
Sign up to save your podcasts
Or


Bhagavad Gita begynder ikke med svar – men med tvivl.
Krigeren Arjuna står på slagmarken og mister viljen til at handle. Han er splittet mellem pligt og samvittighed.
I denne episode uddyber Jens, hvorfor netop dette moralske dilemma har haft så stor betydning i indisk tænkning – og hvordan fortællingen kan læses som en refleksion over menneskets indre kamp, ansvar og valg.
En kort introduktion til et værk, der fortsat præger indisk filosofi, ledelsestænkning og samfundsforståelse.
Hvilken bog giver indsigt i indisk tankegang og livssyn?
Freddy spørger Jens: Hvad skal man læse for at forstå Indien?
Svaret falder på Bhagavad Gita – et af Indiens mest læste og fortolkede værker.
I denne korte samtale kredser vi om, hvorfor netop denne fortælling stadig former værdier, ansvar og synet på handling i det moderne Indien – og hvorfor den er relevant, hvis man vil forstå landet kulturelt og strategisk.
En introduktion til et værk, der rækker langt ud over religion.
Indo-Danish Business Council (IDBC) er en nystiftet tænketank og platform, der styrker forretningsrelationer mellem Danmark og Indien.
I denne episode taler vi om, hvorfor et strategisk forum som IDBC er nødvendigt netop nu – i en tid hvor geokultur, partnerskaber og langsigtede relationer betyder mere end enkeltstående aftaler.
IDBC er non-profit og åbent for aktører, der ønsker at forstå og engagere sig i det dansk-indiske samarbejde.
Hvad er geokultur, og hvorfor er det relevant i internationale relationer? Freddy giver sit bud på begrebet og forklarer, hvordan kultur, historie og fortællinger spiller sammen med geopolitik og økonomi. Episoden giver et bredere perspektiv på samspillet mellem lande – og på hvorfor forståelse af kultur er afgørende i globalt samarbejde.
Med udgangspunkt i et konkret eksempel fra Hyderabad taler Freddy og Jens om den første kontakt til en dansk-ejet indisk virksomhed. Samtalen giver indblik i, hvordan relationer opbygges i praksis, og hvad man bør være opmærksom på i den indledende fase.
Skal man bare booke en billet til Delhi eller Mumbai og banke på døren? Eller kræver det mere at gå ind på det indiske marked?
I denne korte episode taler vi om, hvorfor forarbejde og relationer er afgørende, hvis man vil lykkes i Indien.
Google kan være en start – men netværk åbner dørene.
Vi taler om nøglepersoner, den indiske diaspora i Danmark og at gøre sit forarbejde, så man kan stille de rigtige spørgsmål.
Vi nævner også muligheder via Trade Council, Indiens Ambassade i Danmark og Dansk Industri.
Derudover taler vi om nye initiativer som Indo-Danish Business Council og erfaringerne bag Next Stop India.
Indien kræver relationer – og relationer kræver tid.
Freddy fremhæver det store udbud og lave priser på det lokale apotek - hvad vil FTA'en betyde her?
Optaget i New Delhi. Freddy deler aktuelle indtryk fra møder med indiske politikere og forretningsfolk og sætter ord på, hvordan frihandelsaftalen mellem EU og Indien bliver modtaget i Indien. Episoden giver et øjebliksbillede af stemningen og perspektiverne set indefra.
Hvordan tager man den første kontakt til Indien? Freddy og Jens taler om forventninger, timing og faldgruber, når virksomheder og organisationer ønsker at engagere sig i Indien – og om hvorfor den første tilgang ofte er afgørende for det videre samarbejde.
Frihandelsaftalen mellem EU og Indien er en vigtig ramme – men den skaber ikke samarbejde i sig selv. I denne episode sætter Jens Bache fokus på relationer, tillid og tid som afgørende faktorer i samarbejdet med Indien og peger på en tværkulturel tilgang, hvor forståelse og tålmodighed er lige så vigtige som formelle aftaler. Forretning gøres med andre mennesker.
From the publisher's feed