Ingeniørforeningen, IDA

Er du flyttet ud af Meta, X, Snap og TikTok?

Nej, måske ikke? Måske fordi du ikke kender alternativerne, eller dine venner vil ikke flytte med. Men snart bliver det måske anderledes.

Tre gange i år mødes 200 mennesker et sted i Europa for at udvikle og bygge nye sociale platforme, der ikke krænker vores privatliv og samtidig skaber europæiske virksomheder og arbejdspladser.

Overskriften er Rebuild, fordi vi skal genopdage de teknologiske styrker, som Europa havde, før vi blev løbet over ende af Silicon Valley.

Seneste møde fandt sted på en ø i den finske skærgård i Helsinki. Techtopia var med.

Medvirkende:

Thomas Madsen-Mygdal, initiativtager, Rebuild

Tue Oxenvad, medstifter, Meningspunktet

Mikkeline Thomsen, medstifter, Teta

Christopher Elbrønd, projektleder, Trygfonden

Jeppe Liisberg, direktør, Zen Social

Links:

Rebuild: https://www.rebuild.net/

Os&Data https://www.osogdata.dk/

Meningspunktet https://meningspunktet.dk/login

Zen Social https://zensocial.dk/mission-vision

Hvad sker der med dit spildevand, når du har været på WC, går i bad eller skyller gulvmoppen? Det bliver renset, men bliver det renset godt nok? Der er noget som tyder på, vi slet ikke får renset vores spildevand for alle de miljøfremmede stoffer, som vi bruger i hverdagen, om det er kosmetik, medicin eller sprinklervæske i bilen.

Spildevandsanlæggene i Danmark er slet ikke gearet til at tage sig af den slags stoffer. Lyt med i denne episode af Biotopia, hvor vi bliver klogere på, hvad der bliver renset ud af spildevandet og hvad der får lov til at blive hældt ud i vores vandmiljø, og ikke mindst, hvordan vi bliver bedre til at rense spildevandet i fremtiden.

Shownotes 

Optagelse, tilrettelæggelse og vært: Charlotte Koldbye 
Medvirkende:  Jan H. Christensen professor i miljøkemi, Københavns Universitet.

Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh   

 
Biotopia Podcasten udgives af IDA Bioscience  i samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen  

Techtopias AI Nyheder 2026 er et nyt, kort nyhedsformat, der giver dig et hurtigt overblik over ugens vigtigste historier fra AI-verdenen.

I denne første udgave handler det blandt andet om AI-modeller, der bruges til hackerangreb, voksende krav om regulering, nye chips og AI i sundhedsvæsenet.

Nyhederne udvælges med hjælp fra IDA’s AI-analyse, der følger et stort antal faglige nyhedskilder og behandler flere hundrede overskrifter om dagen.

Kan kunstig intelligens ende med at udrydde menneskeheden?

Det mener nogle af verdens førende AI-forskere og de virksomheder, som selv udvikler AI.

Det lyder som et paradoks, at producenterne af AI selv omtaler teknologien som noget farligt, der skal reguleres.

For nylig har en tidligere udvikler fra AI-virksomheden Anthropic beskyldt branchen for at spille hasard med menneskeliv og fået støtte fra en anden udvikler, der stadig arbejder i virksomheden. Han vurderede personligt risikoen for, at AI udrydder os til over ti procent inden for det næste årti.

Samtidig fortsætter milliardinvesteringerne og kapløbet om at bygge stadig mere intelligente maskiner.

Så hvad er det egentlig, forskerne frygter?

Hvordan skulle en kunstig intelligens kunne udslette menneskeheden?

Og er dommedagsfortællingen en reel advarsel eller en del af den hype, der omgiver AI-industrien?

Det undersøger vi i denne udgave af Techtopia.

Medvirkende:

Rasmus Steiniche, CEO, Neurospace

Thomas Petersen , principal designer, Block i New York

Vi konkluderer på Techtopia 421 om 9/11.

375.000 pagerbeskeder sendt under terrorangrebene den 11. september 2001.
Materialet viser, hvordan information om angrebene spredte sig minut for minut og giver et direkte indblik i, hvordan situationen blev forstået, mens den udviklede sig.
Den viser også, hvor stor forskel der kan være på en begivenhed og den information, der er tilgængelig om den i øjeblikket.
Podcasten undersøger 9/11 som en informationshistorie fortalt gennem samtidens digitale kommunikationsnetværk.

Nogle historiske begivenheder står mejslet ind i hukommelsen for alle, der har oplevet dem. Og alligevel kan der være nye ting at fortælle om dem.

For 25 år siden fløj en gruppe terrorister to fly ind i World Trade Center i New York. De to skyskrabere kendt som Tvillingetårnene faldt sammen og ca. 3.000 mennesker døde. Samtidig fløj terroristerne et fly ind i det amerikanske forsvarsministerium Pentagon i Washington DC, mens et fjerde fly styrtede ned, fordi passagererne overmandede terroristerne.

Handlingen er rigt dokumenteret, men der findes alligevel en usynlig historie. Nemlig den kommunikation som foregik mellem flyledere, myndigheder, alarmberedskab og computere. Og mellem helt almindelige mennesker, som ledte efter deres kære.

Det er dokumenteret i et arkiv over den elektroniske kommunikation i tidsrummet, hvor terrorangrebet fandt sted. Organisationen Wikileaks offentliggjorde den information i 2009, hvor blandt andre Techtopias Henrik Føhns fik den overleveret på en USB nøgle af Julian Assange fra Wikileaks.

375.000 digitale beskeder som vi nu har brugt ChatGPT til at hjælpe med at finde hoved og hale i. Hør den usynlige historie fra 9/11.

Medvirkende:

Peter Lauritsen, Professor mso, Informationsvidenskab, Aarhus Universitet

I studiet:

Henrik Føhns og Anders Bredsdorff

Links:

Wikileaks arkivet https://911.wikileaks.org/files/messages_2001_09_11-11_45_2001_09_11-11_49.html

Rummet var egentlig farligt nok i forvejen. Solen kan gå i udbrud, stråling fra rummet kan drille vores teknologi, og asteroider og kometer kan i værste fald ramme Jorden.

Men siden Sputnik blev sendt op i 1957, har vi mennesker også selv bidraget til listen over farer. Vi har sendt tusindvis af satellitter og raketter ud i rummet – og vi har ikke ligefrem ryddet op efter os.

I denne episode har jeg besøg af astrofysiker Michael Linden-Vørnle fra DTU Space til en snak om rumsikkerhed og de to slags farer, vi står overfor: dem universet udsætter os for, og dem vi selv har skabt.

For hvor bekymrede skal vi egentlig være for den næste store solstorm? Kan en enkelt partikel fra rummet lave et bitflip og få en computer til pludselig at læse et 0 som et 1? Hvad er den såkaldte grillvind fra et gammaglimt? Og hvad gør vi, hvis en asteroide pludselig har kurs mod Jorden?

Vi kommer også omkring rumskrot, dinosaurernes manglende rumprogram og asteroiden Apophis, der i 2029 kommer så tæt på Jorden, at vi får mulighed for at se den med det blotte øje. Og når vi med Artemis igen sender mennesker mod Månen, er spørgsmålet, om vi også er ved at tage nogle af vores egne problemer med os længere ud i rummet.

Redigering og vært: Tino Tønnesen

—

Sound Effect by freesound_community, from Pixabay