IDA Podcast

IDA Podcast

By IDA PodcastTechnology
Download on the App Store

IDA Podcast episodes

  • IDA Lyd: Baby, barsel og bachelor – kan man få det hele?
    Hvad gør man, når studielivet pludselig også byder på graviditet, baby og barsel?
    I dette afsnit af IDA Lyd taler vi om, hvordan det egentlig er at få børn, mens man studerer – både alt det praktiske, det svære og det, der måske overraskende nok kan være en fordel.
    I studiet har vi besøg af Sofie og Eva, som begge har prøvet at gå på barsel under deres studietid – og endda flere gange. De deler ærligt ud af deres erfaringer med at få studie, familieliv og barsel til at hænge sammen, og fortæller om de overvejelser og bekymringer, der følger med.
    For hvordan fungerer barsel egentlig som studerende? Hvordan finder man rundt i sine muligheder? Hvad sker der med studielivet og fællesskabet, når man bliver forælder? Og er der overhovedet et "rigtigt" tidspunkt at få børn?
    Lyt med til en ærlig samtale om babyer, barsel og livet som studerende.
    36 min
  • IDA Lyd: Fra studieliv til startup – hvordan bygger man en virksomhed fra bunden?
    Hvordan går man fra studerende med en idé til at drive sin egen virksomhed?
    I dette afsnit af IDA Lyd har vi besøg af Nicholas Troy Andersen, stifter og CEO af Dialog Intelligens.
    For få år siden var han studerende med en interesse for kunstig intelligens. I dag står han i spidsen for en virksomhed, der udvikler AI-assistenter til virksomheder og har oplevet markant vækst på kort tid.
    Sammen taler vi om, hvordan det hele begyndte. Om at få en idé, finde den rette samarbejdspartner og tage de første skridt, længe før man ved, om det kommer til at lykkes. Vi taler også om tvivlen, fejlene, de første kunder og om oplevelsen af at stå i Løvens Hule med sin virksomhed.
    Undervejs deler Nicholas ærligt ud af de erfaringer, han selv ville ønske, han havde haft, da han stod som studerende og forsøgte at finde ud af, om en idé var værd at satse på.
    Lyt med til en samtale om iværksætteri, mod, læring og om at bygge noget fra bunden.
    35 min
  • IDA Lyd: AI – din ven eller fjende?
    Kunstig intelligens er blevet en fast del af studielivet. Den hjælper med noter, kodning, opgaver og idéer – og for mange er det efterhånden svært at forestille sig en hverdag uden.
    Men hvad betyder det egentlig for vores måde at lære på? Hvornår er AI en hjælp – og hvornår begynder det at spænde ben? Og hvor går grænsen mellem at bruge et værktøj og at læne sig lidt for meget op ad det?
    I dette afsnit af IDA Lyd stiller vi spørgsmålet: Er AI din ven eller en fjende?
    I studiet har vi besøg af Tom Børsen, som forsker i etisk teknologivurdering og menneskers relation til teknologi. Sammen med to STEM-studerende taler vi om, hvordan AI faktisk bliver brugt i studielivet – både det, der fungerer, og det, der skaber tvivl.
    Samtalen bevæger sig mellem konkrete eksempler, etiske overvejelser og de små dilemmaer, mange står med i hverdagen: Kan man stole på det, AI skriver? Lærer man det samme? Og hvad betyder det egentlig at bruge AI ansvarligt?
    Lyt med og bliv lidt klogere på, hvordan du kan navigere i en studietid, hvor AI fylder mere og mere.
    44 min
  • IDA Lyd: Løngab i STEM – de bedste råd, når du (som kvinde) skal forhandle
    Løngab i STEM er ikke bare et spørgsmål om tal – det handler også om forventninger, kultur, muligheder og den måde, vi taler om løn på.
    I dette afsnit af IDA Lyd møder du Forperson for De Ansattes Råd Malene Matthison-Hansen og Louise, som er STEM-studerende. De giver hver deres perspektiv på, hvorfor forskellen stadig findes, og hvordan man kan navigere i den som studerende og kommende medarbejder.
    Vi runder også IDAs Lønstatistik, som kan bruges som et konkret værktøj til din næste lønforhandling.
    39 min
  • IDA Lyd: Ghosting og moderne dating – hvad er det, der foregår?
    Man matcher. Man skriver. Man får forventninger.
    Og så… ingenting.
    Ghosting er blevet en helt almindelig del af moderne dating – men det gør det ikke mindre forvirrende eller frustrerende.
    Hvorfor ghoster vi hinanden? Hvad gør det ved os at blive efterladt uden en forklaring? Og siger ghosting noget om datingkulturen i dag – eller om os selv?
    I dette afsnit af IDA Lyd taler vi åbent og ærligt om ghosting og moderne dating. I studiet har vi Stine Juul, en studerende som deler sine egne erfaringer fra datinglivet i København – med alt hvad det indebærer af matches, håb, forsvindinger og refleksioner. Vi har også besøg af Malthe Rye Thomsen, forsker i dating ved Københavns Universitet, som gør os klogere på, hvorfor ghosting fylder så meget, hvad det gør ved os følelsesmæssigt – og hvordan man bedst navigerer i en swipe-kultur.
