Indefra med Anders Agger

Indefra med Anders Agger

By DR
Download on the App Store

Indefra med Anders Agger episodes

  • Indefra med Anders Agger - Oppositionsleder 2018-12-17
    I programmet "Oppositionsleder" kigger Anders Agger og seerne ind i en maskine, der står i tomgang - og bare venter på, at der bliver udskrevet valg. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er i fuld gang med valgforberedelserne. Udsendelsen er et øjebliksbillede af dansk politik, hvor alle fronter er i opløsning - og en egentlig opposition både til højre og venstre er ikke-eksisterende. Blokpolitikken er på vej ud, men hvad skal afløse den?
    43 min
  • Indefra med Anders Agger - Anklager 2018-11-19
    Anders Agger er hos Statsadvokaten i Viborg, hvor nogle af landets skarpeste anklagere balancerer retfærdighed - på vores og på statens vegne. Anklageren har nemlig både ansvar for at de tiltalte kan dømmes og pligt til at tale for tiltaltes uskyld. Anders Agger følger to senioranklagere, mens de i Vestre Landsret forsøger at få et skyderi vurderet som drabsforsøg og få en udvist asylansøger på tålt ophold idømt en forvaringsdom.
    43 min
  • Indefra med Anders Agger - Alderdom 2018-10-08
    Sæson 6.
    Vi har det med at ende på et ældrecenter omgivet af et lille udvalg af favorit-møbler. Det er rød stue - bare i den anden ende af livet. I fire dage følger Anders Agger dagsrytmen på Fjordparken i Ringkøbing. For at indkredse og forstå det at blive gammel. Hvordan er det at få taget færdighederne fra sig og sidde - og bare sidde der - det meste af tiden? Anders Agger møder blandt andet Axel Nielsen og Niels Kildahl-Høgh, som hver især kan kigge tilbage på særlige liv.
    44 min
  • Indefra med Anders Agger - Madorgie 2018-10-01
    Sæson 6.
    Anders Agger tager til Barcelona for at følge et farverigt selskab, der kaster sig ud i det, der bedst kan sammenlignes med ekstrem-sport for mad-elskere. På fire dage når de gennem fem Michelin-restauranter og hundreder af retter og vine. Værten hedder Kristian Brask Thomsen. Han er oprindeligt tjener-uddannet og fra Mors, men har nu gjort det til en levevej at være levemand. Men hvad skal den egentlig til for - den internationale gourmet-udflugt på businessclass?
    44 min
  • Indefra med Anders Agger - Nationalbanken 2018-09-10
    Sæson 6.
    Nationalbanken er bankernes og hele Danmarks bank. Storebroder-typen, der bliver bekymret, når vi andre holder forbrugsfest. Det er ti år siden, bunden gik ud af verden, og vi havnede i en finanskrise, de færreste havde forudset. En af Nationalbankens vigtigste opgaver er at sikre, vi ikke havner der igen. Og der bliver lyttet, når Nationalbankdirektøren åbner munden. For lige under overfladen ligger den der stadig: Den kollektive frygt for boblen, der brister. Anders Agger følger med i en periode for at forsøge at greje, hvordan en bankdirektør for hele Danmark regner det hele ud - og arbejder i spændet mellem storpolitik og penge-psykologi.
    44 min
  • Indefra med Anders Agger - Anbragt 2018-08-18
    Dansk reportage fra 2016
    Emma-Luna Jensen er 13 år gammel og anbragt på en døgninstitution sammen med sin lillebror Carl-Emil på 9 år. Anders Agger er sammen med Emma-Luna i det skifte, hun har hver anden uge, hvor hun er sammen med sin mor. Han prøver sammen med familien at finde ud af, hvordan det er, når man ikke kan bo hjemme hele tiden, og hvorfor det er blevet sådan. Emma-Lunas mor Sofie har nemlig også selv været anbragt som barn.
    Sendt første gang 26.12.16
    43 min
  • Indefra med Anders Agger - I lære som enke 2018-08-09
    Dansk reportage fra 2013
    Selvmordsraten blandt enker er 5 gange så høj som for gifte. Og 8 gange så høj for enkemænd. Derfor er Anders Agger flyttet ind på Vedbygaard Slot sammen med seks enker og en enkemand. Her kommer han helt tæt på de efterladte, som er på kursus i livsmestring. For hvordan kommer man lige op til overfladen igen, når ens bedste ven og livspartner igennem et helt liv pludselig ikke er mere?
    Og mens ensomheden runger i slottets lange gange er der samtidig højt til loftet med plads til både gråd og latter.
    Sendt første gang 05.06.13
    39 min
  • Indefra med Anders Agger - Alkoholiker 2018-08-04
    Dansk reportage fra 2017.
    Minnesota er ikke bare en stat i det nordligste USA. Det er også en behandling imod alkoholmisbrug. På Møllen ved Tørring bor en gruppe alkoholikere, der på 5 uger forsøger at forberede sig til et nyt liv som ædru alkoholikere. Det foregår i rundkreds og tæt gruppedynamik under kyndig vejledning af en behandler, der selv har været turen (Møllen) igennem.
    Sendt første gang 23.10.2017
    44 min
  • Indefra med Anders Agger - Venteliste 2018-07-21
    Dansk reportage fra 2016
    Anders Agger er i tre dage helt tæt på 30-årige Kristine Lykke Roed, der i fem år har stået på venteliste til en ny nyre. På organventelisten står hun sammen med over 400 andre danskere, der venter på at et menneske skal dø, for at de kan få et nyt liv. Som nyresyg har Kristine dog en anden mulighed: Hun kan få en nyre fra en levende donor. Men hvordan kan man bede sin familie, kæreste eller venner om at give verdens største gave?
    Sendt første gang 07.11.2016
    43 min
  • Indefra med Anders Agger - Cirkuskroen 2018-07-15
    Dansk reportage fra 2017
    De brune værtshuse i Danmark er på retur. Med dem forsvinder en tidslomme med en helt særlig jargon og et rummeligt fællesskab. Cirkuskroen er et af de ældste værtshuse i Aarhus. Her hedder krofatter Klovnen og nogle af stamgæsterne Kim Skrald og Spritteren. På Cirkuskroen kommer et broget klientel af fiskere, havnearbejdere, pensionister og akademikere.
    Sendt første gang 09.10.2017
    44 min