
Sign up to save your podcasts
Or


Så er sommeren over os og nætterne er lyse og lange. Rundt omkring i landet starter de små folkemusik festivaler op, og nu er det tid til at komme ud og se hvor meget der er sket siden du sidst var ude og høre flere forskellige bands på én og samme aften.
I den her juni-udgave af podcasten Katten i Sækken har vi talt med Clara Tesch og Maja Freese fra trioen Vesselil om deres ny album Til Kirsten, som er en hyldest til en række kvindeskæbner og kvindehistorier. Vi har talt med musiker og sanger Maria Molde om at skrive om naturen og klimaet, og vi har talt med Mark Langer fra festivalen Ild i Gilden, om hvordan det gik for dem da festivalen løb af stablen sidst i maj. Vi spørger ind til om det fungerede med at inddrage publikum, og om de nogensinde nåede at få det antal frivillige som de havde brug for.
Derudover har vi som sædvanligt masser af gode nyheder, og helt fantastisk musik med aktuelle danske bands.
Podcasten Katten i Sækken udgives af RadioFolk.dk som bl.a. støttes af Spot Festival, genreorganisationen Tempi, og ikke mindst af Statens Kunstfond. Tak for det! Tusind tak også til de dedikerede lyttere som benytter lejligheden til at gå ind på vores hjemmeside www.radiofolk.dk og støtte os dér.
På festivalen Ild i Gilden som ligger lidt udenfor Roskilde eksperimenterer de med det de kalder 'publikumsinvolvering' - altså det med at publikum selv er med til at skabe underholdningen på festivalen. Og så har de fået penge fra en stor dansk fond, til at kræse for de frivillige som er så vigtige for festivalen. Vi har modtaget et lydbrev fra festivalens programansvarlige, Mark Langer.
Godtfolk Festival på Fanø er udfordret fordi de i år ikke bare skal flytte festivalen fysisk, altså fra én by til en anden, men festivalen, som altid har ligget i september, tvinges nu til at flytte til dagene 16. - 18. juni. Det har nu ikke forhindret dem i at byde ind med et spændende og varieret program. Vi taler med Godtfolk Festivals booker Trine Buhl sidst i podcasten.
Endelig har vi været på besøg i Kulturhuset Boderne i Næstved for at lytte til og tale med duoen Svøbsk som består af harmonikaspiller Maren Hallberg og violinist, guitarist og sanger Jørgen Dickmeiss. De to som i øvrigt også danner par i det daglige, er nogle af vores travleste spillefolk på den danske folkemusikscene. I anledning af deres 20 års jubilæum her i 2023, har vi bedt dem fortælle hvordan deres liv som professionelle musikere ser ud, og om hvad der har været de bedste og de værste øjeblikke i løbet af de seneste 20 år.
Og så har vi selvfølgelig masser af nyheder og fuldstændig fantastisk musik fra den danske roots og folkemusikscene.
Podcasten Katten i Sækken udgives af RadioFolk.dk som bl.a. støttes af Spot Festival, genreorganisationen Tempi, og ikke mindst af Statens Kunstfond. Tak for det! Tusind tak også til de dedikerede lyttere som benytter lejligheden til at gå ind på vores hjemmeside www.radiofolk.dk og støtte os dér.
I denne forårs udgave af Katten i Sækken har vi talt med nøgleharpespiller, guitarist og sanger Perry Stenbäck, en af vores mest travle spillemænd, om at leve et liv som professionel musiker på godt og ondt - og dét er ikke kedeligt skulle jeg hilse og sige.
Vi har også talt med violinist Erling Olsen fra det dansk-amerikansk-færøske band Spælimenninir som netop har været på turné på den amerikanske østkyst, og dér mødt et publikum som bliver en anelse skeptisk da bandet vil spille hopsaen Den Røde Lue, og spørger om der er nogen der savner A Red Cap. Det er der ikke. Den røde kasket med ordene Make America Great Again er jo Donald Trumps symbol, og han er ikke alt for populær i de kredse.
Og så mødte vi den danske musiker Mads Kjøller-Henningsen på en benzintank i Nyborg kl. kvart over to en tidlig søndag morgen, hvor han fortalte om sit band Floating Sofa Quartets ny album.
Men først og fremmest har vi masser af nyheder og fuldstændig fantastisk musik fra den danske folkemusikscene.
Podcasten Katten i Sækken udgives af RadioFolk.dk som bl.a. støttes af Spot Festival, genreorganisationen Tempi, og ikke mindst af Statens Kunstfond. Tak for det! Tusind tak også til de dedikerede lyttere som benytter lejligheden til at gå ind på vores hjemmeside www.radiofolk.dk og støtte os dér.
