
Sign up to save your podcasts
Or


I episode #35 af min podcast, sætter jeg fokus på en side af spiritualiteten, som vi ikke altid taler så meget om.
For skal vi virkelig altid være positive, hæve vores vibration, stole på universet og se meningen med alt, hvad der sker?
Spiritualitet kan være en fantastisk vej til større selvindsigt, nærvær og forbindelse med os selv og noget større. Men nogle gange kan vi også komme til at bruge spiritualiteten til at undgå de følelser og udfordringer, der er en naturlig del af det at være menneske.
I episoden taler jeg om, hvad der sker, når vi forsøger at være “spirituelt perfekte”, og hvorfor det er vigtigt også at give plads til sorg, vrede, tvivl, frustration og de dage, hvor livet bare føles svært.
Jeg kommer blandt andet ind på, hvordan vi kan komme til at bruge spirituelle forklaringer som en måde at springe over det, der egentlig har brug for at blive mærket og bearbejdet.
For måske handler spiritualitet ikke om at hæve sig over det menneskelige – men om at være endnu mere nærværende i det.
Hvordan kan vi være spirituelle og samtidig have begge ben solidt plantet på jorden? Hvordan kan vi bruge vores spirituelle værktøjer uden at flygte fra virkeligheden? Og kan det faktisk være spirituelt at sætte grænser, mærke sin vrede, sige nej og acceptere, at man ikke altid har svarene?
Lyt med i denne episode, hvor jeg deler mine refleksioner om spiritualitet, menneskelighed og balancen mellem de to – og hvorfor du ikke behøver at være i høj vibration hele tiden.
Jeg forsvandt lidt. Her i episode #34, får du historien om hvorfor.
Der er gået næsten 1,5 år siden mit sidste podcastafsnit. En pause, jeg aldrig havde planlagt, men som livet kaldte på.
I denne periode har jeg oplevet sorg, smerte og store forandringer. Der har været dage med flere spørgsmål end svar og øjeblikke, hvor vejen frem virkede uklar. Men midt i alt det svære har jeg også lært noget om tillid. Tillid til processen. Tillid til, at vi ikke altid behøver kende næste skridt for at bevæge os videre.
I dette afsnit deler jeg nogle af de erfaringer, refleksioner og indsigter, som de sidste 1,5-2 år har givet mig. Det er en ærlig samtale om at miste fodfæstet, om at finde vej igen og om at turde stole på livet, selv når det gør ondt.
Tak fordi du stadig lytter med. Jeg er glad for at være tilbage.
I episode #33 af min podcast dykker jeg ned i min bog Manifestation - Lær at manifestere det du drømmer om.
Bogen er en guide til at omsætte drømme til virkelighed gennem tanker, følelser, overbevisninger og ikke mindst handlinger.
Manifestation er hverken mystisk eller forbeholdt særlige personer – det er en evne, vi alle besidder, og som vi kan lære at mestre. Med spirituelle indsigter og praktiske øvelser guider bogen dig gennem kunsten at manifestere.
Manifestation viser, hvor meget skaberkraft vi hver især har til at forme en virkelighed, der afspejler vores dybeste ønsker. Efter mere end 15 års personlig og faglig erfaring deler jeg mine mest effektive teknikker og strategier til at manifestere overflod, kærlighed og alt det, hjertet begærer. Uanset om du er nybegynder eller allerede har erfaring med manifestation, vil du finde nye perspektiver og en dybere forståelse, der kan give dig de nødvendige redskaber til at forbedre dit liv.
I selve bogen gennemgår jeg blandt andet loven om tiltrækning, og hvordan du aktivt kan bruge den til din fordel. Du får også praktiske øvelser til at hæve din vibration og tiltrække det, du ønsker, hurtigere og mere effektivt. Derudover deler jeg mine råd om, hvordan du overvinder mentale blokeringer og almindelige forhindringer, der kan stå i vejen for manifestation.
Lyt med i denne episode, hvor jeg dykker ned i bogens vigtigste budskaber og deler mine refleksioner om, hvordan du kan bruge dens metoder i dit eget liv.
Instagram/zoey_adrianna_
©️ Zoey Adrianna 2025
Episode #32, sætter fokus på hvordan vi egentlig lever livet - og om vi husker at sætte tid af til det der gør os glade, giver energi og nærer os.
Er den måde du lever livet på, i overensstemmelse med dig selv, hvem du er og hvem du gerne vil være? Eller glemmer du at prioritere dig selv, dine ønsker og det som du har brug for - både dagligt og helt basalt, og også i det lidt større og langsigtede perspektiv?
Så er det måske på tide at tjekke ind med dig selv og dine behov, og begynde at huske at sætte dig og det i kalenderen. Så du på den måde, kan skabe overblik over, hvor meget tid du bruger på dig, dine behov og på at skabe det liv du faktisk drømmer om - og hvor meget du bruger på alt det, der dræner og tynger dig, og som ikke skaber dit drømmeliv.
