Hvad skete der lige ?

Hvad skete der lige ?

By Hvad skete der ligeComedy
Download on the App Store

Hvad skete der lige ? episodes

  • “Afsnit 71 : Vi hørte noget i det forladte hus … Halloween Special.”

    Afsnit 71 – Ondskab | Halloween Special

    I dette særlige Halloween afsnit starter vi natten på en kirkegård, inden vi bevæger os ind i et gammelt, forladt hus for at tale om menneskets mørkeste sider.

    Vi dykker ned i ondskab, drab og partering, mens mørket omslutter os. Men det er ikke kun historierne, der får hårene til at rejse sig … Pludselig hører vi lyde i mørket, som får os til at stoppe op og spørge: Hvad var det lige?

    Er det bare gamle lyde fra et forladt hus, eller er der noget, vi ikke kan forklare? Én ting er sikkert det er ikke helt det samme at tale om ondskab, når man sidder midt i mørket.

    Sluk lyset, tag høretelefonerne på, og lyt med, hvis du tør!


    46 min
  • “Afsnit 70 : Må naboen klappe kaninen, mens vi drikker Pepsi Max?!”

    Afsnit 70 Må naboen klappe kaninen, mens vi drikker Pepsi Max?!

    Hvor går grænsen for godt naboskab? Må naboen bare gå ind i din have og klappe kaninen uden at spørge først, eller er det simpelthen for meget? Vi tager fat på det helt store nabodilemma, hvor vi diskuterer grænser, respekt og hvad man egentlig kan tillade sig over for sine naboer.

    Vi skåler også i snaps i studiet efter sygdom , og selvfølgelig skal vi omkring Pepsi Max for nogle ting er bare vigtige at få vendt!

    Der bliver hygge, holdninger, grin og gode snakke om hverdagens små og store dilemmaer.

    Så læn dig tilbage, find din yndlingsdrik frem, og lyt med, når vi endnu en gang spørger: Hvad skete der lige?

    44 min
  • “Afsnit 69 : Vi tør ikke engang sige hej til fremmede længere!”

    Afsnit 69 – Hvad skete der lige?

    Tror teenagere, at de bor på hotel?

    Tallerkener og glas med gamle madrester bliver stillet uden for værelset, som om der automatisk kommer roomservice og rydder op! Hvor blev den almindelige oprydning og det personlige ansvar lige af?

    Og hvorfor snakker vi egentlig ikke længere sammen? Hvornår holdt vi op med at falde i snak med fremmede i køen, på gaden eller i bussen? Er vi blevet mere lukkede, mere usikre eller bare alt for optagede af vores telefoner?

    47 min
  • “Afsnit 68 : Vi bliver gamle en dag… men hvad skal vi nå inden?”

    Afsnit 68

    I afsnit 68 tager vi den helt store livssnak. Hvad vil vi egentlig nå, inden vi bliver gamle?

    Vi snakker om drømmen om at få børn, om det at sætte nogle spor i verden og om det eftermæle, vi måske håber at efterlade os. For er det egentlig vigtigt, hvad folk husker os for?

    Og når vi nu er i gang med de store spørgsmål, så skal vi selvfølgelig også snakke om alt det, vi stadig gerne vil opleve. Verden skal ses, livet skal leves men hvor meget skal man egentlig nå, før man kan sige: "Okay, jeg tror sgu, jeg fik det hele med"?

    Som altid stikker samtalen lidt af undervejs. Vi finder blandt andet et gammel Ekstra Bladet frem med en Side 9-pige, der kun var 17 år, og så går snakken ellers derfra.

    Et afsnit om livet, børn, rejser, drømme, døden, eftermæle og alt det, vi stadig mangler at få gjort.

    43 min
  • “Afsnit 67 : Var EM 92 og Terminator 2 virkelig 90’ernes højdepunkt?”

    Afsnit 67 Var EM 92 og Terminator 2 virkelig 90’ernes højdepunkt?

    Denne gang prøver vi at finde ud af, om vi faktisk kan forudse ting, før de sker… eller om vi bare er blevet gamle nok til at kalde tilfældigheder for synske evner.

    Og når nu vi er i gang med at kigge frem, ender vi selvfølgelig med at kigge 30 år tilbage til de fantastiske 90’ere!

    Vi snakker om at være barn og ung dengang, musikken, filmene, tøjet og alle de ting, der var Mega fede i 90’erne… og som vi i dag måske helst ville ønske, vi kunne glemme.

    Vi kommer naturligvis også omkring EM 92, hvor Danmark på mirakuløs vis gik fra ferieplaner til europamestre 🇩🇰

    Og så skal vi selvfølgelig tale om Terminator 2. For helt ærligt… findes der en federe film?

    Hvad skete der lige?

    56 min
  • “Afsnit 66 : Må håndværkere skide på ens toilet?”

    Afsnit 66 – Må håndværkere skide på ens toilet?

    Er man officielt blevet gammel, når man begynder at plante stokroser i haven? Det tager vi selvfølgelig op til seriøs overvejelse.

