Kanariefuglenes stemmer

Kanariefuglenes stemmer

By Socialt IndblikEducation
Download on the App Store

Kanariefuglenes stemmer episodes

  • 21. Prøv at sige ”undskyld” til børnene. Det virker. Med Camilla Obel og Anne Vestergaard
    ”Sig undskyld. Også der, hvor det er mega uretfærdigt. Sig, du vil øve dig.”  

    Det er ét af budskaberne fra Camilla Obel, der endnu en gang gæster Anne Vestergaard i ”Kanariefuglenes stemmer”.  

    Hun er oprindeligt uddannet lærer fra Frederiksberg Seminarium i 2004, har arbejdet knap ti år som skoleleder og har mange års erfaring med udviklings- og forandringsforløb med børn, unge samt forældre og professionelle fra daginstitution og skoler.

    For Camilla Obel er det lille ord undskyld nemlig et udtryk for, at man som lærer tager ansvaret, når der fx bliver kaos i klassen, eller når en elev ikke følger med og begynder at løbe rundt. For ansvaret er de voksnes. Og det skal de tage på sig.

    Det handler om at fjerne forkerthedsfølelsen og skammen, fortæller Camilla Obel.

    ”Så kan man som lærer sige ’jeg var ikke super tydelig til at forklare, hvad vi skulle, så jeg forstår godt, at du begynder at løbe rundt nede bag i klassen.’ Så selvom det måske føles uretfærdigt, så skal man forstå formålet med, at man nogle gange er nødt til at sluge nogle kameler for et enkelt barn.”

    I programmer taler Camilla Obel med skolelærer og vært Anne Vestergaard om, hvad lærere og pædagoger kan gøre, når børnene er – som Camilla Obel formulerer det – uden for deres tolerancevindue. De taler om konkrete greb til at gøre noget andet i stedet for bare at gøre mere af det, der ikke virker. Og så skal du høre, hvad det vil sige, når man som lærer skal ’bakke med en trailer’.

    Camilla Obel, er indehaver af og administrerende direktør i HAFU – Institut for liv. Uddannet lærer fra Frederiksberg Seminarium i 2004 og har arbejdet knap ti år som skoleleder.

    Anne Vestergaard er uddannet skolelærer og master i specialpædagogik. Hun har tidligere arbejdet 12 år i psykiatrien som skolelærer, og hun har været souschef på en dagbehandlingsskole.

    Udgivet af Socialt Indblik.
    41 min
  • 20. Hvad er det en løsning på, når man bliver væk fra skole? Med Camilla Obel og Anne Vestergaard
    ”Vi har jo ikke mødt nogen børn, der vågner om morgenen og tænker: ’puha, i dag går jeg bare ned, og så smadrer jeg det hele og bliver sendt over på kontoret og fucker det op for alle’. Så hvis vi antager, at børn hver dag faktisk prøver at gøre det bedste, de kan, så skal vi blive lidt nysgerrige på, hvorfor det er det bedste, og hvordan vi kan hjælpe med måske at gøre noget andet”. 

    Det fortæller Camilla Obel i ”Kanariefuglenes stemmer”. Hun er oprindeligt uddannet lærer fra Frederiksberg Seminarium i 2004, har arbejdet knap ti år som skoleleder og har mange års erfaring med udviklings- og forandringsforløb med børn, unge samt forældre og professionelle fra daginstitution og skoler.

    Hun taler med skolelærer og podcastvært Anne Vestergaard om, hvordan vi i skolen kan blive bedre til at forstå børns adfærd. De taler om, hvordan man hjælper børn, der reagerer voldsomt, eller børn, der bare helt forsvinder. Hvorfor flere børn bliver fyldt af skam og stress, og hvad det egentlig betyder, når et barn er uden for sit tolerancevindue.

