Indblik

Indblik

Download on the App Store

Indblik episodes

  • Translatør mellem drømme og virkelighed
    Den 7. august 2023 satte Aalborg Kommunes nye stadsarkitekt sig for første gang til rette i sit nye kontor. Hun overtager et job med en skandaleombrust historik. Alligevel insisterer Lise Thorsen på, at hun ikke er kommet for at rydde op efter fortiden, men derimod for at udvikle til fremtiden. Mød kvinden, der fremover skal bygge bro mellem visioner og virkelighed, denne gang i Indblik.
    25 min
  • Aalborgs nye førstemand
    Lasse Frimand Jensen blev den 6. juni valgt af Socialdemokratiets medlemmer i Aalborg til at overtage borgmesterposten resten af valgperioden efter Thomas Kastrup-Larsen. I dette afsnit af Indblik fortæller Lasse Frimand Jensen om, hvordan det er, pludselig at stå i spidsen for Danmarks tredjestørste kommune.
    26 min
  • Ole Henriksen har ikke glemt sit nordjyske ophav
    Han er manden bag nogle af verdens mest kendte hudplejeprodukter og kendt over hele kloden for sine store smil og nærmest evigt positive tilgang til tilværelsen. Nu er det efterhånden 40 år siden, at Ole Henriksen grundlagde sin verdensomspændende virksomhed. Og selvom adressen i dag hedder Beverly Hills i Los Angeles, har han aldrig glemt barndomsbyen Nibe og sit nordjyske ophav – mød ham lige her i Indblik.
    30 min
  • "Jeg vil ikke pensioneres fra borgmesterposten"
    Han har i næsten 10 år stået i spidsen for Nordjyllands største kommune og indkasserede ved seneste kommunalvalg over 14.000 personlige stemmer. Men nu stempler Aalborg Kommunes hidtidige førstemand ud og forlader borgmesterkontoret den 31. maj. Denne gang i Indblik gør vi status over Thomas Kastup-Larsens politiske karriere.
    29 min
  • Ligestillingsministerens mission for drengene
    Marie Bjerre har været ligestillingsminister i et halvt år. Nu blæser hun til kamp for, at ligestillingsdagsordenen ikke kun skal handle om kvinder. Marie Bjerre vil kæmpe for at løfte de drenge og unge mænd, der falder igennem systemet allerede i folkeskolen.
    25 min
  • Alle har ret til en forsvarer
    Mette Grith Stages har påtaget sig opgaven som forsvarer for den 37-årige tiltalte mand i Mia-sagen. For en af Mette Grith Stages kongstanker er, at alle har ret til en forsvarer i retten. Mød hende i denne uges udgave af ”Indblik”
    28 min
  • Søren fra Solhaven takker af
    Søren Virenfeldt er kendt som manden bag det omdiskuterede opholdssted Solhaven i Farsø. Han selv og 11 ansatte blev anklaget - og pure frifundet - for magtmisbrug på opholdsstedet. Sagen har sat dybe spor i Søren Virenfeldts liv og karriere. Nu takker han af og ser tilbage på sit virke.
    22 min
  • Oliver Alexander laver "Open Source Intelligence"
    I over et år har krigen nu raset i Ukraine efter Ruslands invasion. Lige siden krigens begyndelse er billeder og videoer fra slagmarken blevet delt tusindvis af gange på sociale medier. Det har skabt et gigantisk og frit tilgængeligt grundlag for efterretningsarbejde om krigen - og en af dem, som beskæftiger sig med såkaldt "Open Source Intelligence", har base her i Nordjylland.
    23 min
  • Vendsyssel på det store lærred
    Anne Svejgård Lund er kvinden bag den revolutionerende film "Os der lever", der er særligt udvalgt til at blive vist på CPH:DOX og i udvalgte biografer i disse uger. Den skildrer livet nord for fjorden i en række gribende personportrætter og smukke naturoptagelser. Mød instruktøren og hør, hvad hun mener, Vendelboer kan lære resten af verden.
    30 min
  • Udkanten på de skrå brædder
    De seneste uger har teatergængere kunnet opleve prisbelønnet socialrealisme på Aalborg Teater. En trilogi af forestillinger om kontanthjælpsmodtageren Anita har høstet store roser blandt publikum såvel som anmeldere. Men hvorfor er den tematik relevant netop nu? Og hvad kræver det egentlig af skuespillerne at skildre mennesker fra den laveste ende af samfundets hierarki? Skuespilleren bag karakteren Anita, Marie Knudsen Fogh, er gæst denne gang i Indblik.
    20 min

About Indblik

From the publisher's feed

Bagom en aktuel, nordjysk historie og hovedperson