Ingeniørforeningen, IDA

Every decision matters when you build a satellite.

Once it reaches space, there are no technicians, no repair shops, and absolutely no way to replace a broken part.

Yet that's exactly where Denmark's BIFROST satellite is operating right now.

That's why satellites spend years being tested on Earth—and why mistakes at Space Inventor are apparently paid for in cake.

The story actually began when Space Inventor's CEO walked into the office one afternoon and announced that he had bought a rocket launch. There was just one small problem:

The satellite wasn't finished yet.

In fact, it barely existed.

Suddenly, the entire company had a deadline that couldn't move. The rocket wouldn't wait.

In this episode, we'll talk about what it takes to build a satellite from scratch, how engineers solve problems that can never be fixed once they're in orbit, and what it's like to spend years working toward a launch date that cannot slip.

My guests today are Rama Murali G K, Head of Assembly, Integration and Verification, and Mathias Ernst Halvorsen, Head of Mechanical Engineering at Space Inventor. Together with their colleagues, they helped turn BIFROST from an ambitious idea into a spacecraft in orbit.

Editor and host: Tino Tønnesen

Find much more info via https://space-inventor.com/

Sound Effects from Pixabay

For tiden har hver dag en dronehistorie fra Ukraine. Vi hører om vildfarne droner i Baltikum og Rumænien. Vi hører om ukrainske droneangreb på Moskva og Skt. Petersborg og på russisk infrastruktur langt fra frontlinjen. Og frontlinjen er et mennesketomt sted, hvor man ikke stikker snuden frem uden at en drone ser den og tager affære.

Det startede beskedent med hobbydroner, som opfindsomme ukrainere forsynede med en sprængladning, som de kunne dumpe ned i russiske tanks, men i dag er der tale om en industri, der er så avanceret og produktiv, at Ukraine kan eksportere droner til Saudi Arabien, som har brug for at forsvare sig mod Iranske droneangreb.

Krigen i Ukraine har gjort droner til et af de vigtigste våben på slagmarken.

Fra billige til avancerede droner har teknologien ændret måden, krig bliver udkæmpet på — hurtigt, billigt og konstant innovativt.

Soldater kan i dag tilbringe måneder på frontlinjen uden at se fjenden direkte, men de vil næsten altid møde droner.

Samtidig har krigen tvunget både civile og militære aktører til at tænke nyt. Nye teknologier bliver udviklet og taget i brug på få måneder, mens gamle militære systemer kæmper for at følge med.

I dette afsnit ser vi nærmere på, hvordan Ukraine er blevet et laboratorium for moderne dronekrigsførelse — fra FPV-skoler og interceptor-droner til elektronisk krigsførelse, cyberforsvar og sloganet: Brug robotter, ikke menneskeliv.

Medvirkende: Valeria, Victory Drones

Link:

Victory Drones

https://dignitas.fund/victory-drones/

Dronerne dominerer fronten i Ukraine, og på det seneste har Ukraine formået at ramme mål dybt inde i Rusland. Blandt andet i Moskva. Samtidig er der lige nu generel dronekrise, fordi vildfarne droner dukker op i luftrummet over de baltiske lande og Finland. Formodentlig er det ukrainske droner, som bliver GPS-jammet eller spoofet af russerne og derfor kommer på afveje.

Dronerne har udviklet sig eksplosivt siden Ruslands invasion i februar 2022. Og det har forandret slagmarken og styrkeforholdet mellem Ukraine og Rusland.

Dronerne er ikke specielt avancerede rent designmæssigt, men deres software er i konstant udvikling blandt andet takket være den danske startup Robotto.

De ukrainske droner er produceret i hjemlandet på en måde, der minder forbløffende meget om en tech start-up. Hele netværket af virskomheder,  som dominerer den ukrainske produktion af droner, består af startups og heriblandt altså også en dansk virksomhed.

Vi har besøg af stifteren Kenneth Geipel i Techtopia. Han fortæller om sin og virksomhedens vej fra civil software til militærteknologi. Og han giver et sjældent blik ind bag kulisserne af verdens første robotkrig.

Medvirkende:

Kenneth Geipel, Cofounder, Robotto

Link: 

Robotto: https://robotto.ai

Hvad sker der egentlig med den medicin, du indtager? De færreste spekulerer over, hvad der sker med resterne af vores piller, når de forlader kroppen. "Ude af øje, ude af sind." Men forskningen viser et andet billede: Nyere studier bekræfter, at næsten alle danskere har spor af paracetamol i kroppen, selv når de ikke har taget smertestillende i månedsvis.