Instagram/zoey_adrianna_
©️ Zoey Adrianna 2024
Episode #31 er dedikeret til at huske os selv på, at det er vigtigt at lytte til vores egne behov, både de fysiske, mentale og følelsesmæssige behov som vi måtte have.
Ofte kan vi glemme at huske på de helt basale behov og derfor ender vi med at gå lidt for meget på kompromis med os selv, og det vi rent faktisk har brug for. Både i de store ting i livet, men også de helt små ting i hverdagen.
Instagram/zoey_adrianna_
©️ Zoey Adrianna 2024
Episode #30 er dedikeret til at gå sommeren i møde med et åbent hjerte, ro, fornyet energi, positive bekræftelser og dyb taknemmelighed. I denne episode vil jeg udforske, hvordan vi kan bruge denne tid på året, til at fordybe vores spirituelle praksis, finde glæde i nuet og skabe et liv fyldt med positiv energi og taknemmelighed.
Sommeren er en tid med overflod, vækst og lys. Det er den periode på året, hvor naturen er i fuld flor, og solen skinner mest intenst. Sommeren symboliserer personlig vækst, oplysning og manifestation. Det er et perfekt tidspunkt at reflektere over vores liv og mål og bringe mere lys og glæde ind i vores hverdag.
Men hvad ligger der egentlig bag disse følelser af vækst og positiv energi? Er det noget, vi naturligt kan tiltrække, eller kræver det en bevidst indsats og praksis? I dette afsnit dykker vi ned i hjertet af, hvordan vi kan bruge positive bekræftelser og taknemmelighed til at transformere vores liv i denne lyse og energifyldte sæson.
Køb min taknemmeligheds-dagbog eller notesbog til positive bekræftelser lige her.
Instagram/zoey_adrianna_
©️ Zoey Adrianna 2024
I episode #29, dykker jeg ned i et emne, mange af os kæmper med, men sjældent sætter ord på: Impostor-syndrom. Dette er følelsen, der hvisker (og nogle gange råber) i øret af os, at vi ikke hører til, at vores succeser er ufortjente, og at det kun er et spørgsmål om tid, før alle omkring os opdager, at vi faktisk er bedragere i vores eget liv.
Men hvad ligger der egentlig bag disse følelser? Er det noget, der kun rammer de usikre og selvbevidste blandt os, eller er det en universel kamp, der spænder på tværs af brancher, erfaringer og personlighedstyper? I dette afsnit dykker vi ned i hjertet af impostor-syndromet, udforsker dets rødder, og hvordan det påvirker os i både vores professionelle og personlige liv.
Instagram/zoey_adrianna_
©️ Zoey Adrianna 2024
I episode #28 dykker vi ned i de mystiske og magtfulde energicentre, der er kendt som chakrasystemet. Disse syv hovedchakraer er ikke bare vitale for vores fysiske velvære, men de er også nøglen til vores følelsesmæssige, mentale og spirituelle sundhed. Fra roden ved vores rygsøjle til kronen på vores hoved vil vi udforske, hvordan disse energicentre påvirker os og hvordan vi kan arbejde med dem for at opnå balance og harmoni i vores liv.
Så er du nysgerrig på chakracentrene og deres funktion, så lyt med til denne episode.
Køb krystaller, røgelse og en masse andet godt til chakrasystemet her
Instagram/zoey_adrianna_
©️ Zoey Adrianna 2024
I episode #27 udforsker jeg den minimalistiske livsstil. I en verden, hvor overforbrug og materiel rigdom ofte ses som succes og nøglen til lykke, inviterer jeg dig til at opdage skønheden i det enkle.
At leve, tænke og handle mere minimalistisk, kan måske være vejen til et mere meningsfyldt og målrettet liv. Det giver os i hvert fald mulighed for, at begynde at tage stilling til om noget giver glæde eller har en praktisk funktion i vores liv, eller om det bare er fyld, rod og noget vi ikke har haft ude af skabet i flere år.
I denne episode dykker jeg ned i forskellige aspekter af minimalisme, fra at rydde op i dit hjem til at prioritere det, der virkelig betyder noget.
Instagram/zoey_adrianna_
©️ Zoey Adrianna 2024
I episode #26 kigger jeg på de fejl vi oftest begår, når vi beslutter os for at sætte nytårsfortsæt. Nytåret er ofte en tid for refleksion, hvor vi overvejer, hvordan vi kan forbedre os selv og vores liv, hvilke drømme og mål vi ønsker at opnå. Men hvorfor bliver vores nytårsfortsæt ofte til kortvarige mål, der hurtigt falmer bort? Hvordan kan vi ændre vores tilgang og skabe ændringer, der varer ved?
I denne episode vil jeg udforske nytænkningen af nytårsfortsæt - ikke som midlertidige løfter, men som en dybere rejse mod vedvarende forvandling og vækst. Og jeg vil komme med nogle ideer til nogle mere bæredygtige, holdbare og spirituelle nytårsfortsæt som vi kan sætte i stedet for.
Instagram/zoey_adrianna_
©️ Zoey Adrianna 2023
From the publisher's feed

18 Listeners

2 Listeners

5 Listeners

0 Listeners