Jakobskirken Esbjerg

"Du har din tro og dit personlige forhold til Gud bør du altid arbejde på, ligesom jeg selv bør gøre det. Men kirke er også en holdsport. Den enkelte atlet (den enkelte del af holdet, af kirken) skal holde sig i form. Det kunne i sportsverdenen være kosten, den fysiske træning, den mentale træning. i kirken handler det om, at vi også har en relation til Gud uden for søndag formiddag, vi søger ham, vi har fællesskab, vi bruger tid, vi gransker ordet osv. Men coaching, træning og kamp sker i fællesskabet. Hvad er temperaturen på Jakobskirken – på vores kirke? Hvad er temperaturen på fællesskabet, oplæringen og ansvarligheden?" 

Vi starter i verset 1. Mos. 26:18,  Isak gravede på ny de brønde, som var blevet gravet på hans far Abrahams tid, men som filistrene havde kastet til efter Abrahams død, og han gav dem de samme navne, som hans far havde givet dem. Fokuset her er ikke teksten, og det der faktisk foregår med Isak, men i stedet det billede. Det var nødvendigt for ham at rydde ud og rydde op, for at få adgang til det livgivende vand. Brøndene var de samme, vandet det samme, men de var nødt til at gengrave dem for at få frisk vand

Jesus bliver født i en stald

1 På den tid gav kejser Augustus ordre til, at der skulle holdes en folketælling i hele Romerriget. 2 Det var den første folketælling, der blev holdt, mens Kvirinius var guvernør i Syrien. 3 Alle skulle rejse hjem for at blive registreret i den by, deres familie kom fra. 4 Det gjaldt også Josef, der rejste fra byen Nazaret i Galilæa til Betlehem i Judæa. Det var Davids by, og Josefs familie nedstammede direkte fra kong David. 5-6 Josef blev skrevet på folketællingslisten sammen med sin forlovede Maria. Hun var højgravid med sit første barn, og mens de var i Betlehem, 7 fødte hun sin søn. Hun lagde et tæppe om ham og lagde ham til at sove i en foderkrybbe i en stald, for der havde ikke været plads til dem andre steder.

8 I nærheden var der nogle hyrder, der overnattede på marken, mens de vogtede deres får. 9 Pludselig blev de badet i et guddommeligt lysskær, og en af Guds engle stod foran dem på marken. De var lammet af frygt, 10 men englen sagde: »I skal ikke være bange, for jeg kommer med en god nyhed. Den vil blive til stor glæde for folk. 11 I dag har I fået en frelser. Det er Messias, jeres herre, og han er blevet født i Betlehem, Davids by. 12 I kan kende ham på, at han ligger i en foderkrybbe med et tæppe om sig.« 13 I det samme var der en hel hær af himmelske væsener sammen med englen, og de sang:

14»Vi hylder Gud i den højeste himmel.

15 Da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen igen, sagde hyrderne til hinanden: »Lad os tage ind til Betlehem og se det, som Gud har fortalt os om.« 16 De skyndte sig afsted og fandt Maria og Josef og barnet, der lå i foderkrybben. 17 Da hyrderne så det, fortalte de, hvad de havde fået at vide om barnet, 18 og alle blev dybt forundrede over det, de hørte. 19 Maria lyttede omhyggeligt til alt, hvad der blev sagt, og bagefter tænkte hun tit over, hvad det betød. 20 Hyrderne tog tilbage til marken og sang og takkede Gud for alt det, de havde hørt og set. Det hele var sådan, som de havde fået fortalt, det ville være. 21 Otte dage efter fødslen blev drengen omskåret. Han fik navnet Jesus; det var det, englen havde kaldt ham, allerede inden han blev undfanget.

22-24 Maria holdt sig hjemme i den måned efter fødslen, hvor hun blev regnet for at være uren. Så tog forældrene drengen med til Jerusalem for at vise ham frem for Gud og give to dueunger som offergave ved en ceremoni. Der står nemlig i den lov, Gud har givet Moses: »Alt førstefødt af hankøn tilhører Gud« og »der skal ofres to unge duer«.

Barn Jesus i en krybbe lå,

Hver sorgfuld sjæl, bliv karsk og glad,

Hvad venter du på i denne juletid?

Der stod en vældig menneskemængde og ventede på dem, da de kom ned fra bjerget. Straks kom en mand hen og faldt på knæ for Jesus. 15 „Herre, vær barmhjertig mod min søn,” bad han. „Han er månesyg,[b] og lider ganske forfærdeligt. Ofte falder han i ilden eller i vandet, når han får sine anfald. 16 Derfor bragte jeg ham til dine disciple, men de kunne ikke helbrede ham.”

17 „Åh, I forvildede og vantro mennesker,” udbrød Jesus. „Hvor længe skal jeg blive hos jer? Hvor længe skal jeg bære over med jer? Kom herhen med drengen.” 18 Så befalede Jesus dæmonen, som var i drengen, at komme ud, og den forlod ham. Fra det øjeblik var drengen rask.

19 Da disciplene kort efter var alene med Jesus, spurgte de ham: „Hvorfor kunne vi ikke drive den dæmon ud?”

20 „På grund af manglende tro,” svarede Jesus. „For det siger jeg jer: Hvis I bare havde tro som et sennepskorn, ville I kunne sige til sådan et ‚bjerg’: ‚Flyt dig!’ og det ville flytte sig. Der ville ikke være den ting, som ville være umuligt for jer. 21 Men den slags farer kun ud ved bøn og faste.”[c]

22-23 Da de igen var samlet i Galilæa, sagde Jesus en dag til disciplene: „Menneskesønnen skal overgives i menneskers vold og blive dræbt. Men på den tredje dag bliver jeg oprejst fra de døde.” Hans disciple blev dybt bedrøvede ved at høre det

Så sagde han til dem: »Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen.  Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes.  Og disse tegn skal følge dem, der tror: I mit navn skal de uddrive dæmoner, de skal tale med nye tunger,  og de skal tage på slanger med deres hænder, og drikker de dødbringende gift, skal det ikke skade dem; de skal lægge hænderne på syge, så de bliver raske.«

Vi forsætter med temaet " Fortælling Forsætter". Simon Evans deler sine tanker. God fornøjelse

Når vi læser om den første kirke i Ap. 2:41-47, læser vi om et levende og hengivent fællesskab, der dagligt oplevede tegn, mirakler og størst af alt, menneskers frelse.   Kirkens fortælling som startede i Jerusalem for 2.000 år siden fortsætte i dag. Men hvordan ser det ud i Esbjerg, anno 2021? Vi vil i det næste tema, “Fortællingen fortsætter” sætte fokus på hvordan vi i Jakobskirken kan fortsætte fortællingen fra den første kirke, træde ud i Guds kraft og se hans rige komme.

På en anden sabbat skete det, at Jesus gik ind i synagogen og underviste. Dér var der en mand med en vissen højre hånd.  Og de skriftkloge og farisæerne holdt øje med, om Jesus ville helbrede på sabbatten, så de kunne få noget at anklage ham for.  Men han kendte deres tanker og sagde til manden med den visne hånd: »Rejs dig og stil dig ind i midten!« Da rejste han sig og trådte frem,  og Jesus sagde til dem: »Jeg spørger jer: Er det tilladt at gøre noget godt eller at gøre noget ondt på en sabbat, at frelse liv eller at ødelægge det?«  Han så rundt på dem alle og sagde så til manden: »Ræk din hånd frem!« Det gjorde han, og hans hånd blev rask igen.  Men de blev rasende og begyndte at tale med hinanden om, hvad de skulle gøre ved Jesus.