Hvis vores medicinrester ender i miljøet via spildevandet, må de også finde vej til verdens fjerneste afkroge. Vi ved, at miljøfremmede stoffer ophobes i dyrelivet globalt. Men påvirker de også den natur, vi betragter som den sidste vildmark?

I denne episode af Biotopia fortæller forskerne Rikke Guldborg Hansen og David Møberg Kristensen, hvordan de undersøger havpattedyrene ved de grønlandske kyster for at kortlægge, hvilke stoffer der ophober sig i dem. Er den arktiske natur virkelig uberørt, eller er den i virkeligheden påvirket af den medicin, vi indtager i Europa og Nordamerika?

Shownotes 

Medvirkende: Rikke Guldborg Hansen, seniorrådgiver Aarhus Universitet,  David Møberg Kristensen, professor Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet

Optagelse, tilrettelæggelse og vært: Charlotte Koldbye. 
Billede: Rikke Guldborg Hansen og Marie Louis

Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh . 

Denne Biotopia Podcast episode udgives af  IDA Bioscience 
I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen . 

Techtopia er taget til Berlin for at besøge Superbooth – en kæmpe messe og et sandt paradis for elektroniske musiknørder, der fandt sted for tiende gang. Vi tager dig med ud i et støjende og fascinerende univers fyldt med komplicerede synthesizere, blinkende lamper og kilometervis af ledninger.

Denne podcast har et særligt fokus på dansk iværksætteri. Vi skal nemlig møde tre spændende danske musikteknologi-projekter, der alle har fået luft under vingerne via crowdfunding-platformen Kickstarter. Glæd dig til at høre fra forfatteren Kim Bjørn, Rasmus fra Componental (som står bag effektenheden 'Dubby'), og firmaet Torso Electronics, hvis to produkter er efterspurgt af elektroniske musikere over hele verden.

Medvirkende:

Kim Bjørn, CEO og stifter af Bjooks

Rasmus Kjærbo, CEO og founder, Componental

Lars Buchholtz Jensen

CEO & Co-founder, Torso Electronics

Mathias Kirkegaard

Co-Founder at Torso ElectronicsTorso Electronics

Links:

Superbooth https://www.superbooth.com/de/

Bjooks https://bjooks.com

Componental https://componental.co

Torso Electronics https://torsoelectronics.com

Velkommen til Astronomisk Opdagelsesbattle — en duel om de idéer, der har flyttet menneskets blik på universet.

Men hvad er den største astronomiske opdagelse nogensinde?

Det lyder måske som et simpelt spørgsmål, men hvad vejer tungest, når regnskabet skal gøres op: Himlens mønstre? Jorden ud af centrum? Lysets hastighed? Et univers i udvidelse? Eller erkendelsen af, at vi selv er lavet af stjernestøv?

I denne episode af IDA Space Talks sætter jeg astronomen Lars Occhionero fra Kroppedal Museum og astrofysikeren Peter Laursen fra Cosmic Dawn Center på Niels Bohr Instituttet stævne og udfordrer dem til noget nær det umulige: at finde den opdagelse, der for alvor har ændret menneskets syn på universet.

Og ja, det bliver hurtigt til noget, der minder om de gamle bilkort fra barndommen. Bare med kosmiske gennembrud i stedet for hestekræfter. De tunge kort kommer på bordet, bliver målt mod hinanden og kæmper om førstepladsen.

For hvad slår egentlig hvad, når stenalderens første himmelmønstre møder Newton, universets udvidelse, mørkt stof, eksoplaneter og erkendelsen af, at vi kommer fra stjernerne? Og hvordan sniger Meshuggah og Lars Ulrich sig overhovedet ind i den diskussion?

Jo mere vi lærer om universet, desto tydeligere bliver det, hvor voldsomt, mærkeligt og forbløffende det hele egentlig er.

Lyt med, når to skarpe hjerner går i duel om den største astronomiske opdagelse af dem alle.