    Vi kommer også omkring den lettere ubehagelige tanke om håndværkere, der skal bruge ens toilet. For er det egentlig nogensinde en rar følelse at vide, at en fremmed håndværker har siddet og skidt på ens toilet?

    Derfra går turen videre til frygt og fobier. Vi snakker om de mest almindelige fobier men også om nogle af de virkelig mærkelige, som vi ikke engang vidste fandtes.

    Et afsnit med haveglæde, toiletbesøg, frygt og masser af mærkelige tanker.

    47 min
  • “Afsnit 65 : Hvorfor elsker vi KLOVN og hader Fætter Andreas?”

    Afsnit 65 : Hvorfor elsker vi KLOVN og hader Fætter Andreas?

    Vi snakker om, hvorfor KLOVN er så genial, sjov og pinlig
    Hvad er det egentlig, der gør serien så underholdende?
    Hvorfor elsker vi at se andre mennesker træde helt ved siden af?
    Og hvorfor kan vi både grine og krumme tæer på samme tid?
    Vi kommer selvfølgelig også ind på Fætter Andreas og hvorfor han er så pisseirriterende!
    Er han virkelig så slem, eller er det netop derfor, han fungerer?
    Vi snakker om vores yndlingsøjeblikke og de situationer, der får os til at kigge væk af ren pinlighed.
    Men så bliver samtalen lidt mere alvorlig, når vi snakker om ensomhed.
    Hvorfor føler man sig ensom, selvom man har masser af mennesker omkring sig?
    Er der forskel på at være alene og faktisk føle sig alene?
    Vi snakker også om ensomhed i forhold og om, hvordan man kan føle sig alene, selvom man er to.
    Et afsnit med grin, frustrationer, pinlige øjeblikke og lidt stof til eftertanke.

    51 min
  • “Afsnit 64 : Hvorfor siger vi altid, at vi har det fint?”

    Afsnit 64 – Når livet er svært, hvorfor er det så svært at sige det højt?

    Hvorfor har vi så svært ved at fortælle andre, når livet ikke lige spiller?

    I dette afsnit tager vi fat i det, mange af os kender, men måske ikke taler så meget om. For hvad sker der, når vi har det svært, men alligevel siger “jeg har det fint”? Hvorfor er det så svært at dele det, der gør ondt, og åbne op overfor andre?

    Vi værter går selv ind i samtalen og deler ærligt og personligt fra vores egne liv. Det bliver et sårbart afsnit, hvor vi ikke gemmer os bag facaden, men tør vise noget af det, der også kan være svært for os.

    Og selvfølgelig kommer vi vidt omkring

    For hvordan ender man med at blive uvenner med sit Pizzaria?

    Og hvad i alverden laver vi på Hvalsø Børnekennel?

    Det kræver en forklaring men den får I ikke her.

    Det er bedre, I lytter med.


    52 min
  • “Afsnit 63 : Er MILFs pludselig blevet yngre end os?”

    Afsnit 63 – Hvad skete der lige?

    Hvor farlige dyr har vi egentlig i Danmark? Vi tager et kig på ulve, fjæsinger, brandmænd og den måske lidt oversete kirkegårdsmyg og finder ud af, hvad vi egentlig skal være bange for, når vi bevæger os rundt i den danske natur.

    Vi kommer også omkring en noget anderledes episode fra Jylland, hvor et par valgte at have sex i det fri, og selvfølgelig skal vi også snakke om Instagram, MILFs og den lettere chokerende erkendelse af, at de kvinder, vi engang syntes var “ældre”, pludselig har samme alder som os selv eller måske endda er yngre.

    Et afsnit med farlige dyr, mærkelige oplevelser, sex i det fri og den ubarmhjertige erkendelse af, at tiden altså går.

    44 min
  • “Afsnit 62: Hvordan endte et Marketplace salg med, at Jonas blev smidt ud?”

    Afsnit 62 Hvad skete der lige?

    I afsnit 62 af Hvad skete der lige? starter vi med en temmelig pinlig historie om Jonas, der bliver smidt ud af en lejlighed efter et mislykket salg på Marketplace. En helt almindelig handel, der på ingen måde ender helt almindeligt.

    Vi snakker om sorte huller efter en druktur – de dér mystiske tidspunkter, hvor hukommelsen pludselig har valgt at holde fri. Og hvad sker der egentlig med humøret dagen derpå, når festen er slut, og melankolien rammer?

    Vi kommer også omkring overspisning, og hvorfor man nogle gange bare giver den fuld gas med maden.

    Undervejs snakker vi også om Carl-Mar Møller, som er gået bort, og om ham, hans liv og de tanker, hans død sætter i gang.

    Endnu et afsnit fyldt med pinlige situationer, drukture, sorte huller, melankoli, overspisning og masser af Hvad skete der lige? 🎙️

    46 min

About Hvad skete der lige ?

From the publisher's feed

Hvad skete der lige er podcasten hvor to mænd , med lidt for mange irritationer og lidt for få filtre , vender at det i livet der både er for mærkeligt og for sjovt til ikke at snakke om .