Må man egentlig sige noget om andres kroppe – hvis det ikke er ment negativt? 🤔

I dagens afsnit tager vi fat på et ømt punkt:
👉 Må man undre sig højt over om nogen har fået lavet bryster?
👉 Må man sige “Ej, hvor har du tabt dig – hvor ser du godt ud!”
👉 Eller har vi misforstået hele ideen om kropskommentarer?

Louise argumenterer for at det, der kommer efter ordet men, er det, vi faktisk mener.
Johanne lægger øret til både nuancer, sårbarheder – og sin søsters klare holdning:
Vi skal slet ikke kommentere på andres kroppe. Punktum.

Vi dykker også ned i:
💭 Hvornår bliver undren til dom?
💭 Hvordan påvirker vores kommentarer de unges selvbillede – også selvom de er “positivt” ment?
💭 Og hvorfor bliver kroppen stadig brugt som samtalestarter, når det kunne være så meget andet?

Vi kommer ikke med en endelig dom – men vi håber, at du vil lytte med og selv mærke efter:

✨ Hvad siger du – med eller uden “men”?
✨ Er det overhovedet muligt at sige noget om en andens krop, uden at ramme?

🎧 Lyt med i “Hønsesnak” – det er ærligt, menneskeligt og med plads til både grin og grublen.

Velkommen til Hønsesnak – podcasten hvor intet emne er for skørt, for pinligt eller for bryst-krævende! I dag tager Johanne og Louise fat på noget, vi alle kender til (men ikke altid tør tale højt om): brysternes mystiske forvandling efter graviditeten. Farvel til den klassiske blyanttest – nu er det sodavandsflasketesten, og ikke bare en lille 0,5 liters, men en hel 1,5 liters version!

Derudover byder vi på nogle helt uskyldige, men alligevel smertefulde børnehistorier. Som da barnet i ren godtro (og uden trøje som beskyttelse) hev i brystvorten, i håb om at sende et tydeligt “mor, vågn op!” signal. Eller da barnet besluttede sig for at svinge sig i fars dillertjavs i badet som Tarzan – bare for at undgå at falde!

Så find kaffe og tålmodighed frem – det bliver både sjovt og lidt ømt!

Hønsesnak – “Numseafsnit: Ondt i røven og ærlige hårstrå”Har du nogensinde undret dig over, hvorfor nogle kvinder fjerner hårene på konen før fødslen – men lader bagperronen stå uberørt? Det har Louise. Og det bliver kun mere ærligt herfra.I denne episode tager vi dig med ned under bæltestedet – både bogstaveligt og billedligt. Vi snakker kropsbehåring, fjernede fedtknuder og hvorfor der stadig er så mange holdninger og fordømmelser bundet til noget så naturligt som… en numse.Du vil grine, måske krumme lidt tæer – men mest af alt vil du mærke en snigende frihed i kroppen, som hvis nogen endelig sagde det, du selv har tænkt.Der er sundhedsfaglig viden, sårbar nysgerrighed og ufiltreret ærlighed – pakket ind i varme, venskab og det helt særlige Hønsesnak-DNA.Tryk play. Din numse vil takke dig senere.

Er det kærlighed… eller bare coping?

Har du nogensinde haft følelsen af at skændes med et voksent menneske – men ramme et indre barn? 😵‍💫

I dagens afsnit dykker vi ned i tilknytningsmønstre i parforhold:
🔹 Dismissive avoidant – “jeg klarer det selv”🔹 Fearful avoidant – “kom tættere… men ikke for tæt!”🔹 Anxious – “elsker du mig stadig, selvom du sagde godnat?”

Vi taler om, hvordan relationer bliver komplekse, når vores indre børn møder hinanden med frygt, længsel og gamle sår – og hvordan man navigerer, når man i virkeligheden ikke bare er to voksne… men fire små mennesker i alarmberedskab.