    Camilla Obel, er indehaver af og administrerende direktør i HAFU – Institut for liv. Uddannet lærer fra Frederiksberg Seminarium i 2004 og har arbejdet knap ti år som skoleleder. Anne Vestergaard er uddannet skolelærer og master i specialpædagogik. Hun har tidligere arbejdet 12 år i psykiatrien som skolelærer, og hun har været souschef på en dagbehandlingsskole. Udgivet af Socialt Indblik.
    45 min
  • 19. Når børns omsorg for hinanden bliver en kultur i skolen, skaber det forandringer. Med Thomas Gylling-Andersen og Anne Vestergaard
    En stærk omsorgskultur i skolen, hvor børnene yder omsorg for hinanden, har potentialet til ikke bare at skabe bedre trivsel for elever i mistrivsel. Det kan også styrke hele klassens fællesskab. Og på sigt kan det også forandre samfundet. 

    Det fortæller Thomas Gylling-Andersen, der under sit psykologistudie blev særlig optaget af børns muligheder for at indgå i omsorgskultur i skolerne. Han blev så optaget af det, at han nu næsten er færdig med et helt Ph.D projekt om emnet.

    Og i et afsnit af Kanariefuglenes stemmer taler Thomas Gylling-Andersen med Anne Vestergaard om sit projekt og hvad en stærk omsorgskultur har potentiale til at forandre.

    Lyt til en samtale om, hvad en stærk omsorgskultur kan for den enkelte elev og for fællesskabet, hvad det kræver at etablere en stærk, og hvordan vi måske kan skabe varige forandringer i samfundet, hvis børn allerede tidligt i livet møder en stærk kultur for at tage omsorg for hinanden.

    Thomas Gylling-Andersen er uddannet psykolog og Ph.d-studerende samt undervisningsassistent ved DPU – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

    Anne Vestergaard er uddannet skolelærer og master i specialpædagogik. Hun har tidligere arbejdet 12 år i psykiatrien som skolelærer, og hun har været souschef på en dagbehandlingsskole.

    Udgivet af Socialt Indblik.
    54 min
  • 18. Børnene kan godt – hvis vi bare gør det på en anden måde. Med Betina Scheller og Anne Vestergaard
    ”Jeg synes, at det er bekymrende, at man er endt med kun at kigge på de børn, som har diagnoser, og som skal have støtte på en særlig måde. Måske skal de have en støtteperson eller tages ud af klassen. Men i virkeligheden, synes jeg, at det kunne være mere interessant, hvis vi arbejder med hele klassen.” 

    Det fortæller Betina Scheller, der er uddannet lærer og stifter og direktør i Center for Psykoedukation og Læring.

    Og i denne uge er hun gæst hos Anne Vestergaard i ”Kanariefuglenes stemmer”.

    Hør, hvilke simple greb Betina Scheller mener, at lærerne kan få med sig til opgaven til at få flere børn ind i almindelige skolefællesskaber. Og hør, hvordan skoler og de enkelte lærere kan bruge et nyt og særligt screeningsværktøj, som hun har udviklet, til arbejdet med at sætte fokus på hele klassen frem for blot den enkelte elev.

    Betina Scheller er uddannet folkeskolelærer og direktør og stifter for Center for Psykoedukation og Læring. 

    Anne Vestergaard er uddannet skolelærer og master i specialpædagogik. Hun har tidligere arbejdet 12 år i psykiatrien som skolelærer, og hun har været souschef på en dagbehandlingsskole. Udgivet af Socialt Indblik.
    49 min
  • 17. Hvordan leder man en klasse, så der er ro, tryghed og tillid? Med Lars Bechager og Anne Vestergaard
    ”Jeg synes jo generelt ikke, det er fagligheden, vi mangler ude i folkeskolen. Folk kan deres fag. De brænder for deres fag. Det er mere klasseledelse, folk slår sig på. Eller børn, som har det svært, som man er nødt til også at tage sig af. Ligesom i andre fag og sport for den sags skyld, er der nogle, der har det talent. Det falder dem nemt. Der er gode til at se børnene i øjnene, og de er gode til at få kontakt og have en god relation. Og så kører det jo langt hen ad vejen. Men der er også nogen, som har svært ved lige præcis det. Og så kan man have nok så høj faglighed.” 

