Ingeniørforeningen, IDA

Ingeniørforeningen, IDA

By Ingeniørforeningen, IDA
Download on the App Store

Ingeniørforeningen, IDA episodes

  • Biotopia Podcast 2: Bliver du en af dem der runder 100 år?

    Vi lever længere end nogensinde før. I Danmark er gennemsnitslevealderen steget fra omkring 72 år i 1960 til mere end 81 år i dag, og globalt set er levealderen mere end fordoblet siden år 1900. Selvom stigningen i levealder måske ikke fortsætter i samme tempo, så kigger vi ind i en fremtid, hvor vi bliver ældre – og ældre.

    Men hvad afgør, om vi kan runde de 100 år? Nyere forskning viser, at generne spiller en væsentlig rolle. Det rejser spørgsmålet: Hvor meget kan vi egentlig selv bestemme over, hvor gamle vi bliver – og hvor meget er givet på forhånd af vores arvemasse?

    For at blive klogere på det spørgsmål har vi inviteret professor Kaare Christensen, leder af Danish Aging Research Center på Syddansk Universitet og medforfatter til et epokegørende studie, der undersøger genernes betydning for at blive over 100 år. Kaare er en af Danmarks førende forskere inden for aldring og har i mange år arbejdet med at afdække, hvorfor nogle mennesker bliver ældre end andre.

    I denne episode af Biotopia deler han sin viden om aldring, genetik og fremtidens muligheder for et langt liv – og vi stiller skarpt på, hvor meget vi egentlig selv kan gøre for at påvirke vores egen levealder.

     

    Shownotes

    Læs mere om studiet her: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37449765/
    Se også webinaret med Kaare Christensen: Hvor længe kan vi leve?

    Forsker: Aldringsforsker ved SDU Kaare Christensen

    Optagelse og tilrettelæggelse: Science Media Company

    Vært: Kristoffer Frøkjær

    Musik: Carl Frøkjær-Jensen og Sergei Chetvertnykh
    Biotopia Podcasten udgives af IDA Bioscience
    I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen

    26 min
  • Techtopia 379: Russisk tankegods har formet Silicon Valley

    Udover AI er der to trends, som tech-milliardærer interesserer sig for og dermed kaster store summer efter: Det evige liv også kaldet longevity og rejsen til og koloniseringen af Mars.

    Både i USA og Rusland har de dødsangste techmoguler fået følgeskab og støtte fra toppolitikere. Vi har været vidne til USAs førende Mars-agitator Elon Musks indtog i og retræte fra Det Hvide Hus. Elon Musk ynder ligesom Vladimir Putin at citere den russiske stamfader til moderne rumfart Konstantin Tsiolkovsky.

    Tsiolkovsky var en af ophavsmændende bag den russiske kosmistbevægelse lige før den russiske revolution , som udover kolonisering af verdensrummet også talte ikke bare om longevity men decideret udødelighed. En tanke som Californiens tech-elite senere har dyrket flittigt, og for nyligt afslørede Putin de samme visioner i en samtale med Kinas leder Xi Jingping.

    Techtopia tager i denne uge hul på en række podcasts, der sporer det russiske tankegods - kosmismen - fra Moskva til Silicon Valley. Drømmen om udødelighed og en backup-generation på Mars. Drevet af en urokkelig tro på teknologi som løsningen på en sygdom kaldet døden.

    Vi starter på et bibliotek i Moskva omkring 1880. Vores rejsefører i første afsnit er Toke Lykkeberg, kurator på udstillingsstedet Tranen på Gentofte Hovedbibliotek.

    Links:

    AP’s indslag med Putin og Jingping https://www.youtube.com/watch?v=0FIMnPfFHHw

    Tsiolkovsky rocket equation https://en.wikipedia.org/wiki/Tsiolkovsky_rocket_equation

    Alexander Bogdanov https://en.wikipedia.org/wiki/Alexander_Bogdanov

    Tranen https://tranen.nu/nyhed-toke-lykkeberg-er-ny-leder-af-tranen/

    Kosmisme på Tranen https://tranen.nu/show/thisiscosmos/

    Foto genereret med Midjourney

    1 hr 5 min
  • Biotopia Podcast 1: Bioakustik - Når AI hjælper verdens truede arter

    Forestil dig at stå midt i en tæt tropisk regnskov. Du ser næsten ingenting, men dine ører opfanger et væld af liv: fuglefløjt, insekternes summen og måske et fjernt brøl fra en abe. Eller under havets overflade, hvor hvaler synger, bølgerne bruser, og skibes skruer blander sig i lydbilledet.

