Ingeniørforeningen, IDA

Vidste du, at du sandsynligvis går rundt med flere transistorer i lommen, end du har hjerneceller i hovedet? Eller at hvis bilindustrien havde udviklet sig i samme hæsblæsende tempo som mikrochip-industrien, så ville en bil i dag koste cirka 10 kroner og køre 20 millioner kilometer på literen?

Mikrochips er fundamentet for vores moderne verden. De sidder i vores smartphones, styrer vores skærme og driver den kunstige intelligens. Med deres utrolige regnekraft og minimale størrelse er produktionen af avancerede chips en af verdens mest komplekse processer, der foregår med atomar præcision.

Det er også en industri styret af ekstreme monopoler fra USA til Holland og Taiwan. Det har skabt en stærkt globaliseret, men også enormt skrøbelig forsyningskæde – og i en tid med geopolitiske spændinger kan det få afgørende konsekvenser for os alle.

Men hvor passer Danmark ind i dette store teknologiske kapløb?

For at finde ud af det, besøger Techtopia Jörg Hübner, der er direktør for DTU Nanolab – Danmarks nationale center for mikro- og nanofabrikation på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Lyngby.

På DTU forskes der nemlig i næste generations chips med nye materialer, lysledere og fremtidens kvanteteknologi.

Tænker du over ophavsretten til det materiale, du bruger i dine prompts? Hvis ikke, er du ikke alene.

Det viser en ny rapport fra ophavsretsorganisationen Tekst & Node, udarbejdet af analysebureauet Norstat. Undersøgelsen kortlægger udbredelsen, anvendelsen og de juridiske udfordringer forbundet med kunstig intelligens (AI) blandt 1.020 danske medarbejdere på tværs af alle brancher.

Brugen af værktøjer som ChatGPT og Copilot er hurtigt blevet en integreret del af den danske arbejdsdag. To ud af tre medarbejdere anvender nu AI-værktøjer, og et stort flertal oplever en positiv effekt på deres produktivitet og resultater. Men der er også en markant uoverensstemmelse mellem den udbredte brug og virksomhedernes håndtering af juraen omkring brugen af generativ AI.

43 % af brugerne prompter nemlig med materiale skabt af andre, for eksempel artikler, rapporter og bøger, hvilket som udgangspunkt kræver tilladelse.

Kun halvdelen af de danske virksomheder har en AI-politik, og i disse politikker er ophavsret ofte fraværende. Kun hver femte medarbejder er dækket af en AI-politik, der eksplicit nævner ophavsret.

Medvirkende:
Stefan E. Kristensen, COO, Tekst & Node
Kris Kjær Nielsen, seniorkonsulent, Tekst & Node

Link:
https://www.tekstognode.dk/2026/04/17/saet-fokus-paa-ophavsret-i-ai-politikken-ellers-risikerer-medarbejdere-at-ende-i-et-juridisk-minefelt/

Kan der gro granatæbler i dødsriget?

Forårsnattehimlen kan måske ved første øjekast virke lidt mere diskret end vinterens store kosmiske show. Men man skal passe på med det stille. For netop her gemmer der sig historier om løver, gudinder, dødsriget, forsvundne årstider og gamle forestillinger, som har fået mennesker til at kigge op i tusinder af år.

I denne episode hopper jeg endnu en gang gennem natten sammen med Lars Occhionero fra Kroppedal Museum. Vi følger stjernerne fra den ene fortælling til den næste og ender et sted mellem forårslængsel, græske myter og himmelsk orienteringssans.

Dette er sidste del af vores lille serie om starhopping på årets nattehimmel, så find et tæppe, gå udenfor og lyt med, mens forårshimlen folder sig ud.

Redigering og vært: Tino Tønnesen

Sound Effect by ido berg  West_Tunes_Thebeatchef  ManDaKi MDK from Pixabay

Pludselig blev drikkevandet centrum i valgkampen. Nitrat-forurenet drikkevand i Aalborg var skyld i 74 flere tilfælde af tarmkræft, i forhold til gennemsnittet i Danmark – og spørgsmålene hobede sig op: Skal vi forbyde sprøjtemidler omkring vores drikkevandsboringer? Eller satse på nye teknologier til at rense vandet?

Tal, løsninger og modkrav fløj gennem debatten, og for mange blev det svært at gennemskue, hvad der egentlig er op og ned.

I dette afsnit dykker Biotopia ned under overfladen og følger vandets lange rejse – fra regndråben, der rammer marken, til vandet i din vandhane. En rejse, der kan tage 20-30 år.