I den her udgave af Katten i Sækken skal vi lige opdateres på projektet Folkedans for Fremtiden som i alt sin enkelthed går ud på at etablere en hjemmeside, en platform, hvor man kan finde undervisningsvideoer med eksempler på alle Danmarks mange forskellige folkedanse.
Folkedans for Fremtiden modtog sidste år 1 million fra Folketingets Kulturudvalg, og forleden mødtes jeg med danseleder, musiker og projektleder Henrik fra Stevns som netop er vendt hjem fra USA, hvor han har været ovre og fortælle om projektet. Jeg spurgte ham om hvordan det går med den dér hjemmeside, og du kan høre hvad han svarede lidt senere her i udsendelsen...
Så har vi godt nyt fra et par af de mest spændende danske folkemusikfestivaler, nemlig Ild i Gilden og Musik over Præstø Fjord, og fra Nordic Folk Alliance som løber af stablen her sidst midt i april.
Vi har også en snak med musiker og sanger Karen Mose fra bandet Phønix som går og venter på at deres gode kollega gozheng-spilleren Sangka og hendes familie fra Kina kommer til landet, så de kan tage ud på en længe ventet turné rundt i Danmark.
Og så har vi jo masser af nyheder og fantastisk musik fra en lang række bands som turnerer rundt i landet i disse dage, så det bliver ikke svært at holde varmen her i den næste gode times tid.
Podcasten Katten i Sækken udgives af RadioFolk.dk som bl.a. støttes af Spot Festival, genreorganisationen Tempi, og ikke mindst af Statens Kunstfond. Tak for det! Tusind tak også til de dedikerede lyttere som benytter lejligheden til at gå ind på vores hjemmeside www.radiofolk.dk og støtte os dér.
I Katten i Sækken #111 skal vi møde Lea Havelund som har udgivet sit første album i eget navn og med eget materiale - Ventede Ven, hedder det - og vi skal møde Maja Kjær Jacobsen som har startet Maja Kjær si Orkester hvor hun skal være bandleder, og dermed både beslutningstager og drivkraft.
Og så skal vi snakke med Johannes Christensen fra Syddansk Musikkonservatoriums folkemusiklinje, også kendt som Folkekons. De unge fra Folkekons har nemlig været på turné i Jylland her i januar, og så har mange af dem desuden været på Folk & Fæstival i Esbjerg her i starten af februar.
Derudover har vi masser af ny og fantastisk musik og gode nyheder. Vidste du f.eks. at DR P2 har fået et fast program og dansk og nordisk folkemusik, eller at Musik over Præstø Fjord har offentliggjort deres program for sommerens festival? Mere om dét lidt senere i podcasten.
Podcasten Katten i Sækken udgives af RadioFolk.dk som bl.a. støttes af Spot Festival, genreorganisationen Tempi, og ikke mindst af Statens Kunstfond. Tak for det! Tusind tak også til de dedikerede lyttere som støtter os via vores hjemmeside www.radiofolk.dk. Vært: Morten Alfred Høirup. God fornøjelse!
Så blev det januar og vi er i fuld gang med det nye år, som meget gerne måtte bliver helt anderledes end 2022, og det på den fede måde. Lad os få fred og ro og fremgang og endnu flere spændende koncerter, danse og projekter på den danske roots og folkemusikscene.
I den her udgave af Katten i Sækken skal vi tale med et par af de mennesker som du ikke ser på scenen, men som alligevel har stor indflydelse på hvad der sker med den musik som udkommer, og de projekter som er i gang rundt omkring i landet.
Jeg har mødtes med Laia Canals Kverneland som i øjeblikket er konstitueret direktør i genreorganisationen Tempi. Tempi er en vigtig partner i mange folkemusikrelaterede projekter rundt i landet, og jeg spurgte ind til hendes baggrund og til hvad Tempi har gang i lige nu.
Jeg har også talt med Louise Nipper fra Soundscape Studio som indspiller og co-producerer en ret stor del af de roots- og folkemusik udgivelser som udkommer såvel digitalt som fysisk i disse år. Hun fortæller om sin baggrund, om hvordan den danske folkemusik adskiller sig i forhold til de bands fra andre genrer som hun arbejder med - om overhovedet. Det var i øvrigt Louise Nipper du netop hørte indlede denne udgave af Katten i Sækken.
Og så har vi jo som sædvanlig masser af fantastisk folkemusik på programmet.
Podcasten Katten i Sækken udgives af RadioFolk.dk som bl.a. støttes af Spot Festival, genreorganisationen Tempi, og ikke mindst af Statens Kunstfond. Tak for det! Tusind tak også til de dedikerede lyttere som støtter os via vores ny hjemmeside www.radiofolk.dk.