    Alle disse lyde er information – små datapakker sendt direkte fra dyrene selv. De fortæller, hvem de er, hvor de befinder sig, og hvordan de har det. Denne videnskab kaldes bioakustik, og de seneste år har den fået et helt nyt løft: kunstig intelligens.

    AI gør det muligt at behandle enorme mængder lydoptagelser og genkende mønstre, som mennesker ellers ville overse. Det betyder, at forskere nu kan kortlægge biodiversitet, opdage truede arter og forstå, hvordan økosystemer ændrer sig – på en skala, der aldrig har været mulig før.

    Behovet for den viden er akut. I dag er 28 % af verdens arter truet af udryddelse. Ved at lytte til naturen med nye teknologier kan vi både lære mere om klodens liv og måske bedre beskytte det. lyt med, når seniorforsker Jeppe Have Rasmussen fra Københavns Universitet fortæller.


    Om Biotopia Podcasten

    Med Seniorforsker Jeppe Have Rasmussen
    Tilrettelæggelse og optagelse: Science Media Company
    Vært Kristoffer Frøkjær
    Musik: Carl Frøkjær-Jensen
    Biotopia podcasten er produceret af IDA Bioscience

    32 min
  • Episode 60 - Starhopping på efterårshimlen

    Fra faldende blade til faldende helte

    Det er efterår, og mens bladene daler mod jorden, åbner nattehimlen sig på ny. Sommerens lyse nætter er væk, og mørket giver plads til langt flere stjerner – som et teatergardin, der endelig trækkes fra, så forestillingen kan begynde. Og hvilken forestilling! Efterårshimlen er fyldt med drama, store skikkelser og kosmiske historier.

    I denne episode af IDA Space Talks hopper vi igen fra stjerne til stjerne. Fra Cassiopeias skinnende W på himlen til Andromeda-galaksens tågede lysplet – vores nærmeste nabo i det uendelige univers. Undervejs støder vi på helte, havuhyrer og stolte dronninger i en storslået fortælling.

    Astronom Lars Occhionero fra Kroppedal Museum guider os gennem efterårshimlens skattekort – hvor myter og videnskab smelter sammen, og hvor hver stjerne bliver et springbræt ind i en rejse på tværs af både tid og himmel.

    Redigering og vært: Tino Tønnesen

    ……..

    Sound Effects from Pixabay

     

    34 min
  • Techtopia 378: De kognitive omkostninger ved generativ AI

    Hvordan påvirker brugen af generativ AI vores evne til at tænke og resonere selvstændigt?

    Allerede nu har vi svært ved at huske telefonnumre eller at finde vej, fordi vi har overladt de opgaver til vores smartphone. Spørgsmålet er, hvad der sker med os, når vi overlader endnu flere opgaver til services som ChatGPT og Grok? Har det indflydelse på vores evne til indlæring og til at tænke kritisk?

    Forskere taler om kognitiv aflæring, og de første studier i fænomenet er lavet. På den anden side kan generativ AI også gøre os bedre og hurtigere til at løse svære opgaver. Så svaret er ikke entydigt.

    Medvirkende:

    Nanna Inie, lektor ph.d., ITU med speciale I human-computer interaction og LLM-safety.

    Tilrettelæggelse og interview: Janni Denecke

    Redaktør og vært: Henrik Føhns

    Links:

    Nanna Inie

    https://www.linkedin.com/in/nannainie/

    MIT Studie

    https://www.media.mit.edu/projects/your-brain-on-chatgpt/overview/

    Microsofts studie i AI og kritisk tænkning

    https://www.microsoft.com/en-us/research/wp-content/uploads/2025/01/lee_2025_ai_critical_thinking_survey.pdf

    31 min
  • Techtopia 377: Har vi allerede bevidst AI?

    For nyligt fik vi en ny version af ChatGPT - version 5.0. Og som altid lavede direktøren for OpenAI - firmaet bag ChatGPT - en lang videopræsentation på nettet om fortræffelighederne i den nye version.

    Direktøren Sam Altmans mission er at skabe en AGI - en artificial general intelligence - altså en kunstig intelligens på højde med eller bedre end den menneskelige intelligens.

    Nogle AI-forskere hævder, at det ikke kan lade sig gøre med en sprogmodel, der basalt set “bare” er trænet på menneskers kommunikation og derfor laver en slags sandsynlighedsberegning af ords placering i en tekst.

    Andre AI-forskere, som fx nobelprismodtager og grand old man indenfor AI - Geoffrey Hinton - mener, at vi er ved at skabe en aintelligens, som vil overstige vores, og at konsekvenserne er uoverskuelige og muligvis katastrofale.