Hvad finder vi egentlig i vores drikkevand? Er det farligt? Og vigtigst af alt: Hvad kan – og bør – vi gøre ved det?

Shownotes 

Rapporter og artikler: 

• Det Europæiske Miljøagenturs opgørelse over pesticider i floder, søer og grundvand i Europa

• Artikel der påviser sammenhæng mellem tarmkræft og nitrat i drikkevand

• Miljøministeriets rapport fra januar 2026 

• Drikkevandsikkerhed i hele verden denne oversigt måler udelukkende på konsekvenserne for menneskers sundhed, ikke på vandets kemiske sammensætning.

• Samme måling som ovenstående, men i oversigt på kort

Medvirkende: Professor DTU Sustain Hans-Jørgen Albrechtsen

Optagelse, tilrettelæggelse og vært: Charlotte Koldbye. 
Billede: Colourbox

Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh . 

Denne Biotopia Podcast episode udgives af  IDA Bioscience 
I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen . 

Techtopia 404: Store skiftedag i hele Danmark

Store Bededag er fortid, men til gengæld har vi fået store skiftedag. Den 20. marts mødtes folk over hele landet til såkaldte skiftecaféer med foredrag og konkret hjælp til at forlade browsere, søgemaskiner, sociale netværk eller menstruations-apps, der udnytter deres data til at gøre dem til produkter i et dataøkonomisk kredsløb.

Bag kampagnene står foreningen Digital Stemme, der med kampagnen Danmark Skifter siden nytår har kæmpet for, at flere danskere får en transparent oplevelse af deres digitale liv samt mere indflydelse på, hvad deres data egentlig bruges eller misbruges til.

Vi binder en sløjfe på kampagnen med de to ildsjæle bag og tager pulsen på skiftecaféer i Køge, Ørestaden og Sønderborg. Og så kigger vi ud i fremtiden. Det er nemlig ikke slut.

Medvirkende:

Lise Bitsch, initiativtager, Digital Stemme

Bergliot Christensen, initiativtager, Digital Stemme

Lukas Garly, Forperson, Tech Policy Youth Committee (TPYC)

Bjarne Oldrup, webudvikler

Link:

https://www.digitalstemme.dk

AI rykker ind i organisationer. Men hvad kræver det af dig som leder? Thomas Bolander, professor i kunstig intelligens på DTU, deler sine perspektiver på, hvad AI faktisk kan, hvor hype kan spænde ben for gode beslutninger, og hvordan ledere bør forholde sig til teknologiens muligheder og begrænsninger. Samtalen kredser om, hvilke kompetencer der bliver vigtigere i en AI-tid, hvordan organisationer kan arbejde strategisk med udviklingen, og hvorfor dømmekraft, refleksion og menneskelig forståelse fortsat er afgørende. Du får også konkrete perspektiver på, hvordan ledere kan navigere klogt i en teknologisk udvikling, der både rummer stort potentiale og komplekse dilemmaer.

Nogle steder spiser man græshopper, andre steder er larver en delikatesse. Har du lyst til at sætte tænderne i en vandmand? Måske varer det ikke så længe før du kan købe vandmandsmayonaise i supermarkedet, når din fiskeret skal have et lille pift.

Vidste du i øvrigt, at Asien er der en hel industri omkring vandmænd? At vandmanden er et rovdyr og at de kan blive køresyge? Bliv klogere på det hele, i denne episode af Biotopia, hvor vi hører om vandmænd som fødevare og om ‘blå bioteknologi’ som et voksende forskningsfelt.

Postdoc, Mie Thorborg Pedersen fortæller om sit arbejde som gastrofysiker og hvordan hendes fascination af vandmænds har ført hende til at udvikle både vandmandschips og vandmandsmayonaise.

Og studiet af vandmænd er en del af en større trend verden over, hvor man i den blå bioteknologi forsøger at finde nye bioteknologiske produkter og  løsninger.

Shownotes

Link til artikel om blå bioteknologi
Medvirkende: Post. Doc. Mie Thorborg Pedersen, SDU Institut for Grøn Teknologi, Foodlab. 

Optagelse, tilrettelæggelse og vært: Charlotte Koldbye.
Billede: AI-genereret som illustration.

Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh .

Denne Biotopia Podcast episode udgives af IDA Food, IDA Levnedsmiddel og  IDA Bioscience
I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen .

Hvad skal mennesker egentlig spise på vej til Mars?

