Gutkind Bogcast

Gutkind Bogcast

By Gutkind ForlagArtsBooks
Download on the App Store

Gutkind Bogcast episodes

  • Digterne

    Man kan ikke begynde et digt på en computer. Det skal være en fysisk og analog aktivitet, enten i en notesbog eller på en skrivemaskine. Det mener Julie Sten-Knudsen og Nikolaj Zeuthen, som er aktuelle med digtsamlingerne Syv lag og Sommerferiedigte.

    I denne episode af Gutkind Bogcast sættes de to digtere stævne, hvor de deler ud af deres arbejdsmetoder og fortæller om, hvordan de selv fik øjnene op for poesien. Samtidig forsøger de at besvare det store og svære spørgsmål: Hvilken plads har digtet i et moderne samfund anno 2021?

    Medvirkende: Julie Sten-Knudsen & Nikolaj Zeuthen

    Vært: Rasmus Meldgaard Harboe
    Redaktion: Kathrine Skyt Persson, Jeppe Bangsgaard & Ida Rud
    Musik: Claus Hempler

    40 min
  • Essay: Mit vintereksperiment

    Under corona-nedlukningen forsøger Julie Sten-Knudsen at finde mørkets positive sider i kunsten, fortiden og sammen med datteren derhjemme. I sit essay MIT VINTEREKSPERIMENT bruger forfatteren vintermørket som anledning til at reflektere over klimaforandringer, udmattelse og tilbagetrækningen som en form for selvomsorg.

    Essayet kan også købes som trykt hæfte i din foretrukne boghandel eller læses gratis på Gutkind.dk.

    Oplæsning: Julie Sten-Knudsen, forfatter

    Redaktion: Rasmus Meldgaard Harboe, Ida Rud, Jeppe Bangsgaard & Kathrine Skyt Persson
    Redaktør for Gutkind Essays: Martin Bastkjær

    33 min
  • Essay: Hvem er du, der tvivler?

    Kristina Stoltz er ikke altid enig med sin far. Faktisk var der mange år, hvor de ikke talte sammen, for forfatteren er en tvivler, og tvivl bryder hendes far sig ikke om. I sit essay HVEM ER DU, DER TVIVLER? undersøger Stoltz, hvordan tvivlen både kan skabe afstand og nærhed i de tætte relationer, og hvordan den kan belyse vigtige politiske og samfundsmæssige perspektiver.

    Essayet kan også købes som trykt hæfte i din foretrukne boghandel eller læses gratis på Gutkind.dk.

    Oplæsning: Kristina Stoltz, forfatter

    Redaktion: Rasmus Meldgaard Harboe, Ida Rud, Jeppe Bangsgaard & Kathrine Skyt Persson
    Redaktør for Gutkind Essays: Martin Bastkjær
    25 min
  • Hjemme hos Caroline Albertine Minor

    Caroline Albertine Minors seneste roman HUMMERENS SKJOLD mødte modstand hos nogle anmeldere, mens andre blandt andet kaldte den for "stor og øm romankunst". Det er knapt et år siden, at den udkom, og fra sit hjem på Nørrebro ser forfatteren både tilbage og fremad mod det næste.

    Hun bliver vækket tidligt af sine to børn, og når de er afleveret i institutionen, hælder hun kaffe på kanden og sætter sig til at skrive. Men hvordan bliver Caroline Albertine Minors romaner til? Og hvornår tvivler hun på sig selv og på teksten?

    Medvirkende: Caroline Albertine Minor

    Vært: Rasmus Meldgaard Harboe
    Indlæsning af lydbog: Laura Drasbæk
    Redaktion: Jeppe Bangsgaard, Kathrine Skyt Persson & Ida Rud
    Musik: Claus Hempler

    46 min
  • Essay: Forestillingen om Patrick Mortensen

    I sit essay FORESTILLINGEN OM PATRICK MORTENSEN går forfatter Daniel Dalgaard på jagt efter forbilleder i en tid, hvor manderollen er under forandring. Med udgangspunkt i AGF-spilleren Patrick Mortensen nuancerer Dalgaard den gængse opfattelse af forholdet mellem fodbold og maskulinitet, samtidig med at han optegner kønsdebattens faldgruber og viser, hvordan vores ændrede forhold til køn er en udfordring i hverdagen, som også kan være utroligt frisættende.

    Essayet kan også købes som trykt hæfte i din foretrukne boghandel eller læses gratis på Gutkind.dk.

