“Holger” og “Viljen til magten”, to spændingsromaner af Dan Larsen

“Holger” og “Viljen til magten”, to spændingsromaner af Dan Larsen

By Dan LarsenArts
Download on the App Store

“Holger” og “Viljen til magten”, to spændingsromaner af Dan Larsen episodes

  • Scene 24
    Preben Lynk holdt hurtigt op med at undre sig over de forskelligartede opgaver, han fik stukket ud. Han følte sig konstant ved eksamensbordet, og han havde en morbid glæde over at skrive regninger for triviel viden på førstedelsniveau i business eller statskundskab. Valkyrien var tilfreds, og han vidste udmærket godt, at hun selv besad meget af den samme viden. Systematisk indforskrev hun rapporter om alt fra firmaer, industrier, internationale forhold og analyser. Særlig interesse havde hun for Folketingets Magtudredning (2003), fordi den undlod at analysere Danmarks økonomiske magtsystem og beskrev de demokratiske tilstande i landet rosenrødt. Konsulenten blev bedt om at fylde “hullerne” ud. læs mere
    0 min
  • Scene 23
    Hos Petersen & Grund på Nicolaj Plads blev der kaldt til krisemøde. Man ville gerne høre en god forklaring fra partner Henrik Grund. For det første ville de andre partnere gerne vide, hvilke aftaler der egentlig var indgået med Mariann Madsen i New York. For det andet ville de gerne vide, hvordan i himlens navn hun kunne udvirke en massiv ordrevolumen på et par procents ejerskab i 50 danske børsnoterede firmaer over 2-3 uger. læs mere
    0 min
  • Scene 22
    Mange timer de første uger gik med gennemgang af strategier for det, som blev kaldt projekt “Dania” på nr. 26 Broadway i New York City. Norman og Mariann kastede sig ud i strategier - den ene mere fantasifuld end den anden. Sådan er kreativ udvikling også inden for finans, og de vidste begge, at det var nødvendigt at flippe ud med planerne for at finde de rigtige vinkler på projektet, hvis det overhovedet skulle op at flyve. Om aftenen bankede hun løs på sine computermodeller. læs mere
    0 min
  • Scene 21
    Kort tid efter at Preben Lynk havde skiftet livsstil fra at være de facto skindød til en aspirerende burnout konsekvensekspert, ringede telefonen og en ukendt kvindestemme sagde med stor og ret ungdommelig fasthed: “Mr. Lynk, min navn er Mariann Madsen, og jeg har brug for Deres gode hjerne og store erfaring inden for finans og politik. Jeg ved godt, at De sjældent arbejder for fremmede, men det vil bestemt være umagen værd økonomisk.” læs mere
    0 min
  • Scene 20
    Ole Bang, sidst set i journalistiske kredse og offentligheden som meget synlig chefredaktør for Billednyt, var mere end villig til at diskutere med Preben Lynk, hvad der gik galt i hans karriere og om emnet udbrændthed. Han følte sig personligt ikke udbrændt, men branchen ville end ikke røre ved ham med en bådshage. Det var gået voldsomt galt for manden, kollegerne kaldte tjuBang. læs mere
    0 min
  • Scene 19
    Preben Lynk havde ikke haft det specielt godt med at være deponeret i kælderen som en anden sæk gammelt bras, der en dag skulle direkte på lossepladsen. Han mente selv at et loppemarked eller genbrug var udelukket. Han var bekymret over sin personlige fremtid. I en alder af 55 burde han sidde på en solid post, som han kunne klamre sig til, i hvert fald indtil øksen faldt, når han blev 62. læs mere
    0 min
  • Scene 18
    Statsminister Jørgen Carlsen havde været sur for ikke at sige olm siden valgsejren i 2005. Liberalt Folkeparti havde vundet fint nok og kun tabt et enkelt mandat i Folketinget, og han havde overhovedet ikke været usikker på at få støtte fra det midtsøgende Højreparti, der som sædvanlig var skide irriterende. Partiet sov en sød dvale bortset fra ledelsens evindelige nålestikkeri, men MF'erne stemte, som de skulle, når det gjaldt. læs mere
    0 min
  • Scene 17
    Allerede i 2005 var Preben Lynk blevet mere end almindeligt led og ked af politik. Som tidligere medlem af Socialisternes hovedbestyrelse havde han endnu en gang overværet, at den forkerte blev valgt til formand. Det gik ikke godt for partiet, som slet ikke formåede at bringe sig ud af Demokraternes tunge og passive skygge. Tiderne var ikke til socialistisk tankegang, endsige sociale reformer. Det stod stille i partiet og befolkningen. Liberalt Folkeparti og dets støttepartier sad på alt. læs mere
    0 min
  • Scene 16
    Da Norman Schluss vågnede, fandt han Mariann Madsen fuldt påklædt og bøjet over computeren med en dampende kande kaffe ved sin side. Han stod ud af sengen, ør og tummelumsk, og tøffede ud på badeværelset, hvor han tog et langt, skoldhedt bad. Da han stod og barberede sig, så han nøje på sig selv i spejlet og tænkte, at det hele måske bare var en drøm. læs mere
    0 min
  • Scene 15
    Professor Barnes var mere end tilfreds med sin danske student, og det undlod han ikke at fortælle hverken Norman Schluss eller Henrik Grund i Danmark. Professoren mente, at hun i sin afsluttende opgave havde tilført studiet af ekstreme markedsmekanisme noget afgørende nyt gennem sine simuleringer af historiske begivenheder. læs mere
    0 min

About “Holger” og “Viljen til magten”, to spændingsromaner af Dan Larsen

From the publisher's feed

Holger netcast