    Det fortæller Lars Bechager, der har været lærer i 22 år, til Anne Vestergaard i podcasten ”Kanariefuglenes stemmer”. Han giver i podcasten en førstehåndsberetning fra praksis, hvor omsorgsdelen fylder mere i dag, og hvor den del også ifølge Lars Bechager er afgørende for at lykkes med lærergerningen.

    For Lars skal omsorgsfaget i lærergerningen have langt mere fokus. Det handler om ressourcer, men også om uddannelsen. Han mener blandt andet, at læreruddannelsen bør tage mere afsæt i praksis og den virkelighed, som de kommende lærere møder.  

    Lyt med til en samtale om den virkelighed, man som lærer står i.

    Lars Bechager er lærer på Skolen på Islands Brygge, og han har i mange år været engageret i arbejdet med lærernes vilkår.  

    Anne Vestergaard er uddannet skolelærer og master i specialpædagogik. Hun har tidligere arbejdet 12 år i psykiatrien som skolelærer, og hun har været souschef på en dagbehandlingsskole.

    Udgivet af Socialt Indblik.
    52 min
  • 16. Vi skal se børns symptomer som en invitation. Med Jørn Nielsen og Anne Vestergaard
    ”Det er ikke børnene, det er problemet, men børnene viser problemet. Så derfor skal vi også være undersøgende på, hvad er det egentlig, børnene prøver på at vise? Hvad er det, de prøver på at fortælle? Vores udgangspunkt er, at børnene med deres symptomer faktisk er hjælpsomme, for de gør opmærksom på, at der er noget, der ikke er taget vare på.” 

    Sådan fortæller psykolog Jørn Nielsen, der i mere end 40 år har arbejdet med børn og unge.

    Og så er han forfatter til bogen ”Fra symptomer til trivsel”.

     I et afsnit af vores podcastserie ”Kanariefuglenes stemmer” fortæller han, hvordan han mener, at vi skal flytte fokus væk fra børnenes og de unges symptomer, når vi arbejder med deres mistrivsel – men også i debatten om mistrivsel generelt.

    De taler om, hvordan vi kan flytte fokus væk fra symptomerne og i stedet reflektere over, hvad det er, børnene rent faktisk prøver at vise med deres invitationer. Hvordan kan vi skabe rammerne for, at børn og unge udvikler sig, frem for mistrives? 

    Og så giver Jørn Nielsen sit syn på, hvordan børn og unges trivsel har udviklet sig i de fire årtier, han som psykolog har arbejdet med børn og unge.

    Jørn Nielsen er psykolog, cand.pæd.psyk fra 1986 og Ph.d. fra 1996. Han er en del af Metalog, der er et psykologisk og psykiatrisk fællesskab. 

    Anne Vestergaard er uddannet skolelærer og master i specialpædagogik. Hun har tidligere arbejdet 12 år i psykiatrien som skolelærer, og hun har været souschef på en dagbehandlingsskole.

    Udgivet af Socialt Indblik.
    1 hr 2 min
  • 15. Kan et godt parforhold styrke børnenes trivsel? Med Mattias Stølen Due og Anne Vestergaard
    ”Vi ved, at hver sjette forældrepar har konflikter med psykisk eller fysisk aggressivitet. Det vil sige, at hvert sjette barn vokser op i et hjem, hvor forældrene har et konfliktniveau, der er meget toksisk.”  

    Det fortæller psykolog Mattias Stølen Due, der er direktør for Center for Familieudvikling, som er en NGO, der arbejder på at fremme tryghed og trivsel for børn og voksne.  

    I ”Kanariefuglenes stemmer” taler han med vært Anne Vestergaard om, hvordan familien og ikke mindst parforholdet også har en betydning, når vi taler om børn og unges trivsel.

