
Sign up to save your podcasts
Or


Danske drone start-ups har medvind i rotorerne. Efter de mange uvelkomne dronebesøg i danske lufthavne er teknologi til at opdage og identificere droner blevet en efterspurgt vare, som det viser sig, at flere danske start-ups har på hylderne.
På årets Technomania konference viste flere start-ups deres løsninger frem.
Okapi fra Greve har opfundet en Spiderman-agtig løsning, hvor en drone skyder et net af kevlarreb ud over den fjendtlige drone, så den enten falder ned eller kan trækkes bort. Firmaet tilbyder også lytte- og radarudstyr, der kan monteres i områder med kritisk infrastruktur.
Den lille start-up Airplate fra Odense har opfundet billigt detektionsudstyr, som kan opdage og identificere droner.
Medvirkende:
Morten Hald, innovationskonsulent, Okapi.
August Mader, CEO, Airplate
Links:
Okapi https://oka.dk
Airplate https://airplate.dk/
Engang løb floder gennem Mars’ landskab. Nu har forskere fundet små pletter i en gammel klippe, der kan være spor efter forhistorisk liv – måske bakterielignende organismer, der engang levede ved bredden af en flod.
I denne episode dykker vi dybt ned i det mest spændende fund på Mars til dato. Hvordan leder man efter liv i en fjern verden? Hvad fortæller pletterne os – og kan der være andre forklaringer?
Jeg har endnu engang besøgt DTU Space og mødtes med lektor David Arge Klevang, som levende fortæller om jagten på biomarkører, geologiske mysterier og den næste store mission, der måske kan give os svaret på spørgsmålet:
Er vi alene i universet?
Der bliver refereret til kameraer osv. som jeg har taget fotos af. Dem kan du se i fuld flor i vores facebookgruppe: https://www.facebook.com/groups/idaspace.
Du kan følge Perseverance her: https://science.nasa.gov/mission/mars-2020-perseverance/location-map/
Og her er meget mere info om Jezero krateret:
https://science.nasa.gov/mission/mars-2020-perseverance/#landing-site-jezero-crater
Redigering og vært: Tino Tønnesen
……..
Sound Effect by 𝐃𝐳𝐢𝐚𝐧𝐢𝐬 𝐇𝐨𝐧𝐜𝐳𝐚𝐫𝐨𝐰 and LiteSaturation from Pixabay
For lidt over tre år siden modtog professor Morten Meldal Nobelprisen i kemi sammen med Barry Sharpless og Carolyn Bertozzi for opdagelsen af klik-kemi. En pris, der satte verdens videnskabelige spotlight på København – og som stadig kaster nye opdagelser af sig.
Klik-kemi er en enkel, men banebrydende metode til at "klikke" molekyler sammen. Allerede inden Nobelprisen havde feltet revolutioneret områder som kræftbehandling, solcelleteknologi, grundvandsrensning og udvikling af nye plasttyper. Og listen vokser stadig.
Men hvad sker der egentlig med et forskningsfelt, når det modtager verdens mest prestigefyldte pris? Hvordan udvikler det sig bagefter – og hvilke muligheder åbner der sig?
I denne episode af Biotopia taler vi med Morten Meldal om klik-kemiens rejse siden Nobelprisen, om de lovende perspektiver for fremtiden – og om hvorfor kemiens væsen forudsiger, der nødvendigvis MÅ være liv andre steder i universet.
Lyt med, når vi dykker ned i en historie om videnskab, gennembrud og hverdagsliv i skyggen af en Nobelpris.
Shownotes:
Forsker: Nobelprismodtager i kemi ved Københavns universitet Morten Meldal
Optagelse og tilrettelæggelse: Science Media Company
Vært: Kristoffer Frøkjær
Musik: Carl Frøkjær-Jensen
Biotopia Podcasten udgives af IDA Kemi og IDA Bioscience
I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen
Rasmus Hougaard, grundlægger af Potential Project og forfatter til bogen More Human, der er udgivet på Harvard Business Press, peger på, at kun 16 % af nutidens ledere er klar til at navigere i en fremtid præget af kunstig intelligens
Techtopia 381: Droneproduktion i Ukraine
Fremmede droner flyver over danske lufthavne. Tilsyneladende mangler vi et forsvar mod dem. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen udtalte flere gange på et pressemøde torsdag d. 25. september, at vi skal søge hjælpe hos “vores venner i Ukraine”, fordi de er helt med i front, når det gælder den hastige udvikling i droneteknologi.
Techtopia har derfor lavet en ekstra podcast, hvor vi har været i arkivet for at finde tidligere podcasts om udviklingen af militære droner i Ukraine.
Techtopia 370: Ukraines dronekrig
Da Ukraine i forsommeren 2025 ødelagde en tredjedel af den russiske flåde af bombefly i et angreb med små billige droner, stod det for alvor klart, at krigen i Ukraine har forvandlet måden at føre krig på.
I Ukraine forårsager droner anslået 60 til 70 procent af alle skader og tab. Traditionelle "sikre" positioner som dækning, skyttegrave eller skove er blevet ubrugelige, da droner kan jage varmesignaturer, dykke ned i skyttegrave og trænge ind i pansrede køretøjer. At blive set af en drone er ofte en dødsdom, da droner ikke kun jager, men også videresender koordinater til artilleri, hvilket udløser hurtige og præcise angreb.
Droner ændrer, hvordan soldater ser, bevæger sig og overlever på slagmarken, og udfordrer selv de mest grundlæggende principper for militær overlevelse, fordi de er billige, hurtige og brutalt effektive. De demokrat iserer luftmagten, da enhver person for et par hundrede dollars kan erhverve evnen til at se, jage og dræbe på afstand. Hvad der engang tilhørte staters voldsmonopol og krævede luftbaner eller store systemer, passer nu i en rygsæk og kan sendes op fra en grøft. Dette undergraver traditionelle militære systemer og har skabt en helt ny militærindustri, der primært består af tech-startups. Droner er en af de vigtige teknologier, og de kan produceres lokalt i Ukraine, som tilfældet var med de 117 droner, der angreb de russiske luftbaser.
