HekseTimen

Vi skal hører om to heksejægere - en i Sverige og en i Tyskland.

Den sidste regerede over byen Bamberg i Tyskland, som han gjorde verdens kendt som hjemsted for nogle af de mest organiserede og brutale hekseforfølgelser nogen sinde. Og Svenskeren, som var bøddel af profession, viser os alle sammen, hvordan man kan afsløre at kvinder i virkeligheden er hekse – blandt andet ved at belure dem.

Dette er afsnit to i en følgeton på tre.

Det er HekseTimen. Podcastet om den historiske heks.

Det handler om heksejægere. Folk der helt bevidst jagtede kvinder for at få dem dømt og henrettet som troldkvinder - af og til i skræmmende antal.

HekseTimen kikker nærmere på disse menneskers historier, deres metoder og deres motiver.

Vi skal hører om danske adelsmand, Jørgen Arenfeldt, som brød alle de regler han kunne i retssystemet i sin jagt på hekse - og fik held med det. Vi skal også hører om den svenske præst, Laurentius Horneus, hvis mor var blevet henrettet som heks, og som gav børnevidner varige fysiske men, i sin stræben efter at trække udlæggelser ud af dem. Han skulle bliver manden bag Sveriges største massehenrettelse af hekse.

Dette er første afsnit i en føljeton på tre.

HekseTimen tegner et portræt af den kloge kone Maren i Ringsbjerg. Kilderne om hendes liv er få, men de findes dog.

Louise Nyholm Kallestrup, lektor i historie, hjælper os med at tegne et portræt af den kloge kone og dermed også Maren i Ringsbjerg.

Hør om den kloge kones sociale baggrund, deres magi, og hvad de tjente på deres ydelser.

HekseTimen snakker med Louise Nyholm Kallestrup, lektor i historie, om hendes nye bog "Heksejagt." Bogen udkom i november 2020 og skildrer de danske heksejagter fra en utraditionel vinkel. Hvor man plejer at sige, at hekseforfølgelserne foregik i landbefolkningen, påpeger Louise Nyholm Kallestrup, at de også foregik i de aller øverste lag - og ikke uden konsekvenser for resten af riget.

Magiske bøger findes. Cyprianus findes, og den er fuld af magiske formler, som kan hjælpe dens ejer.

Gennem århundrede har Cyprianus været kendt som en kraftig samling af magiske formler, der kan hjælpe sin ejer. Han eller hun kan fx fremmane djævelen efter behov.

Desværre kan ejeren ikke skilde sig af med Cyprianus, hvis den ikke længere er ønsket.

HekseTimen er kommet i besiddelse af et eksemplar, som stammer fra 1607, og afprøver, hvordan man via Cyprianuas kan identificere, fange og straffe en tyv.

Den djævelske nisse.

Den optræder både i de gamle heksesager, hvor folk kunne komme galt af sted for at have sådan en fyr på sin gård og i gamle sagn fra det almindelige liv, samt i ordbøger fra 1600 og i had-skrifter fra kirken.

Kirken skældte ham ud for at være en afgud, og i folkets egne historier, mishandler nissen dyr, slås mod andre nisser, giver bønderne tæsk og det, der er værre.

HekseTimen har fundet en række gamle folkefortællinger om nissen frem, som alle viser den lille fyrs ikke så pæne sider, og ender oven i købet med at konkludere, at nissen skam findes - eller hurtigt kan komme til det - og beviser påstanden med en personlig beretning fra værtens eget liv, hvor nissen fik spillet ham og hans brødre et pus.

Gretel and Hanzel er titlen på en ny film fra 2020, der forvandler Hans og Grete eventyret fra et børneeventyr til en voksengyser.

HekseTimen har set filmen, og tager et kik på heksen i filmen og i eventyret og sammenligner dem med historiske heks.

Er der match i kanniblismen? I magien? Og hvad er historiens rødder egentlig?

Køge anno 1613. Dødstallet i Danmarks største heksesag, Køge Huskors, bliver fordoblet.

For retten er Annica Christoffersdatter, og alt ser sort ud for hende. Hun er udlagt tre gange for alvorlig trolddom og har intet håb om at overleve anklagen. I stedet tager hun folk med sig i faldet.

Arrig og bitter udlægger hun den ene efter den anden. Og ingen af de udlagte skal overleve.

Hør HekseTimen, med i sidste afsnit om Danmarks største heksesag, Køge Huskors.