    ”Når vi taler om ilt og kanariefugle, så kan man jo ud fra den metafor tale om, at forældre udleder relationelt CO2. Altså, børn indånder hver eneste dag en luft fyldt med konflikt. Og så kan det godt være, at vi bilder os selv og hinanden ind, at børn ikke lægger mærke til det, fordi vi skændes bag lukkede døre, eller når de spiller Playstation. Men børn opdager og oplever meget mere, end vi tror,” siger Mattias Stølen Due, der som psykolog har specialiseret sig i arbejdet med par og er forfatter til bogen "Pas på parforholdet". 

    I podcasten fortæller han blandt andet om betydningen af, at familien er et særligt helle for børn. ”Familien er et helle og et sted, hvor du kan tanke energi. Et sted, hvor du kan blive mødt som den, du er, selvom skolen, arbejdet eller fritidslivet er svært. Hvis børn kan komme hjem til basen og få nogle interesserede spørgsmål fra mor, en krammer af far og mærke, at her kan de få lov til at være kede af det. At her skal de ikke fixes. At her skal de ikke være på en anden måde end sådan, som de oplever sig selv. Så kan man som barn klare meget. Så bliver man med et fint ord mere resilient eller robust,” siger Mattias Stølen Due. Hør, hvordan og hvorfor Mattias Stølen Due vil sætte mere fokus på familien, og hvilken rollen parforholdet spiller, når det handler om børn og unges trivsel. 

    Medvirkende: Mattias Stølen Due, psykolog og direktør for Center for Familieudvikling. Forfatter til bogen ”Pas på parforholdet”, som er udkommet i fire lande. Har desuden udviklet konceptet Par-tjek sammen med forskere fra Aarhus Universitet samt været initiativtager til den gratis telefonrådgivningslinje Partelefonen og indsatsen Vores Parforhold. 

    Podcastvært: Anne Vestergaard, uddannet lærer og master i specialpædagogik
    Redigering: Niels Svanborg
    Udgivet af Socialt Indblik

    Få Socialt Indbliks nyhedsbrev
    56 min
  • 14. Tør du stille spørgsmålet: Er jeg med til at gøre det værre for barnet? Med Rikke Lyngdam og Anne Vestergaard
    Er forældre, lærere eller pædagoger nogle gange selv med til at eskalere en konflikt med et barn? Og risikerer vi ligefrem at gøre det værre, når vi reagerer alt for hurtigt.  

    Ja, mener psykolog Rikke Lyngdam. Og derfor skal selvkontrol og de-eskalering være med i værktøjskassen hos blandt andre lærere eller pædagoger.  

    Rikke Lyngdam fortæller i denne episode af ”Kanariefuglenes stemmer”, hvordan netop selvkontrol og de-eskalering er ét af de fem principper i ”Non violent resistance” (NVR), som hun folder ud i en episode af podcasten ”Kanariefuglenes stemmer” med vært Anne Vestergaard.

    NVR kan ifølge Rikke Lyngdam være en vej for forælder og fagprofessionelle i dagtilbud, skole eller fx botilbud til både at løse potentielle konflikter men også at få skabt en ny form for autoritet, der ikke tager afsæt i sanktioner og hårdt mod hårdt.

    I det forrige program fortalte Rikke Lyngdam, hvordan hun ser nærvær og et tæt samspil med barnet som en ny form for autoritet, der appellerer langt bedre til nutidens børn og unge.  

    ”Når børn har haft det svært eller været i en krise, ser tilbage på det, der betød noget for dem, så er det, at der var nogen, der blev ved med at kunne holde til det, og at omsorgen fra dem hele tiden var tydelig. At de ikke blev smidt ud, når de havde gjort noget forkert. Men at det blev markeret, ”vi vil ikke have den her adfærd herhjemme, men du er meget velkommen til at være her, men du skal også bidrage til, at vi kan være sammen på en bedre måde,” siger Rikke Lyndam.

    Som hun fortæller, handler det altid om at efterlade et kærligt aftryk hos barnet. 

    Rikke Lyngdam underviser blandt andet i NVR, og i podcastens start giver hun blandt andet en visualiseringsøvelse, som både forældre og fagprofessionelle netop kan bruge til at stille skarpt på sig selv i relationen til barnet (Øvelsen ligger i tidskoden 5.19).