Vi kommer også omkring:
✨ Hvordan sort humor kan være en skjult copingstrategi fra et liv med traumer✨ Hvorfor vi ikke nødvendigvis er “dårlige” i parforhold – bare bange✨ Og hvordan man kan tale med hinanden, uden at smadre hinanden med sine mønstre

Det er sårbart, skævt og helt ærligt – og måske kan du genkende noget af dig selv (eller din partner 😅) undervejs.

🎧 Lyt med og mærk, at du ikke er alene.
Og del gerne med en ven, der også lever med både kærlighed, kaos og tilknytningsakrobatik.

🎙️ Episode: “Is, egern og indre autopilot” – Hønsesnak

Du står i køen med en kæmpe is i hånden. Bag dig kigger nogen. Du mærker det i nakken. Må du spise den? Må du det – når du ser ud, som du gør?

I denne episode hopper vi lige ned i den ubevidste adfærdsmotor, som styrer overraskende meget af det, vi gør – og ikke gør. Vi snakker om krop, mad, fordomme, ketchup-tilbud og den evige kamp mod butikkens flyttede hylder.

Johanne har været til stand-up og deler, hvordan Warberg endte med at dele toilet med publikum. Det sætter gang i en snak om grænser, sociale spilleregler og om vi overhovedet tager stilling – eller bare følger efter.

Du får:

• 🍦 En ærlig snak om mad og mavefornemmelser

• 🧠 Et glimt ind i hjernens tryghedszone og hvorfor det er så pisse svært at ændre vaner

• 🛒 Og svaret på, om det virkelig er et godt tilbud med 3 flasker ketchup til 60 kr.

Der kommer et par egern forbi (mentalt, altså – vi får hurtige idéer), og du bliver ikke bare underholdt – du får øje på dig selv i supermarkedet, i spejlet og i mængden.

Tryk play – din hjerne genkender mere, end du tror.

🐔✨ Velkommen til endnu en omgang Hønsesnak – podcasten, hvor virkeligheden altid er lidt mere skrupskør end fiktionen.

Forestil dig en kat, der hellere vil have gulerødder end tun. En anden, der sniffer til toilettet som en ritualistisk inspektør. En tredje, der stikker af på tur – men glemmer, hvordan man kommer hjem.

I denne episode dykker vi ned i dyrenes verden – og det menneskelige vanvid, der følger med.

Vi spørger:

🌽 Hvorfor vil nogen katte hellere have friske grøntsager end kød?

🧠 Kan man egentlig få Asperger på dåse?

🪦 Og er det faktisk bedre at få en gris til at hjælpe dig af med et lig end… Peter Lundin?

Vi taler også om fællesskab ved middagsbordet: Spiser I sammen – og må man rejse sig før alle er færdige?

Der er katte, der trykker på knapper og laver sætninger, hunde med mere empati end mennesker – og så er der Johanne, som måske… er bange for sin egen kat.

Men fik hun egentlig nogen forklaring?

Du tror måske, det er løgn – men det er bare Hønsesnak.

Tryk play. Din underbevidsthed har allerede gjort det.

Velkommen til Hønsesnak – hvor virkelighed og forestillingsevne mødes over en kop kaffe.

Husker du, hvordan din fantasi løb løbsk som barn? Måske med monstre under sengen, usynlige venner eller historier, der var så levende, at du næsten kunne mærke dem på huden. Men hvad hvis den samme fantasi, der engang skabte tryghed, nu tænder angstens gnist som voksen?

I denne episode dykker vi ned i forbindelsen mellem livlig fantasi og voksenangst. Er det et sårbart sind – eller et superkraftfuldt sanseapparat? Vi taler om, hvorfor nogle opsøger følelser, de egentlig ikke kan lide at være i. Hvorfor det føles trygt at gå ind i det utrygge.

Vi spørger, om vi nogle gange bruger diagnoser til at forklare noget, der i virkeligheden bare er… midlertidigt. En følelse. En fase. En reaktion.