    Afsnittet er både sjovt, genkendeligt og eftertænksomt – og til dig, der enten har ghostet, er blevet ghostet… eller begge dele.
    50 min
  • IDA Lyd: Fire venner og en halv Ironman – fra fredagsbar til fællestræning
    Hvordan får man træning til en halv Ironman til at hænge sammen med eksamener, praktik, studiejob og et studieliv, hvor fredagsbaren ellers plejer at være ugens højdepunkt?
    I dette afsnit af IDA Lyd møder du Tobias, Marcus, Thomas og Magnus – fire ingeniørstuderende fra Aarhus, der sammen har kastet sig ud i et lidt skørt, men seriøst projekt: At gennemføre en halv Ironman i sommeren 2026.
    De deler ærligt og med masser af humor, hvordan de jonglerer en hverdag med tidlige morgener, lange dage og valget om at tage løbeskoene på frem for endnu en øl i baren. For dem handler det ikke om at være hurtigst – men om at gøre noget vildt sammen.
    Et afsnit om fællesskab, struktur og at finde balancen mellem ambitioner og alt det andet, der også skal være plads til som studerende.
    26 min
  • IDA Lyd: OL-guldvinder Anne-Marie Rindom: At lykkes uden at være perfekt
    Hvordan balancerer man eliteidræt, kandidatstudie og småbørnsliv – uden at gå i stykker undervejs? I dette afsnit af IDA Lyd møder du OL-guldvinder og nybagt mor Anne-Marie Rindom, der deler ærligt ud af sine erfaringer med at jonglere ambitioner og ansvar.
    Hun fortæller om livet som topatlet og studerende, om at give slip på perfektionismen og om at finde en ny identitet i rollen som mor. Og så løfter hun sløret for, hvordan det egentlig var at blive kastet for løverne i TV 2-programmet Forræder.
    Et afsnit om mål, balance og mod til at vælge sin egen vej.
    47 min
  • IDA Lyd: Hvordan finder jeg ud af, hvad jeg vil?
    Studietvivl er noget, rigtig mange studerende oplever – men som de færreste taler højt om.
    For hvad nu hvis man har valgt forkert? Og hvad siger det egentlig om én, hvis man er i tvivl?
    I dette afsnit af IDA Lyd dykker vi ned i tvivlen:
    Hvor kommer den fra? Hvorfor kan den fylde så meget i studielivet? Og hvordan kan man arbejde med den?
    I studiet har vi besøg af Nanna, som måtte skifte studie to gange, før hun tredje gang ramte rigtigt. I dag læser hun sin drømmeuddannelse på sit drømmestudie – men vejen dertil var præget af usikkerhed, sammenligning og svære valg.
    Vi har også Emilie, karrierekonsulent i IDA, med i studiet. Hun hjælper dagligt studerende, der står midt i tvivl om retning, valg og fremtid. I afsnittet deler hun sine bedste råd til, hvordan man kan navigere i usikkerheden og finde ro i processen.
    Lyt med og bliv klogere på, hvordan tvivl kan være en del af vejen – ikke en stopklods.
    37 min
  • IDA Lyd: Hvad gør man, når man mister alt?
    Cecilie tog et smut ud for at handle. Da hun kom hjem, var alt væk.
    Lejligheden stod i flammer, og hun mistede alt, hvad hun ejede – uden selv at være forsikret. Til Cecilies store held var hendes kæreste forsikret, hvilket endte med at redde dem begge.
    I dag ser hun helt anderledes på, hvad forsikring betyder. I dette afsnit af IDA Lyd fortæller hun, hvordan en enkelt dag vendte op og ned på alting, og hvordan hendes kærestes forsikring reddede hende.
    Et ærligt og rørende afsnit om tab, held og de uventede øjeblikke, der ændrer ens perspektiv på livet (og forsikring).
    Vil du læse mere om IDAs forsikring til studerende? Læs mere her: https://studerende.ida.dk/medlemsfordele/studieforsikring/?utm_content=brand&gad_source=1&gad_campaignid=20998492311&gbraid=0AAAAACrsuYsdEPwT1A749L5yf3QAxNSLF&gclid=CjwKCAjwgeLHBhBuEiwAL5gNEf9y58-O5DvwuZMZ3XToLdX8RSGGhonj1ohYi4EtJsx5kr5fj1pJ9xoCspgQAvD_BwE
    29 min
  • IDA Lyd: STIPS' vej - fra sabbatår til DTU
    Hvordan er det egentlig at gå fra sabbatår til universitet?
    I dette afsnit af IDA Lyd har vi besøg af Alexander Piepgrass, bedre kendt som STIPS på TikTok, hvor han deler sine erfaringer fra sit første år på DTU.
    Vi taler om forskellen mellem gymnasiet og universitetet, balancen mellem studieliv og studiejob, og så du får Alexanders bedste råd til nye studerende. Han giver også et par helt konkrete tips til, hvordan du kan få mest muligt ud af dit IDA-medlemskab.
    Lyt med og få inspiration til, hvordan du selv kan gribe studielivet an – uanset om du lige er startet, eller står på kanten af din egen uni-rejse.
    26 min

About IDA Podcast

From the publisher's feed

IDA Podcast udgiver episoder om karriere, arbejdsmiljø og studieliv.

More shows like IDA Podcast

Krifa Podcast by Krifa

Krifa Podcast

0 Listeners

Genstart by DR

Genstart

103 Listeners

Bare mellem os by Ekstra Bladet

Bare mellem os

0 Listeners

Guldregn by DR

Guldregn

0 Listeners

Jobsherpa Karriere Podcast by Sami Wolffsen Akray

Jobsherpa Karriere Podcast

0 Listeners