    ”At arbejde med ”Non violent resistance” handler om at turde stille sig selv nogle vigtige spørgsmål og være nysgerrig og være optaget af, om man er med til at eskalere situationer, når det handler om børn, der reagerer udad? Er jeg med til at gøre det værre? Er jeg tydelig nok? Er jeg varm nok i min tilgang? Får jeg forbundet mig ordentligt til det barn, som jeg gerne vil arbejde med? Og hvad sker der med mig i den sammenhæng, hvor jeg er sammen med barnet?”

    Hør, hvordan du kan bruge med NVR metoden både privat og i arbejdet.

    Medvirkende: Rikke Lyngdam er psykolog og en del af psykologfællesskabet FOLIKO. Hun har virksomheden Nordic interventions. Herudover underviser hun i ”Non violent Resistance”.

    Podcastvært: Anne Vestergaard, uddannet lærer og master i specialpædagogik

    Redigering: Niels Svanborg

    Udgivet af Socialt Indblik
    54 min
  • 13. Nærvær er den nye autoritet. Med Rikke Lyngdam og Anne Vestergaard
    Hvad har Martin Luther King og Ghandi at gøre med måden at arbejde på at skabe autoritet og ro i skolen på? Måske mere end vi umiddelbart tror, fortæller psykolog Rikke Lyngdam i et nyt afsnit af podcasten ”Kanariefuglenes stemmer”. 

    Ifølge psykolog Rikke Lyngdam kan vi nemlig i ”Non violent Resistance” (NVR) finde inspiration til en helt nye måde at se konflikter og udadreagerende adfærd i skolen på.

    NVR er ifølge Rikke Lyngdam mere et ”mindset” end en egentlig metode eller tilgang, og den rummer – foruden af være inspireret Martin Luther King og Ghandi – elementer fra borgerretsbevægelser, aktivisme og ligefrem civil ulydighed. 

    Rikke Lyngdam er del af psykologfællesskabet FOLIKO og har virksomheden Nordic interventions. Herudover underviser hun i ”Non violent Resistance”.

    Rikke Lyngdam mener, at den aktuelle debat om flere sanktioner i skolen er præget af en opfattelse af autoritet, der hører fortiden til. Hun ser i NVR en ny form for autoritet, som anerkender, at der er problemer, der skal håndteres, men som også har blik for den enkelte.

    ”Jeg kalder det ”omsorgsgivende autoritet”, mens englænderne kalder det caring authority. Så vi har med to ord at gøre, hvor der er en autoritet. Altså der er noget, som nogen faktisk skal sætte nogle rammer og retningslinjer for. Men vi vil gerne gøre det på en varm og engageret måde, hvor vi er interesseret i, hvad andre folk tænker. Vi er interesseret i at støtte op om en udvikling, hvor man hellere vil bruge sin autoritet som en nærværende figur, frem for en, der truer med sanktioner. Så man kan sige, at distancen var den gamle autoritet: Jeg bestemmer, du kan ikke kritisere mig, og nu skal du høre efter, hvad jeg siger, fordi ellers så er der sanktioner. Og i dag kan vi sige, at nærværet er den nye autoritet. Vi rykker tæt på dem, som har det svært,” fortæller Rikke Lyngdam.

    Sammen med podcastvært Anne Vestergaard taler hun om, hvordan vi kan bruge det mindset, der findes i NVR, til at finde alternativer til det at pege på den enkelte og sætte ind med sanktioner mod børn, når de skaber uro, er fysisk voldelig eller måske ødelægger ting.

    Hør, hvad der skal til at skabe den nye autoritet, og hvordan man hjælper børn og unge til det gode comeback.  

    Medvirkende: Rikke Lyngdam er psykolog og en del af psykologfællesskabet FOLIKO. Hun har virksomheden Nordic interventions. Herudover underviser hun i ”Non violent Resistance”.