Techtopia har mødt Eveline Buchatskiy fra det ukrainske investeringsfirma D3, som udelukkende investerer i startups, der producerer militær teknologi. D3 er en unik investeringsfond, fordi de benytter start-up strategier på et felt, som hidtil har været præget af store budgetter og langvarig udvikling og produktion.
Techtopia 351: Tech-startups som drivkraft i forsvarsteknologi
Krigen i Ukraine er en teknologisk krig med droner og digital kommunikation. Men teknologien er ikke altid skabt af de gammelkendte producenter af krigsmateriel. Den er skabt at tech-startups, som i stigende grad har forandret deres forretning til produktion af forsvarsteknologi.
Flere af dem er i sagens natur ukrainske, men de får selskab af blandt andre tech startups fra Estland, der trods sin beskedne størrelse er en digital frontløber.
Den estiske iværksætter Ragnar Sass har stiftet en hjælpeorganisation ved navn Help 99 og en fond med risikovillig kapital kaldet Dark Star, som skal investere I startups, der producerer forsvarsteknologi.
Rolf Ask Clausen har været i Estlands hovedstad Tallinn og tale med Ragnar Sass.
Krig efterlader ikke kun ar på kroppen og i sindet. De traumatiske oplevelser, som mennesker gennemgår under væbnede konflikter – død, vold, seksuelle overgreb og fornedrelse – kan sætte dybe spor, der rækker videre end den enkelte. Ny forskning viser, at traumer faktisk kan spores i vores gener.
I mange år troede man, at vores gener var fastlåste ved undfangelsen. En unik blanding af mor, far og tilfældigheder, som herefter stod urokkeligt. Men forskningsfeltet epigenetik har de seneste 10-15 år vendt op og ned på denne forståelse. Vi ved nu, at vores gener kan ændre sig gennem livet, afhængigt af de miljøer og oplevelser, vi udsættes for.
Et af de mest opsigtsvækkende eksempler kommer fra forskning i de kvinder, der under krigen i Kosovo oplevede ekstreme traumer. Sporene fra disse oplevelser kan findes i deres børns genetiske udtryk. Det betyder, at krigens ar ikke blot sidder i erindringen – de nedarves biologisk.
Men her opstår et endnu mere fascinerende spørgsmål: Kan terapi ændre generne? Nye studier peger på, at familieterapi kan påvirke de epigenetiske mønstre, der ellers bærer traumernes aftryk. Med andre ord: Samtale og behandling kan måske ikke blot hele psyken – men også ændre selve biologien.
I denne episode af Biotopia inviterer vi lytterne med ind i et forskningsfelt, der igen og igen overrasker. Forsker på center for metabolic research ved København universitet Line Hjort deler sin viden om, hvordan traumer, miljø og terapi kan ses i vores gener – og dermed vores forståelse af, hvad det vil sige at være menneske.
Lyt med, og få et unikt indblik i, hvordan samtaler kan ændre livet – helt ned på det genetiske plan.
SHOWNOTES
D. 22. oktober 2025 afholder IDA Bioscience et webinar med Line Hjort, med fokus på epigenetik i forhold til livsstilsygdomme. Vær med og stil spørgsmål til Line.
Forsker: Line Hjort, Center for basic metabolic research
Optagelse og tilrettelæggelse: Science Media Company
Vært: Kristoffer Frøkjær
Musik: Carl Frøkjær-Jensen
Biotopia Podcasten udgives af IDA Bioscience
I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen
Ved du egentlig, hvor meget strøm, du bruger, hver gang du skriver en prompt i en AI app?
Hvor meget strøm kræves der egentlig for at lave en prompt? Det har vi diskuteret i et stykke tid uden, at vi egentlig har fået et svar. Jeg har hørt flere folk læne sig op ad en påstand om, at en prompt svarer til 40 mobilopladninger, hvilket står i stærk konstrast til, at jeg på min smartphone har en lokal app, der kan køre fleres forskellige sprogmodeller lokalt - uden at det dræner mit batteri nævneværdigt. Og nu hævder Google, at en prompt på deres AI tjeneste Gemini svarer til at se tv i 9 sekunder.
Her i Techtopia har jeg også talt med kloge folk, som har redegjort for forskellige estimater, men problemet har hidtil været, at AI virksomhederne har holdt deres tal for sig selv - det har simpelthen knebet med transparens.
Men på det seneste er der kommet tal fra både franske Mistral og amerikanske OpenAI. Og for et par uger siden udgav Google det hidtil mest omfattendes whitepaper om energiforbruget på firmaets AI-tjeneste Gemini.
Spørgsmålet er, hvad Googles whitepaper fortæller os, og om vi kan bruge det til at sammenligne de forskellige tjenester og dermed skabe et mere retvisende overblik over energiforbruget, når det handler om de store sprogmodeller?
Derfor har vi inviteret Google i studiet for at redegøre for, hvordan de er nået frem til, at en prompt svarer til at se tv i ni sekunder.
Bagefter får vi en ekspert i sprogmodellers energiforbrug til at sætte Googles whitepaper i perspektiv.
Medvirkende:
Jesper Vangkilde; kommunikationschef, Google Danmark.
Kasper Groes Albin Ludvigsen , forperson, Danish Data Science Community.
Link:
Googles whitepaper
https://services.google.com/fh/files/misc/measuring_the_environmental_impact_of_delivering_ai_at_google_scale.pdf