Høgsberg & Lundgaard

Høgsberg & Lundgaard

By Høgsberg LundgaardComedy
Download on the App Store

Høgsberg & Lundgaard episodes

  • #12 - Den første kærlighed, heartbreaks og hormoner!
    Vi tro’de - vi sku’ være - de føøøøøøørste kær’steeeer på månen! Men det skulle de fleste af os ikke og det gjorde da ondt, det gjorde det da. I dette program taler vi om hormoner, forelskelse, de første kys, kærestesorger, feriekærester, kærestebreve og om toksiske relationer, mænd, der ikke gider én og om at hele, når man ser tilbage på hele svineriet! 
    Og så hot or not’er vi med en helt speciel dag, som deler vandene!
    1 hr 2 min
  • #11 - Bedste venner for (måske) evigt! Vol. 2
    Så blev det tid til 2. afdeling af venskabsprogrammerne. Og den afdeling handler om de venskaber, vi har endnu, som vi får som voksne, hvad de venskaber skal kunne holde til og om, når de slutter. For det gør de enten stille og roligt eller med et decideret, smertefuldt break up. Av. Vi taler om at få nye venner som voksen dame, om forældregruppen i institutionen og om den slags venner, der ingen kontekst kræver, fordi de er livsvidner.

    Og så runder vi en sæsonbestemt hot or not, som vi lidt er trætte af, men som vi 100 procent forårsager forekomsten af!

    1 hr 8 min
  • #10 - Bedste venner for (måske) evigt! Vol. 1
    Så er der dømt knækhjerter, de første venskaber og fnidder i pigegruppen! Faktisk er der i dette program en historie om mobning, som du måske, hvis du relaterer særligt til emnet, skal høre i en blød stol på på en dag med overskud.
    Vi taler om at finde sin identitet som ven; er man egentlig sej eller pinlig? Om at have en BEDSTE ven eller flere. Og om de allerførste venskaber, der gled ud i sandet. Alt det og meget mere i dette program, der starter med funky vibes og slutter med en hot or not, der helt ærligt… ikke smager godt!
    1 hr
  • # 9 - Kære krop - undskyld vol 2.
    I dette afsnit tager vi fat der, hvor vi slap sidst. Vi taler om kropspositivisme og al dens væsen, om tolerance overfor den stakkels krop måske i virkeligheden er en mere farbar følelse at antage og om, hvad vi håber, vi kan give vores egne unger med i kropsrygsækken - M/K, for det er der nok forskel på (?)

    Igen et mere alvorligt program, men dog stadig med en KUS-samtale, en rigtig ærgerlig Majbritt og en hot or not, der tager kegler!
    1 hr 9 min
  • #8 - Kære Krop - undskyld vol. 1
    Kære krop, dette program er til dig. Og til dig, der havde en voksende krop i 90’erne og 00’erne og som har følelser og oplevelser, der står vibrerende tilbage den dag i dag.

    For hold nu OP, hvor fik mange af os altså ikke en chance for at have et roligt forhold til vores kroppe og til mad. Alverdens kure, mediernes sindssyge fokus på kvinders udseende og vægt og vores egne oplevelser med ovenstående, tager vi hul på i dette første program om (millennial)kroppen. For der kommer et program til om den voksne krop, om kropspositivisme og om, hvad vi giver videre til vores børn og til fremtidens kroppe.

    Et lidt mere alvorligt og hudløst ærligt afsnit af vores podcast om en generation, som vi tror, der i varierende grad har været udsat for en usund krops- og madkultur.
    1 hr 10 min
  • BONUS AFSNIT: DEMENTI
    Selv millennials kan nogle gange tage fejl, hvor sindssygt det end lyder. Så her kommer et lille ekstra bonusafsnit, som altså er et dementi - et lille et. To faktisk. Vi håber selvfølgelig aldrig at vi skal tage fejl nogensinde igen, men lad os være ærlige; det kommer vi nok til.
    4 min
  • #7 - Musik, musik, musik!
    Kæææææft, hvor kan det nok være, der skal skrues op nu! 

    For her i 7. program skal vi tale om lyden af 90’erne og 00’erne, om at bekende sig til en musiksmag, vi skal tale om at Ane åbenbart har haft en helt anden karriere som ung, som ingen ved noget om (?!!) om Majbritts første kendiscrush, om at vende tilbage til sine forældres musiksmag som voksen OG en hot or not, der stadig findes 

    Og nåja, hvis du er sart, så skal det lige siges at der bliver sunget godt og grundigt med - så selvtak!
    1 hr 12 min
  • #6 - Fashion, trends & beauty
    Så holder du fast, for nu bliver det flot og smart! Vi snakker mode og trends, beauty og stilarter her i program seks og du kan bare tro, at der bliver selvbrunet, glattet hår og sprøjtet med Escadadaparfumen! Vi klemmer rumpen ned i Juicy Couture veloursættet og UFO-bukserne, smører et flot lag Dream Matte Mousse på, stabler os op på Buffalostøvler, skruer os ned i bandagekjoler og (for) små veste, for vi er faktisk nogen, der både skal i skole og i byen!

    Og så findes ugens hot or not i krydsfeltet mellem softice, en form for buffetkoncept og en skrøbelig forretningsmodel!
    1 hr 6 min
  • #5 - Surdej, stauder og slow living ( - en hobby at gå op i)
    Så vanker der millennialhobbies! Der skal syltes, strikkes, henkoges, lægges puslespil, farves i malebøger, forspires, surdejsbages, upcycles og meget, meget mere! Men hvorfor er vi egentlig en generation af passionerede bedstemødre? Og hvad lavede vi før, vi købte strikkeopskrifter og fodrede surdeje?

    I dette program ser vi på fritid, på behovet for RO og slowmotion, orden-porno og condibøtter i køkkenet og helt generelt det at gøre unyttige ting. Ja og så runder vi en hot or not, der indbefatter palmin!

    Denne episode er sponsoreret af Basic and more - fysiske butikker og webshop for alle millennials med et utal af hobbies!
    1 hr 3 min
  • #4 - Feeeeeeest!
    Dengang og nu, mener vi. For det har ændret sig en LILLEBITTE smule, kan vi afsløre. Vi snakker først om ungdomsfesterne dengang og de hellige forfester, om diskoteker i provinsen og om DKBN! Og så taler vi og om at blive blind, hvis vi i 2024 prøver at få bare en lille pind i øret, om at give sin plads i baren til en anden og om voksen-tømmermænd, der føles som en langsom død. Skål! 
    1 hr 5 min

About Høgsberg & Lundgaard

From the publisher's feed

Velkommen til Høgsberg & Lundgaard - en podcast om vores generation. Som altså er "Millennial Generationen". Så hvis du er Millennial, Generation Y eller boomer i forklædning, så kom ind, døren…