Efter 1-2 års fravær – eller podcastmæssig cølibat, som de muligvis ville kalde det på P1, hvorfra jeg i øvrigt har lært stort set alle de ord, jeg kommer til at bruge forkert i denne beskrivelse – genåbner Heino’s Podcast.
Det sker med en decideret genåbningsreception på jazzbaren Hvide Lam på Kultorvet. “Jazzbar” er i denne sammenhæng mest et narrativt greb. Andre ville nok kalde det en bodega, hvor stamkunderne har instrumenter. Men det er jo sådan, kultur opstår: Først sidder der en mand og drikker alene. Så tager han en trompet med. Og pludselig kan kommunen ikke lukke stedet uden at blive beskyldt for at ødelægge det københavnske kulturliv.
Gæsten er Simon Væver, danmarksmester i stand-up 2019. En titel, han har båret lige siden, fordi der tilsyneladende ikke findes nogen udløbsdato på den slags.
Der bliver også banket podcastværts-rust af. Det er et fagudtryk, jeg selv lige har fundet på, og som dækker over, at to tidligere tv-værter forsøger at tale ind i mikrofoner, mens de lader som om, de stadig kan huske, hvordan man kommer videre fra ét emne til et andet uden at sige: “Nå, men fuck det.”
Ville bare være ærlig - ooooog ærlighed er, som Søren Kierkegaard vistnok sagde, da han blev bedt om at MobilePaye for en omgang: En præmis i den tid vi nu engang befinder os i.