Redigering og vært: Tino Tønnesen

Sound Effect by Sergei Chetvertnykh from Pixabay

Direktørerne for USA’s techgiganter klappede Donald Trump ind i Det Hvide Hus. Umiddelbart efter landede vicepræsident JD Vance på AI Action Summit i Paris med en brandtale, som erklærede, at EU’s lovgivning omkring tech er en teknisk handelsehindring. Nogenlunde samtidig pressede Trump Microsoft til at lukke adgangen til e-mail for chefanklageren ved Den Europæiske Straffedomstol. Senere fulgte balladen om Grønland samtidig med, at USA slukkede for Venezuelas infrastruktur, så de nemt kunne flyve ind og kidnappe landets præsident.

Alt sammen fortæller os, at Europas afhængighed af globale tech-giganter skaber en sårbarhed, hvor teknologisk infrastruktur kan udnyttes som et magtredskab i geopolitiske konflikter.

Digital suverænitet er ikke blot er et spørgsmål om teknik, men en afgørende strategisk kapabilitet og ledelsesopgave. Sand uafhængighed kræver en bevidst tilgang til arkitektur og kompetencer, så virksomheder og stater bevarer deres handlefrihed, selv når de er under pres. Suverænitet handler ikke om at isolere sig fra verden, men om at opbygge robusthed og evnen til at gennemskue de usynlige bindinger i det digitale økosystem. Kontrol over egne data og systemer ses som fundamentet for at kunne agere frit i en tid præget af digital krigsførelse og økonomisk magtkamp.

Det har professor Jan Damsgaard fra CBS’ afdeling for digitalisering skrevet en manual for. En bog, der skal hjælpe virksomhedsledere med at foreberede sig til den dag, hvor en udenlandsk magt måske trykker på afbryderknappen og lukker det digitale Danmark.

Medvirkende:

Jan Damsgaard, professor, CBS

Link:

“Digital suverænitet” https://djoefforlag.dk/products/digital-suveraenitet

Sofie Irgens, topchef i Schneider Electric Danmark og udpeget som en af fremtidens topledere, deler sine perspektiver på, hvad det kræver at lede i en tid præget af AI, geopolitisk uro og konstant forandring. Episoden sætter fokus på, hvordan du skaber retning, når der ikke findes klare svar, hvorfor teknologi skal forstås men ikke stå alene, og hvordan du som leder kan uddelegere ansvar uden at miste overblikket. Du får også indblik i, hvordan AI allerede ændrer måden, vi arbejder på, hvorfor klassiske strategiplaner ikke længere holder, og hvordan du som leder kan navigere med ro, dømmekraft og nysgerrighed i en virkelighed, der konstant er i bevægelse.

Bliver du mere træt af at bruge kunstig intelligens, end du gør af at løse opgaverne selv? Du er ikke alene. Det nye fænomen har fået navnet "AI Brain Fry" – og det rammer hver syvende bruger.

AI skal frigive tid og gøre os mere kreative. Men et nyt omfattende studie fra Harvard Business Review baseret på 1.500 fuldtidsansatte afslører en dyster bagside af medaljen: AI-hjernetræthed.

Det er ikke bare almindelig træthed efter en lang arbejdsdag. Forskerne definerer det som en mental udmattelse, der opstår, når vi overvåger og kvalitetssikrer maskinens output ud over vores egen kognitive kapacitet.

Når hjernen er brændt af, stopper vi med at være kritiske. Vi begynder at godkende lavkvalitets-indhold (også kaldet workslop) bare for at få opgaven overstået.  Det dræner flere mentale ressourcer at rette i en maskines fejl end selv at skabe noget fra bunden. Intensiv AI-brug kan øge følelsen af isolation, når den menneskelige sparring erstattes af en chatbot.

Techtopia  ser nærmere på de ledelsesmæssige blindgyder, hvor ukritiske krav om AI-implementering ender med at underminere både trivsel og produktivitet. Hvis vi ikke passer på, fører AI-brug til flere fejl frem for færre. Og vi diskuterer om f.eks. bevidste pauser, begrænsning af værktøjs-junglen og genopdagelsen af menneskelig sparring kan forhindre, at din hjerne bliver "AI-friteret".

Medvirkende:

Timme Bisgaard Munk, redaktør, Copenhagen Review of Communication

Link:

Artikel fra Harvard Business Review https://hbr.org/2026/03/when-using-ai-leads-to-brain-fry?ref=copenhagen-review-of-communication.com

Artikel fra Copenhagen Review of Communication https://www.copenhagen-review-of-communication.com/det-nye-stress-hedder-ai-hjernetraethed/