
Sign up to save your podcasts
Or


Krisen i Golfen sætter fokus på stormagternes relationer.
Men hvor står Indien?
I denne episode ser vi på Indiens balance i Mellemøsten ogrelationen til Iran - med energi og forsyningssikkerhed som afgørende faktorer.
Indien har ikke valgt side. Indien vælger sine egne interesser.
Vi taler om Hormuz-strædet, og hvad der driver indisk udenrigspolitik.
Episoden er vores sidste udgivelse før en kortpåskepause. Vi lyttes ved og god påske til alle.
Podcasten, hvor vi stikker lidt dybere og ser Indien lidtbredere.
I Danmark har vi høj tillid til systemer og myndigheder.
Men hvad sker der, når vi møder en verden, hvor tillid i højere grad bygges gennem relationer?
I denne episode af Indien på Kryds og Tværs taler vi om, hvordan tillid udspiller sig forskelligt - fra danske institutioner til indiske hverdagsrelationer.
Hvordan skaber man tillid som fremmed? Og hvad gør man, når regler ikke altid er nok?
En samtale om kultur, relationer og det, der i sidste ende afgør samarbejdet: “What’s in it for me?”
I denne episode af Indien på Kryds og Tværs følger vi en vigtig bevægelse: sundhedspersonale fra Kerala på vej til små lokalsamfund i Danmark.
Freddy var ambassadør, da aftalen blev indgået, og deler perspektiver på både muligheder og ansvar – for Danmark og for Indien.
Og ja, kirkeklokkerne ringer i baggrunden undervejs.
Måske meget passende i en samtale om mennesker, der skal finde sig til rette i nye og anderledes fællesskaber.
I denne episode af Indien på Kryds og Tværs ser vi det danske folketingsvalg i lyset af verdens største demokrati: Indien.
Freddy deler sine oplevelser fra valget i 2024 med næsten en milliard vælgere og et massivt politisk engagement.
Tilbage i Danmark rejser det et spørgsmål: Er politik blevet et forbrugsgode – og hvor er visionerne?
En samtale om demokrati, deltagelse og forskelle i politisk kultur.
Podcasten, hvor vi stikker lidt dybere og ser Indien lidt bredere.
I denne episode taler Freddy og Jens om, hvad vi vil med Indien på kryds og tværs – og hvad du som lytter kan forvente.
Vi bevæger os både bredt og dybt: Freddy tager os med ind i politik og geopolitik – endda direkte fra Delhi – mens Jens folder de tværkulturelle perspektiver ud og dykker ned i det klassiske Indien.
Efter en stærk lancering med de første episoder fortsætter vi nu med nye samtaler over de kommende uger, hvor vi tager fat på aktuelle begivenheder og kulturelle fænomener.
Nogle gange går vi bredt – som når vi taler om indisk tankegang og tekster som Bhagavad Gita. Andre gange går vi helt tæt på samarbejde, tillid og forskelle i dansk-indiske relationer.
Vi taler til dig, der er nysgerrig på Indien – uanset om du er studerende, driver forretning eller bare er nysgerrig.
Undervejs vil vi også gæster ind, som vil deres erfinger og give deres perspektiv på Indien fra kunst, erhverv og samfund.
Podcasten, hvor vi stikker lidt dybere og ser Indien i bredt perspektiv.
Hvorfor en podcast om Indien?
Med Freddys mangeårige erfaring fra diplomatiet i Indien ogJens’ arbejde med tværkulturelle relationer deler vi voresfascination af et land, der spiller en stadig større rolle i verden.
Vi prøver at gå et stik dybere og perspektivere lidt bredere –om samarbejde, kultur, økonomi og geopolitik.
Som Freddy siger i episoden:
Indien er ikke én ret – det er en thali med mange små retter. Nogle er søde, nogle er stærke, og nogle overrasker.
I denne podcast smager vi på det hele.
I denne episode spørger Freddy Svane hvordan en politiker – eller i det hele taget en dansker – begår sig i Indien.
Samtalen tager udgangspunkt i et enkelt, men vigtigt spørgsmål:
Hvordan er vi som mennesker formet af de fællesskaber vi vokser op i?
Danmark er et lille land med relativt små sociale kredse og en stærk tradition for lighed.
Indien er et samfund med mere end 1,4 milliarder mennesker, hvor relationer, netværk og hierarkier ofte spiller en større rolle i hverdagen.
Samtalen slutter med et åbent spørgsmål:
Hvordan navigerer man egentlig i Indien – fra nord til syd – når landet rummer så mange forskellige kulturer?
Det spørgsmål vender vi tilbage til i en kommende episode.
I denne episode svarer Jens på spørgsmålet: “Hvad kan vi lære af hinanden i tværkulturelt samarbejde?”
Vi undersøger forskelle mellem danske og indiske praksisser:
Danmark: Monokron tilgang – én bold ad gangen, aftalt dagsorden, fokus på punkt-for-punkt fremdrift.
Indien: Polykron tilgang – flere bolde i luften samtidig, åbne samtaler, fleksibilitet og parallelt arbejde.
Jens forklarer, hvordan dansk effektivitet og indisk fleksibilitet kan supplere hinanden – og hvordan man som dansker kan undgå misforståelser, når situationer føles kaotiske.
En vigtig lektion i tværkulturel forståelse: at rumme andres praksisser uden at misforstå dem som manglende seriøsitet.
I Delhi mødte Freddy Indiens strategiske vision for kunstig intelligens.
I denne episode taler vi om, hvordan Indien vælger en tredje vej i udviklingen af AI – en tilgang, hvor teknologien skal styrke mennesker fremfor at erstatte dem. I stedet for at kopiere amerikanske techgiganters model eller Kinas datadrevne tilgang, positionerer Indien sig med mennesket i centrum. AI ses som et strategisk domæne i regeringens vision om Viksit Bharat – et avanceret og selvstændigt Indien.Hvad betyder det for samarbejde med Europa?Og hvordan adskiller Indiens tilgang sig i praksis?En samtale om teknologi, værdier og geopolitik – og om hvorfor AI ikke kun er et teknologisk kapløb, men et spørgsmål om samfundsretning.
Freddy er netop hjemvendt fra Indien, hvor han fulgte begejstringen over indgåelsen af handelsaftalen (FTA) med EU og ugen efter med USA. I denne episode diskuterer vi et gyldent øjeblik for Indien og landets centrale globale position som strategisk selvstændig aktør. Vi ser nærmere på mulighederne for danske aktører i det indisk-europæisk partnerskab.
🔹 I næste episode deler Freddy ud af sit bekendtskab med arrangørerne af den internationale AI-konference i Delhi og Indiens store satsning på kunstig intelligens.
From the publisher's feed