I dag tændte vi det andet lys på adventskransen, og vi mødte Jesu lignelse om de ti brudepiger. Fem kloge og fem tåbelige - alle ventede de på brudgommen, men de ventede meget forskelligt.

Forskellen var olien. Troen, der forbinder os med Kristus. Håbet, der holder os fast. Kærligheden til Gud, der brænder i os.

Spørgsmålet er: Hvordan venter du?

Vi venter alle sammen - på fred, på lys i mørket, på jul. Men advent handler om mere end det. Det handler om et løfte: Han er på vej.

Det er ikke en trussel, men en kærlig opfordring fra én, der længes efter at se os ved bordet. Jesus vækker os nu - mens der stadig er tid - ikke ved midnat, når det er for sent.

Olien kan vi ikke fremstille selv, men vi kan hente den fra kilden: gennem Guds ord, gennem bønnen, i fællesskabet. Og når vi har fundet den, kan vi holde håbet op for hinanden og pege på kilden.

"Hold håbet op.

Hold det udstrakt foran mig.

Her er en fremtid, her er et liv.

Han er på vej."

God 2. søndag i advent.