Mikkel og Manu taler om de fire værdier, som blev introduceret i første afsnit – om det at lære af sine fejl, at finde ud af hvad der egentlig driver ens formål, effekten af at give parforholdet et periodisk tjek. Og så taler de om hvad der sker, når sårbarhed bliver taget i brug.
Om podcasten:
Hvorfor mislykkes så mange mænd med deres parforhold? Hvad er det, vi gør galt? Er nutidens mand overhovedet i stand til at være ærlig overfor sig selv? Og hvad vil det egentligt sige at være mand i dag?
Podcasten ‘Hankøn’ er vært Mikkel Braginsky’s forsøg på igennem en serie personlige samtaler mellem mænd at spore sig ind på den danske mand. Om parforhold, dyrt købte erfaringer og om at tage ansvar. Og så er ‘Hankøn’ mest af alt en undersøgelse af nye veje for moderne mænd. Både i deres parforhold – og i deres forhold til sig selv.Bag ‘Hankøn’ står Mikkel Braginsky. Han er far, mangeårig art director og kommunikationsrådgiver – og så har han et nyligt kuldsejlet ægteskab i bagagen. Mikkel Braginsky er noget træt af ikke at forstå det med parforholdet og ikke mindst, hvad det egenligt vil sige at være mand i dag. Derfor har han sat sig for, væbnet med sine egne erfaringer, at undersøge om det faktisk er muligt at opgradere manden og give ham håndterbare redskaber til at kunne genfinde sig selv og sin identitet.