Indefra med Anders Agger

Indefra med Anders Agger

By DR
Download on the App Store

Indefra med Anders Agger episodes

  • Indefra med Anders Agger - Statsminister 2017-09-25
    Det burde være indbegrebet af den absolutte magt at være statsminister. Med 70 ansatte, ministerbil og personlig rådgiver. Anders Agger er i fire dage helt tæt på statsminister, Lars Løkke Rasmussen, i en periode med en skrøbelig mindretalsregering, et EU i opløsning og en minister, der lægger en kage på Facebook.
    Premiere på 5. sæson af Indefra med Anders Agger.
    59 min
  • Indefra med Anders Agger - Konkurs 2017-06-20
    Dansk reportage fra 2015
    Konkurs kaster dagligt danskere ud i dybe, personlige kriser. Og for landmænd rammer slaget ekstra hårdt. De bliver ikke bare arbejdsløse men også hjemløse.
    Anders Agger trækker i gummistøvlerne og følger den konkursramte landmand Uffe Bies indædte kamp for at blive på den gård, der gennem mere end 20 år har dannet rammen om livet for ham, hans kone og fire børn.
    Sendt første gang 26.10.2015
    43 min
  • Indefra med Anders Agger - Henne Kirkeby Kro 2017-05-23
    Dansk reportage fra 2016
    Henne Kirkeby Kro og stjernekokken Paul Cunningham har trukket en michelinstjerne til Vestjylland. I tre dage følger Anders Agger den britiske stjernekok og hans stab, der blandt andet skal servere frokost for Dronningen. I kulissen står milliardær-familien, der ejer kroen, med ønsker og krav, men trods et konstant pres om perfektion insisterer Paul Cunningham på en ordentlig tone i køkkenet.
    Sendt første gang 31.10.2016
    44 min
  • Indefra med Anders Agger - Rådgiver 2016-12-19
    Sæson 4. Gennem et halvt år har Anders Agger fulgt Michael Ulveman, mangeårig rådgiver for Anders Fogh Rasmussen. Ulveman og Fogh arbejder stadig tæt sammen, og Anders Agger er med den dag, de lander en kontrakt med Ukraines præsident Poroschenko, som har bøvl med russerne. Putin har annekteret en del af landet, så Ulveman og Fogh bliver bestilt til at holde konflikten på den internationale dagsorden. Anders Agger er også med fra dag ét, da den fremadstormende lys-virksomhed HeSaLight beskyldes for at have været lidt for kreative med ordrebøgerne, og Ulveman hyres til at styre krisen og begrænse skaderne.
    44 min
  • Indefra med Anders Agger - Kopenhagen Fur 2016-12-12
    Sæson 4.
    Kopenhagen Fur er både udskældt minkavl og eksklusiv modebranche. For at forstå hvordan virksomheden og dens 1.500 ejere navigerer mellem dyrevelfærd og milliardeksport for op mod 10 milliarder kroner, følger Anders Agger den helt nye direktør Jesper Uggerhøj og chefen for virksomhedens modefremstød, den tidligere topmodel Julie Iversen. De fører ham ud til lange rækker af mink i bure - og til launch af vigtige pelskollektioner under modeugerne i København og New York.
    42 min
  • Indefra med Anders Agger - Bokser 2016-12-05
    Sæson 4.
    Anders Agger er med i dagene, timerne og minutterne op til, at den 44-årige bokser Lolenga Mock fra Aarhus skal slå Panteren fra Peru. I bokseklubben på Aarhus Havn og til Danish Fight Night i Frederiksberghallen oplever Anders Agger primalkræfterne på tæt hold og forsøger at få greb om en verden, der virker som et stort organiseret masseslagsmål. Men vægt, muskelmasse og fysisk modstandskraft er kun det yderste værn for Lolenga Mock. Han er troende katolik og har andre end træneren i ringhjørnet.
    43 min
  • Indefra med Anders Agger - Rabbiner 2016-11-28
    Sæson 4.
    I dagene omkring årsdagen for terrorangrebet på den jødiske synagoge, har Anders Agger fået adgang til de danske jøder og deres nye rabbiner: Jair Melchior. Rabbineren bor med sin kone Tali og deres tre børn bag et højt hegn i Krystalgade, klos op ad synagogen. Men hvordan forvalter man som ny rabbiner arven fra sine forfædre midt i en krads virkelighed?
    43 min
  • Indefra med Anders Agger - Danfoss 2016-11-21
    Sæson 4.
    Anders Agger flyver med Danfoss´ CEO, Niels B. Christiansen, til COP21 i Paris. I privatjet. I tre dage følger han i hælene, mens direktøren forsøger at sælge fjernvarme til London. Og et budskab om energi-effektivitet til hele verden. Det er kunsten at balancere mellem en bundlinje og ønsket om at være med til at skabe et bedre miljø. Anders Agger forsøger at forstå, hvad der driver en af Danmarks dyreste CEO´s.
    43 min
  • Indefra med Anders Agger - YouTube-stjerne 2016-11-14
    Sæson 4.
    Anders Agger bevæger sig tøvende ind i en digital verden, hvor alt deles og måles i antal likes, kliks og følgere. Gennem to af de største danske YouTube-stjerner, teenagerne Armin Merusic og Kristine Sloth, forsøger han at forstå den nye tid. Anders Agger er med dem hjemme, mens de optager deres videoer til nettet, og forældrene prøver at guide og hjælpe. Og han er med, når YouTubernes bureau Splay forsøger at samle den strittende energi og omsætte de mange likes til cool cash.
    42 min
  • Indefra med Anders Agger - SKAT 2016-08-28
    Dansk reportage fra 2016
    Krisen i SKAT endte i august 2016 med at koste direktør, Jesper Rønnow Simonsen jobbet.
    Anders Agger er med på sidelinjen, mens krisen spidser til, og tager med ham på rundtur blandt fodfolket i forsøget på at genskabe tilliden til den offentlige mastodont, der sikrer finansieringen af vores velfærdssamfund. Han møder en direktør, der har alt at vinde og en medarbejderstab, der trods lang, tro tjeneste og stor loyalitet efterhånden er begyndt at sige noget, højt.
    Sendt første gang 28.08.16
    43 min