Og ja – katten har måske afmærket vindueskarmen , og termometret blinker mellem menneske og dyr. Men måske er det netop i de små mærkelige glimt, at sandheden bor.

Tryk play. Dine sanser vil kende svaret, før dine tanker gør.

Forestil dig det her: Din hjerne scroller gennem lyd, stemninger og stemmer – den leder ikke bare efter underholdning. Den leder efter mønstre. Tryghed. Grin. Genkendelse. Det er din indre jæger-samler, der scanner podcastlandskabet – og bum! Du lander her.

I denne episode pakker vi The Julekalender ud med nænsom nostalgi, vrider sproget som en julegave fyldt med ord vi siger helt forkert (vi kigger på dig, “konfelut”), og stiller spørgsmålet: Er Johanne født med en høreskade, eller er det bare lydpulten med egern, der driller?

Vi griner, fordi vi genkender. Vi taler om, hvorfor det er nemmere at aflæse mennesker, når man kan se deres ansigt. Hvorfor lyde – som en helt perfekt gokkelyd – kan ramme som en pil af rendyrket barndom. Og vi spørger: Hvilken generation er du egentlig?

Din hjerne vil elske det. Din underbevidsthed vil blive og lytte. For der er noget dybt i dig, der ved: Folk må ikke tage madopskrifter med i døden.

Du tror måske, du bare skal høre en hyggelig podcast. Men inden du ved af det, har du adopteret en gade-kat, drukket vand fra en krystalvase og stillet spørgsmålstegn ved hele den naturvidenskabelige metode.

I denne episode af Hønsesnak fortæller Johanne, hvordan hendes mand næsten skaffede dem en ny kat – bare fordi han ville gøre deres datter glad. For hvad sker der, når en barnlig misforståelse bliver til et husdyr med navn og personlighed, før nogen når at sige “mjau”?

Vi dykker også ned i det store spørgsmål: Smager vand forskelligt alt efter, hvad du drikker det af? Er det glas, kop eller karaffel, der bestemmer om din sjæl bliver slukket – eller tørster videre?

Louises søn har lavet et spørgeskema – men kan man stole på svarene? Vi taler om forventelige fejlkilder og hopper direkte over i en analogi med en frø, hvis ben bliver skåret af. Hvad kan den lære os om videnskab… og om os selv?

Og til sidst stiller vi det spørgsmål, som ingen tør stille højt: Er der børnesikring på en Quooker – og bør der være det?

Sæt dig godt til rette, slap af i skuldrene… og lad din underbevidsthed tage styringen. Hønsesnak kalder – og du vil ikke gå glip af dette afsnit.

Forventninger, forvandling og en appelsin i turbanen

Har du nogensinde mødt nogen og tænkt: “De er jo perfekte!” … for så senere at opdage, at virkeligheden er mere nuanceret?

I denne episode starter vi i det genkendelige – parforhold, job og de små (eller store) skuffelser, der kan følge, når mennesker viser sig at være rigtige mennesker og ikke versioner af deres egen markedsføring.

Vi taler om forandringer, og hvordan det ikke nødvendigvis er løgn, når nogen ændrer sig. Det er måske bare livet, der sker.

Det fører os over i noget langt dybere – nemlig forventninger, sorg og transformation. Særligt når man bliver forælder til et barn på spektret.

Her opstår en uenighed mellem os (Louise og Johanne).

En uenighed, der faktisk viser sig ikke at være en holdnings forskel, men mere en forskellighed i måden at udtrykke det på.

For hvad er det egentlig, vi sørger over? Er det barnet – eller er det vores egne uindfriede forestillinger?

Vi dykker ned i sproget og betydningen af, hvordan vi taler om sorg, og hvorfor det er så vigtigt at adskille forventninger fra mennesker.

Lyt med - måske der også falder en appelsin ned i DIN turban.