    Podcastvært: Anne Vestergaard, uddannet lærer og master i specialpædagogik
    Redigering: Niels Svanborg

    Udgivet af Socialt Indblik  

    Få Socialt Indbliks nyhedsbrev
    42 min
  • 12. Børn skal føle sig betydningsfulde og savnede i klassens fællesskab, hvis vi skal gøre noget ved skolefravær. Med Camilla Printz
    Det er et mysterium, hvad der ligger bag, når børn holder op med at komme i skolen og får et langvarigt skolefravær. Og for at lykkes med at få børnene tilbage i skolen skal vi løse fraværsmysteriet.  

    Det fortæller Camilla Printz, der er psykolog og sammen med Mai Juul Andersen har skrevet bogen med titlen ”Skolefravær”.

    Hun er gæst i denne uges udgave af ”Kanariefuglenes stemmer”, hvor temaet netop er det stigende langvarige skolefravær blandt børn og unge. Nye tal viser, at hvert femte barn har et bekymrende højt skolefravær.

    Camilla Printz har siden 2018 været en del af udviklingen og ledelsen af Hvidovre Kommunes skolefraværsindsats U-start.  

    Og i podcasten fortæller hun, hvordan de arbejder med at løse fraværsmysteriet, og hvordan de arbejder med at få barnet tilbage i et fællesskab, hvor det føler sig betydningsfuldt og savnet. For at være væk fra klassen i længere tid kan gøre det sværere at vende tilbage til det, man måske vægrede sig imod og derfor begyndte ikke at komme i skole.

    ”De færreste børn, jeg har mødt, værger sig mod et skolefællesskab, hvor de kan lykkes. De fleste børn, de værger sig mod delelementer. Og det er jo det, vi skal blive klogere på. Altså de kan værge sig mod et giftigt pigemiljø. De kan værge sig mod nogle naturteknik-timer, som bare bliver alt for overvældende, fordi der er så meget uro. De kan værge sig mod en relation til en lærer, som bare er blevet helt vildt svær, og hvor barnet føler sig misforstået og skældt ud hele tiden,” siger Camilla Printz og fortsætter:

    ”Så den del af begrebet skoleværing kan jeg godt lide, men jeg kan ikke lide, når det kommer til at pege på barnet. For så mister vi hele kompleksiteten og kommer til at reducere det til noget, der handler om, at barnet selv er skyldigt,” siger hun med en reference til debatten om, hvorvidt vi skal se barnets fravær som egentlig skolevægring.  

    Camilla Printz mener, at skolen skal forsøge at lære af børnenes fravær og det, som det kan fortælle om skolen.

    ”Barnet kan jo lidt anskues som sådan en slags whistleblower. Der er et eller andet galt her, og barnet kan ikke altid sætte ord på, hvad det er. Og tit er det en kombinationaf alt muligt i barnets liv,” siger hun. 

    Både Camilla Printz og podcastvært og lærer Anne Vestergaard ser ansvaret for at få børnene tilbage fra langvarigt skolefravær som et delt ansvar mellem flere parter, blandt andre forældre og lærere, og derfor er det vigtigt, at skolen samarbejder med forældrene på en måde, hvor de har forståelse for, at det for forældrene kan være en både skamfuld og svær situation at stå i.

    Hør mere om, hvad der er vigtigt i samarbejdet, hvordan man går til fraværsmysteriet og bliver klogere på fraværet, hvordan man kan hjælpe børnene tilbage i skolen, og hvordan vi bør sætte mere fokus på forebyggelse af fraværet. 

    Medvirkende: Camilla Printz, psykolog og siden 2018 en del af udviklingen og ledelsen af Hvidovre Kommunes skolefraværsindsats U-start

    Vært: Anne Vestergaard

    Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg

    Udgivet af Socialt Indblik
    58 min

About Kanariefuglenes stemmer

From the publisher's feed

Hvad siger de egentligt, de kanariefugle? Det undersøger vi i podcasten Kanariefuglenes stemme.

Kanariefuglen blev brug som advarselsalarm i kulminer til langt op i 80’erne. Fuglen, der er…