Ikke bare i teorien, men helt praktisk, når frysetørret mad, lagerplads og forsyninger fra Jorden ikke længere er nok. I denne episode af IDA Space Talks besøger jeg Teknologisk Institut for at tale med Anne-Christine Stenkjær Haastrup og Nikola Medic om mikroalger – små grønne organismer med et overraskende stort potentiale i rummet. For måske er fremtidens rum-mad ikke tomatplanter og kartofler, men noget, der mest af alt ligner en grøn smoothie med storhedsvanvid.

Vi taler om, hvordan mikroalger blev sendt til ISS, hvad vægtløshed og kosmisk stråling gør ved dem, og hvorfor forskningen både kan få betydning for fremtidens Mars-missioner og for mere jordnære udfordringer herhjemme. Undervejs kommer vi også omkring algesmoothies, science fiction-film som inspiration til virkelige eksperimenter – og det lidt mere lavpraktiske spørgsmål: Skal der i virkeligheden et lille tekøkken med på rumskibet?

Det er med andre ord en episode om alger, rumrejser og den lidt vilde tanke, at noget af fremtidens vigtigste rumteknologi måske også er noget, man i princippet kunne drikke.

OG MEGET VIGTIGT: Svaret på det sidste spørgsmål i episoden er JA. De overlevede - fortæller Nikola.

Vært: Tino Rabe Tønnesen

Music and effects from Pixabay

I januar 2025 kom der en sort svane flyvende fra Kina. Helt ud af det blå kom den kinesiske AI Deep Seek og forandrede spillepladen for tidens mest hypede branche. Og den satte stort spørgsmålstegn ved USAs dominans på AI.

Beslutningstagere må nu forberede sig på en verden, hvor banebrydende AI ikke blot kontrolleres af nogle få vestlige virksomheder, men er en del af et globalt, løst koordineret »fælleseje« af interagerende modeller, som ingen enkelt aktør har fuld kontrol over.

Deep Seek er del af en af de kinesiske femårsplaner. Kina har netop offentliggjort den 15. femårsplan for landets økonomiske udvikling. I planene bliver der talt  "industriel opgradering", "nye produktive kræfter af høj kvalitet" og lignende. i almindeligt sprog kan det oversættes til Elon Musks feberdrøm: himmel fyldt med flyvende taxaer; fusionskraft, der driver fabrikker bemandet med humanoide robotter; ustoppelige kvantecomputere; 6G-mobilenheder, der er tilsluttet direkte til folks hjerner.

Hvad betyder alt dette for Europa?

Medvirkende:

Antonio Krüger, leder af det tyske forskningscenter for AI, DFKI

Mads Rydahl, softwareudvikler og investor, Florent Venture Partners

Du kender frasen: Du er ikke kunden - du er produktet, når du bruger databetalingstjenester som Facebook, Instagram, Tiktok osv.

Men det seneste års tid er der opstået en bevægelse, som vil løsrive europæiske borgere fra denne cirkel.

Techtopia har tidligere med tidligere EU konkurrencekommisær Margrethe Vestager og serieiværksætteren Thomas Madsen-Mygdal om deres paneuropæiske projekt Rebuild, der ønsker at bryde med forestillingen om vores sociale platforme som digitale casinoer og genetablere dem som online mødesteder, der er skabt for mennesker og fællesskaber – ikke for at fastholde vores opmærksomhed længst muligt.

Rebuild er en intensiv ét-årig indsats, der skal samle dem med idéerne, dem med pengene og dem, der kan bygge, for at sætte gang i en ny generation af sociale platforme i Europa.

Rebuild opfatter sociale platforme som en del af vores samfundsinfrastruktur. På linje med veje, broer og strøm. Noget, der er afgørende for, hvordan vores samfund fungerer – og derfor også for Europas digitale suverænitet.

Projektet er bygget op omkring tre intensive samlinger på 48 timer. Den første fandt sted i København for nyligt. Hver samling har ét klart formål: at samle de rigtige mennesker, udvikle konkrete løsninger og omsætte ambitioner til handling.

Techtopia var med.

Medvirkende:

Mikkeline Thomsen, partner, Os&Data

Mads Rydahl, softwareudvikler og investor, Florent Venture Partners

Özge Sahin, stifter, Dyad

Erik Petri, håndtegner

Link:

Rebuild http://www.rebuild.net

Os & Data https://www.osogdata.dk/en

Florent Venture Partners https://www.florent.vc

Dyad https://dyad.berlin

Erik Petri https://www.erikpetri.com