
Sign up to save your podcasts
Or


20-40 % menstruerende kvinder har så kraftige blødninger, at det påvirker deres livskvalitet negativt. I denne episode har Anna Bogdanova, kropsøkonom og træningsspecialist, besøg af Ann Katrine, der siden teenageårene har været plaget af kraftige, langvarige blødninger. Hun får medicin, som får vægten til at stige, mens strategien om ‘mindre mad, mere træning’ dræner overskuddet. Hør Anna og Ann Katrine regne på, hvordan Ann Katrines sundhedstiltag sætter ind på kropskontoen i stedet for at koste helbred og energi.
Læs mere på hvadregnerdumed.dk
Hvad betyder det for dig, når en sundhedsfaglig person fortæller dig, at der er noget, du ikke kan? I denne episode af brevkassen fortæller Anna om ‘self-efficacy’, altså tilliden til egne evner, og hvor vigtigt det er, når det kommer til smertesyndromer som for eksempel fibromyalgi. Og så har hun fået en mail fra en lytter, som har været ‘lagt ned’ i årevis efter en kombination af stress, overgangsalder og smerteproblematikker, som har gjort hende sensitiv overfor indtryk og drænet hendes overskud. Hvordan kan hun øge sin energikapacitet og modstandsdygtighed, så hun blandt andet kan være der mere for sine børnebørn?
Læs mere om podcasten på hvadregnerdumed.dk.
Kan man løse fremtidens sundhedsproblemer – med fortidens værktøjer? For vi hører hele tiden om, at vores sundhedsvæsen er under pres. Velfærdsstaten garanterer, at alle som udgangspunkt har lige adgang til behandling, men hvad er det så for et system, man møder, når man bliver syg? Hvordan kan det blive bedre og mere fremtidssikret? Og hvad skal borgerne vide om sundhedsvæsnet, før de sætter deres kryds til folketingsvalget senere i år?
Det taler Anna Bogdanova om i dagens episode med Christian Bason, der er tidligere direktør i Dansk Design Center, er stifter af Transition Collective og arbejder med innovation, design og samfundsforandringer i blandt andet sundhedssektoren og WHO. Måske ligger løsningen i et bredere, missionsdrevet samarbejde på tværs af den offentlige og den private sektor – og i, at man stopper med at ‘forlænge fortiden med brædder’?
Læs mere på hvadregnerdumed.dk.
Op mod 200.000 danskere – flest kvinder – lever med fibromyalgi og kroniske smerter, træthed og en dyster prognose. Med et stort mørketal kender du sikkert én, der er ramt.
I denne episode har Anna Bogdanova, kropsøkonom og træningsspecialist, besøg af Joy, som efter mange år med smerter får diagnosen og beskeden om, det kun vil blive værre. I stedet for at overgive sig, kaster Joy sig aktivt ind i at få det bedre og gøre alt det, hun selv kan med styrketræning og sin kost. Lyt med, når Anna og Joy regner på, hvordan man skaber overskud i en kropsøkonomi, der er i minus på grund af en kronisk sygdom.
Læs mere om podcasten på hvadregnerdumed.dk
Find podcasten hos Apple Podcasts | Spotify | Podimo
Hvordan træner man, når smerter er en del af hverdagen?
I episode 6 af podcasten, “Smerterne, som ingen ser”, fortæller Joy om livet med fibromyalgi – en kronisk smertetilstand, der kræver, at man lytter ekstra til kroppen. I denne video kan du se, hvordan Joy vækker musklerne, bygger kapacitet til alt det, hun gerne vil og skaber mere energi til hverdagen. Du får også konkrete tips til at skalerere øvelser efter dagsform og træne uden at ramme den udmattelse, der kan trigge smerterne.
OBS - denne episode kan kun ses som video på Spotify og www.hvadregnerdumed.dk.
Spørgsmål?
Skriv til [email protected]
Er du (også) én ud af en million? Så mange danskere har ondt i ryggen. Kropsøkonom og træningsekspert Anna Bogdanova taler i denne særlige episode af podcasten med smerteforsker Morten Høgh om ‘almindelige rygsmerter’. Altså dem de fleste får, og som sjældent kræver flere scanninger og mere aflastning, men et slags ‘kørekort’ til at kunne håndtere smerterne: Mere viden, mere bevægelse og realistiske rammer på arbejdet. Lyt med, når de flytter fokus fra at finde fejl og prøve at fikse dem til at spørge: Hvordan begrænser smerterne dig i hverdagen, og hvad vil du gerne kunne igen?
Læs mere på hvadregnerdumed.dk
Er du (også) sprunget ind i 2026 med ambitiøse new year, new me-mål? I denne brevkasse reflekterer kropsøkonom og træningsspecialist Anna Bogdanova over årsskiftet – og de krav, mange kommer til at stille til sig selv. Hun svarer også på lytterspørgsmål om, hvordan man genfinder tryghed i træning uden ubehag efter en længere energikrise i kroppen, om opvarmning egentlig er nødvendig, og hvordan du kan opbygge styrke og stærkere knogler, hvis du som Birgitte i episode 4 lever med begyndende knogleskørhed.
Læs mere på hvadregnerdumed.dk
Hvorfor gør ryggen ondt, og hvordan kan du træne dig til at kunne mere – uden smerter? // Har du hørt episode 5 af podcasten – “Med ryggen mod muren” – med Signe, der i mange år har været plaget af smerter i lænd og ryg og udsigten til en hofteoperation?
I denne video kan du se nogle af de øvelser, som Signe træner for at styrke sin ryg og blive fri for hekseskud, låsninger og smerter – og få tips fra Anna Bogdanova til at justere op og ned i sværhedsgrad og vægt.
OBS - denne episode kan kun ses som video på Spotify og www.hvadregnerdumed.dk.
Spørgsmål?
Skriv til [email protected]
Omkring 1 mio. danskere har haft ondt i ryggen inden for de seneste to uger. Det er ikke for ingenting, at det kaldes en folkesygdom! – som ikke kun koster den enkelte dyrt i livskvalitet, men også er dyrt for samfundet med en årlig ekstra regning på ca. 33,5 mia. kr.
I denne episode har Anna Bogdanova, kropsøkonom og træningsspecialist, besøg af Signe, der i årevis har været plaget af smerter i lænd og ryg. Da hun får diagnosen hoftedysplasi, får hun også beskeden om, at hun må indstille sig på at være mindre aktiv. Det accepterer Signe ikke, og her kan du høre Anna og Signe regne på, hvad der skal til for at skabe styrke, der kan mærkes lige dér, hvor det gør ondt for rigtig mange: i ryggen.
Læs mere om podcasten på hvadregnerdumed.dk
Find podcasten hos Apple Podcasts | Spotify | Podimo
Hvordan ser det ud, når en arbejdsplads tager kvinders biologi alvorligt... uden at gøre kvinder til et problem? Kropsøkonom og træningsekspert Anna Bogdanova har i dette særlige afsnit af podcasten besøg af Stine Hödar-Rasmussen fra Clever, som har været med til at sætte trivsel for kvinder i overgangsalderen på en arbejdsplads på dagsordenen. De taler om, hvordan overgangsalderen følger med på arbejde, hvad menopause-venlige arbejdsvilkår kan være, hvorfor vi må regne kvinders biologi med ind i arbejdslivet, hvis vi vil styrke trivslen – og hvordan du selv kan tage samtalen på din arbejdsplads.
Læs mere på hvadregnerdumed.dk
From the publisher's feed
Sæson 1: Ting, du ikke dør af… men kan du leve med dem?