    Oplæsning: Daniel Dalgaard, forfatter

    Redaktion: Rasmus Meldgaard Harboe, Ida Rud, Jeppe Bangsgaard & Kathrine Skyt Persson
    Redaktør for Gutkind Essays: Martin Bastkjær
    41 min
  • Bøger i børnehøjde

    Spørger man Gutkinds redaktionschef for børne- og ungdomslitteratur, Tine Flyvholm, må en børnebog være alt muligt – den må bare ikke være ligegyldig. Hende kan du møde i denne udgave af Gutkind Bogcast, hvor vi også har selskab af Ane Bjørn, som har skrevet og illustreret Gutkinds allerførste udgivelse til de yngste læsere, Trylleblik.

    Medvirkende: Ane Bjørn & Tine Flyvholm

    Vært: Rasmus Meldgaard Harboe
    Redaktion: Jeppe Bangsgaard, Kathrine Skyt Persson & Ida Rud
    Musik: Claus Hempler
    32 min
  • Essay: Fælleshjernen

    Det moderne essay kan både belyse nogle af samtidens vigtigste emner og modarbejde tendensen til at reducere komplekse diskussioner. I en ny serie af essays skriver Gutkinds forfattere om emner, der optager dem litterært, politisk og menneskeligt. Redaktør Martin Bastkjær lægger ud og læser op fra FÆLLESHJERNEN, et essay om opmærksomhed og om fordybelsens udfordringer i de sociale mediers tidsalder.

    Essayet kan også købes som trykt hæfte i din foretrukne boghandel eller læses gratis på Gutkind.dk.

    Oplæsning: Martin Bastkjær, redaktør og forfatter

    Redaktion: Rasmus Meldgaard Harboe, Ida Rud, Jeppe Bangsgaard & Kathrine Skyt Persson
    26 min
  • Danmarks ukendte stjerne

    Vidste du, at det var en dansk kvinde ved navn Inge Lehmann, som i 1936 opdagede Jordens indre kerne? Det vidste forfatter Lotte Kaa Andersen ikke, før hendes søn en dag kom hjem fra skole og fortalte om hende. Det blev begyndelsen på et omfattende romanprojekt, som har fået Lotte Kaa Andersen til at grave sig ned i gamle arkiver og ind under huden på en af Danmarks mest oversete stjerner.

    Medvirkende: Lotte Kaa Andersen

    Vært: Ida Rud
    Oplæsning: Iben Hjejle
    Redaktion: Jeppe Bangsgaard, Kathrine Skyt Persson & Rasmus Meldgaard Harboe
    Musik: Claus Hempler
    35 min
  • På forsiden

    Nogle gange slår det gnister, allerede når man får øje på en bogforside gennem boghandlens udstillingsvindue. Men hvorfor ser en bog ud, som den gør? Og kan det passe, at bøger i dag designes til at se godt ud på Instagram? Vi har en af Danmarks dygtigste bogdesignere i studiet: Alette Bertelsen, som har designet alt fra kogebogsklassikeren Suveræne salater til Charlotte Weitzes eventyrlige slægtsroman Rosarium. Du kan også møde Dan Gildin Kragelund, bogladechef i Politikens Boghal. For hvilke forsider falder vi for?

    Medvirkende: Alette Bertelsen & Dan Gildin Kragelund

    Vært: Ida Rud
    Redaktion: Jeppe Bangsgaard, Kathrine Skyt Persson & Rasmus Meldgaard Harboe
    Musik: Claus Hempler
    40 min
  • Oversætterne

    Dygtige oversættere er altafgørende, hvis litteraturen skal krydse landegrænser. Sara Koch oversætter mange af de store norske forfattere, som Karl Ove Knausgård, Dag Solstad, Gunnhild Øyehaug og Matias Faldbakken, og hun kalder sit arbejde for en professionel forelskelse. Med i studiet er også hendes Gutkind-redaktør Martin Bastkjær, og sammen skal de gøre os klogere på den oversatte litteratur. For hvordan arbejder en oversætter egentlig? Hvad er det for nogle safarier, hun tager på undervejs? Og hvorfor er det vigtigt, at vi har mulighed for at læse norske romaner på dansk?

    Medvirkende: Sara Koch & Martin Bastkjær

    Vært: Ida Rud
    Redaktion: Jeppe Bangsgaard, Kathrine Skyt Persson & Rasmus Meldgaard Harboe
    Musik: Claus Hempler

    30 min

About Gutkind Bogcast

From the publisher's feed

Tag nogle gode høretelefoner på og lyt med, når vi taler med nogle af Danmarks allermest spændende forfattere og følger arbejdet med bøgerne på Gutkind Forlag på helt tæt hold.

More shows like Gutkind Bogcast

Genstart by DR

Genstart

93 Listeners

Pilestræde by Berlingske

Pilestræde

10 Listeners