    Har vi fået et værktøj, som rummer menneskehedens og klodens frelse eller er vi på vej mod decideret selvdestruktion? Eller skaber vi måske en alternativ bevidsthed, som vi ikke helt forstår, men som vil indgå i verden i samklang med biologisk skabt bevidsthed? Og hvad er intelligens og bevidsthed egentlig? Og hvordan skaber man sådan det, når vi ikke engang til fulde forstår, hvordan pattedyrs hjerne fungerer?

    Adjunkt Michal Kosinski fra Stanford University i Californien mener, at vi allerede har skabt en AGI gennem de store sprogmodeller, der ligger bag tjenester som ChatGPT, Gemini og DeepSeek. Hans forskningsinteresser omfatter både menneskelig og kunstig kognition. Hans nuværende arbejde fokuserer på at undersøge de psykologiske processer i store sprogmodeller.

    Michal var den første, der advarede mod Cambridge Analytica, som førte til skandalen, hvor Facebook blev brugt til at udnytte brugernes data uretmæssigt.

    Techtopia har mødt ham.

    Gæst: Mihal Kosinski, assistant professor, Stanford University

    Desuden et klip fra Instagram med et foredrag af Geoffrey Hinton, AI-udvikler og modtager af Nobelprisen.

    Link: Mihal Kosinski https://www.michalkosinski.com

    51 min
  • Techtopia 376: Den lange skilsmisse fra Microsoft

    Digital autonomi er det nye buzzword. Vi skal frigøre os fra techgiganterne. Ikke mindst de amerikanske, der har alt for stor indflydelse på vores offentlige IT, er for dyre og måske også ligger under for poltiske krav om at betjene udenlandske efterretningstjenester. 

    Alternativet kan være europæiske udbydere af cloudservices eller open source alternativer til techgiangter som Google og Microsoft.

    Men måske er det nemmere sagt end gjort. 

    Medvirkende:

    David Hannemeier Hansson, 37Signals

    Lone Juric Sørensen, chef for Fælles IT og DIgitalisering, Aarhus Kommune

    Bo Fristed, ITK Aarhus Kommune

    Amalie Stauner, kommunikationsmedarbejder, Åbne Data

    50 min
  • Episode 59 - Præcision i verdensklasse – ESA’s Proba-3 mission

    Forestil dig to satellitter, der flyver side om side 150 kilometer oppe – og holder formation med en præcision på under én millimeter. Det lyder som science fiction, men det er virkelighed i ESA’s Proba-3-mission.

    I denne episode af IDA Space Talks taler jeg med Mathias Benn fra DTU Space om, hvordan man får satellitter til at danse i perfekt formation, styret af billedbaseret navigation og avancerede kameraer. Han inviterer mig også med ned i kælderen på DTU, hvor dele af Proba-3’s teknologi bliver testet – heriblandt de kameraer, der holder satellitterne i formation.

    Vi taler om, hvad man gør, når en satellit løber tør for brændstof, hvordan man tager billeder på Mars om natten i kulden, og om man virkelig kan navigere efter… en sten

    Det handler om præcision, kontrol og de banebrydende teknologier, der åbner helt nye muligheder for fremtidens satellitmissioner.

    Du kan se bedre fotos via dette link: 
    Episode 59: Præcision i verdensklasse – ESA’s Proba-3 mission

    Redigering og vært: Tino Tønnesen

    ————

    Sound Effect by Hasin Amanda  ALIENIGHTMARE from Pixabay

    32 min
  • Passwords og Backups

    I kurset "Passwords og Backups" deler Sarah Aalborg sine bedste råd til digital sikkerhed for dig og din familie. Med over 25 års erfaring fra bl.a. Oticon, Novozymes og DSB, er hun nu Chief Information Security Officer hos Tivoli, hvor hun kombinerer adfærdspsykologi med IT-sikkerhed.

    Sarah er en erfaren og populær foredragsholder, kendt for sin klare og engagerende formidling. I kurset lærer du at lave stærke passwords, forstå forskellen på god og dårlig backup, og du får en praktisk opgave til at teste dine færdigheder. Til sidst deler Sarah fem konkrete råd til digital beskyttelse.

    1 min
  • Episode 30: Kvantespring mod lederskab

    Christopher Røhl Yskes Andersen, ph.d. i fysik, projektleder på DTU’s Center for Kvanteteknologi og udvalgt til Berlingskes Talent 100 i 2025, deler sine erfaringer med at gå fra forsker til leder – og hvordan man skaber retning i et teknologisk felt


    45 min