrig på at vide, om Christoffers nye ven er døv eller død, og om den farlige lømmel Gert er en dreng eller pige, og om han/hun nogensinde får has på vores hovedperson, så lyt med!
Per Arnoldi sagaen bliver endelig afrundet, og det nylige plakatfund bliver fejret med skål i Mathias’ hjemmedyrkede Kombucha.
Maria læser dagens gode stil op, og får strenge reprimander om, ikke at placere laptop på lårbasserne, inden hun overvejer, hvorvidt hun skal investere i mursten eller gris.
Magnus Brunebjerg har skrevet dagens gode stil i 2007, og den er spækket med drama og vidunderlige navne.
Magnus tager os med på en socialrealistisk rejse i et snusket Mexico, hvor gadedrengen Argon er ude på en personlig deroute. Stilens navn refererer ikke til små farverige flyvende væsner, og ej heller til mandlig halsudsmykning, men derimod til butterflyknive, som flittigt bruges af Mexicos hårdføre drengebander.
Hvis du vil vide, om Argon nogensinde bliver adopteret, og hvorfor det er en dårlig idé at sniffe lim, så vil vi kraftigt anbefale dig at lytte med.
Jagten på Per Arnoldi plakaten fortsætter, og nye spor i sagen bliver endevendt i selskab med honninghjerter, inden Jacob kan give sig i kast med dagens stil.
Mikael var 10 år, da han skrev dette pragteksemplar af en stil, som foregår i en dyster verden under jorden, hvor han selv spiller hovedrollen.
Denne verden ledes af Djævelen, og befolkes af flyvende små lyserøde grise på gyngeheste, og en masse mennesker med microchip indopereret i nakken.
Det vil vise sig, om Mikael, Zelda og de andre venner, kan vinde over Djævelen, og få bugt med de drilske microchip. Og, ikke mindst, om Mikael nogensinde finder sin jakke..
From the publisher's feed