Indblik

Indblik

Download on the App Store

Indblik episodes

  • Klassisk men nyt
    Aalborg Teaters nye direktør, 52-årige Thomas Bjørnager, har store visioner for de skrå brædder i Jernbanegade. Det klassiske teater skal nytænkes, forestillingerne skal være for alle, og så skal der bygges et nyt forsamlingshus. En million-donation er allerede i hus, og fornyelserne søsat. For få dage siden havde teatret premiere på sin første ægte komedie i mange år. En forestilling, anmelderne belønnede med 5 og 6 stjerner. Hvad der ellers venter Nordjylland, når den nye direktør vender hjem til landsdelen efter 30 år væk, kan du se lige nu - i denne uges udgave af Indblik.
    22 min
  • I nordjydernes tro tjeneste
    52-årige Jesper Bøjgaard Madsen tiltrådte som ny chefpolitiinspektør hos Nordjyllands Politi 1. september, og siden da har han haft travlt. Som øverste leder for de nordjyske betjente har han flere erklærede mål: Han vil rockeropgørene til livs, så nordjyderne igen kan føle sig trygge – og så skal der gøres mere for at forebygge kriminaliteten på internettet. Mød manden i uniformen og den, Jesper Bøjgaard Madsen også er, når han har fri.
    25 min
  • Mit liv som julemand
    Det kræver sin julemand at være professionel julemand. For hvis man møder julemanden - eksempelvis på en juleshoppetur eller på et julemarked - skal oplevelsen, for små såvel som store, helst være så autentisk som muligt. I hvert fald, hvis man spørger Peter Gislund fra Skagen. Han har i over tre årtier værnet om den autentiske julemandsoplevelse. Mød ham denne gang i Indblik, hvor Julemanden besøger programmet.
    18 min
  • 1000fryd - hvad nu?
    Siden begyndelsen af 80’erne har kulturhuset Tusindfryd haft til huse på Kattesundet i hjertet af Aalborg. Men nu truer en nabostrid om støjgener det legendariske hus, der især er kendt for sine koncerter. Så nu er spørgsmålet, hvad fremtiden bliver for huset, som i fire årtier har haft adresse samme sted? Det er omdrejningspunktet denne gang i Indblik.
    21 min
  • Succesfællesskabet Lykkeliga
    Håndboldfællesskabet Lykkeliga har i syv år givet udviklingshæmmede børn og unge både sved på panden og nye venner. Det hele begyndte med ét hold i Aalborg, som den tidligere professionelle håndboldspiller Rikke Nielsen stod bag sammen med sin datter Magda. I dag spiller 1.500 personer med på 83 forskellige hold. Men hvordan navigerer Rikke Nielsen i ligaens enorme succes? Hvordan bliver man ved med at være lykkelig i verdens lykkeligste liga? Og kan alle vi andre lære at blive lige så lykkelige?
    31 min
  • Livet efter Leo
    Hun har i årtier været den ene halvdel af popduoen Sussi og Leo. Men siden Leo døde den 18. februar i år, har Sussi nærmest skullet genopfinde sig selv – både personligt og professionelt. For som bekendt var Sussi og Leo partnere både på og bagved scenen. Så kan det overhovedet lade sig gøre at rejse sig igen, når ens partner gennem 50 år går bort? Det handler det om denne gang i Indblik.
    16 min
  • Formand på øretævernes holdeplads
    De seneste 21 måneder har Mads Duedahl stået i spidsen for Region Nordjylland som formand for regionsrådet. Det har været en tid med budgetoverskridelser i milliardklassen, kuldsejlede byggetidsplaner og højt profilerede direktører i regionen, som lige pludselige ikke længere var direktører. Og uanset om budgetter skrider, spareknive svinger eller direktører pludselig stopper, så står formanden oftest på mål for alt fra politiske krav om handling til journalisters krav om svar. Hvordan navigerer man i den verden som menneske og politiker?
    23 min
  • Prisen for sygeplejerskernes succes
    Vi har brug for flere sygeplejersker i Danmark, og nu får de så de ekstra kroner i lønposen, de har efterspurgt – forud for de kommende trepartsforhandlinger. Modkravet fra regeringen er skæve vagter og flere arbejdstimer. Men er dét den rette løsning for sygeplejerskerne og for os alle sammen? Og hvad koster det egentlig på det private plan at kæmpe sygeplejerskernes sag måned efter måned? Det ved denne uges gæst i Indblik.
    24 min
  • Stadig i en liga for sig
    Man skal ikke mange år tilbage, før fodbold nærmest per definition blev kaldt en mandesport. Men de tider er for længst forbi og der er fuld tryk på udviklingen af kvindefodbold mange steder i Europa. Men selvom alene Nordjylland kan stille med tre klubber i kvindernes bedste danske fodboldrække, halter Danmark stadig bagefter, når det kommer til at styrke og udvikle kvindefodbold. Det mener den tidligere landsholdstræner, Lars Søndergaard, som er gæst i denne uges Indblik.
    27 min
  • Krisecenter er desværre en stor succes
    I efterhånden et år har Krisecenter for Kvinder i Aalborg tilbudt ambulant rådgivning. Det betyder, at kvinder, som har brug for hjælp, også kan få hjælp og rådgivning uden nødvendigvis at flytte ind på centret. Siden det nye tilbud åbnede 1. september 2022 har det været en stor succes. Og det er både godt og skidt, mener centrets leder, som er gæst denne gang i Indblik.
    25 min

About Indblik

From the publisher's feed

Bagom en aktuel, nordjysk historie og hovedperson