Kirkerne i Vesten styrtbløder som aldrig før. Klassisk

kristen tro er blevet en pinlighed. Noget, man

skal forsvare, hvis man vil vælges eller accepteres.

Og blandt kristne kan man høre: 'Vi er ikke så mange,

som vi var'. 'Det går den forkerte vej'. 'Det er

ikke som i gamle dage'. Er der andet at sige, tænke

og tro? Er der nogen grund til håb - uden at lukke

øjnene for realiteterne eller piske en stemning op?