Vi nærmer os afslutningen på året 2022, og kan heldigvis glæde os over en sprudlende folkemusikscene her i kongeriget Danmark.
Godt nok er det barske tider med klimakrise, krig og inflation og hvad har vi, men det forhindrer heldigvis ikke danske spillefolk og folkemusikentusiaster i at synge og spille og danse og komponere. Vi indspiller, udgiver ny musik, der bliver arrangeret baller og koncerter, og flere og flere er ved at vænne sig til at gå til koncerter igen. Det handler om at komme væk fra skærmen og ud og være sammen, efter mange måneder med pandemi og nu også voldsomt stigende priser og økonomisk usikkerhed.
Folkemusikken er i stigende grad en vigtig del af rigtig mange menneskers liv her i Danmark, og der skabes masser af ny musik, så her på overgangen til et nyt og sikkert forholdsvis udfordrende år, skal det være os en udelt fornøjelse at give vore lyttere RadioFolk.dk og Katten i Sækkens fuldstændige subjektive bud på De 15 mest markante danske folkemusik udgivelser i året der gik - fysiske såvel som digitale.
Vi kan love dig at hvis du som så mange af os andre er lidt træt af det grå, grå december vejr som vi har for tiden, så bliver der masser af lys, varme og glæde i den her udgave af podcasten.
Vi skal bl.a. med en tur til Maskinhallen i Frederikshavn hvor man netop har overrakt Årets Helge, en pris der som sædvanligt går til en dygtig og engageret dansk sangskriver som lige har brug for et lille løft.
Vi skal også en tur til Kulturhuset Metronomen på Frederiksberg i København hvor vi for nyligt afholdt en helt særlig koncert med dansk folkemusik og -sang. Det blev en rigtig varm og hyggelig aften med brunkager og masser af traditionel og ny-komponeret folkemusik fra Danmark. Overskuddet går ubeskåret til RadioFolk.dk.
Her udover har vi som sædvanlig masser af nyheder, reportager og musik fra den levende danske folkemusikscene.
Podcasten Katten i Sækken udgives af RadioFolk.dk som bl.a. støttes af Spot Festival, genreorganisationen Tempi, og ikke mindst af Statens Kunstfond. Tak for det! Tusind tak også til de dedikerede lyttere som benytter lejligheden til at gå ind på vores ny hjemmeside www.radiofolk.dk og støtte os dér.
I løbet af den næste gode times tid skal vi høre om Danmarks eneste folkemusikuddannelse. Den holder til på Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg, og der er i øvrigt deadline for nye ansøgere her d. 1. december. Vi har talt med underviser og forhenværende studerende på folkemusiklinjen, klarinettist Benjamin Bøgelund Bech, for at få noget at vide om hvad uddannelsen kan tilbyde nye studerende.
Vi har også haft en snak med den danske sanger Helene Blum, som lige nu er på en tre uger lang turné i Japan, hvilket bl.a. inkluderer jordskælv, missiloverflyvninger og et fantastisk samarbejde med sangere og musikere fra hele Norden. Det var Helene du hørte fortælle om selskabet som producerer turneen lige i starten af podcasten her.
Sidst men ikke mindst har vi en masse ny og fantastisk musik og dugfriske nyheder fra den sprudlende danske folkemusikscene - bl.a. om en koncert i Metronomen på Frederiksberg i København, hvor et stærkt hold spillefolk mødes mandag d. 21. november og spiller en koncert, hvorfra alle indtægter går direkte og ubeskåret til RadioFolk.dk. Pengene gør at vi kan lave endnu mere radio og endnu flere podcasts om den danske folkemusikscene i de kommende måneder.
I den her oktober udgave af podcasten Katten i Sækken har vi en masse spændende at byde på. Vi skal høre fra Torben Eik - han takker nu af efter syv år som direktør for genreorganisationen Tempi.
Torben skal videre til en post som spillestedsleder for det regionale spillested Gimle i Roskilde, og jeg har spurgt ham om hvilke erfaringer han har gjort sig i årene der gik, om hvad næste år byder på for Tempi og folkemusikken, og om han har nogle sidste ord til folkemusikmiljøet i Danmark før han takker af her den 1. november. Og det har han. Mød Torben Eik senere i podcasten her.
Og så har jeg talt med en ung dansk komponist og bassist som afsluttede sin uddannelse på folkemusiklinjen på Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg i 2020. Han hedder Frederik Mensink, og han er lige nu aktuel med et debut album sammen med trioen Azur Azur.
Jeg spørger ind til hvem de er, hvordan trioen arbejder og ikke mindst til hvordan han kan koncentrere sig om at spille og komponere musik, når krigen i Ukraine raser, inflationen eksploderer, klimaet smadrer afsted, og det hele ser mere og mere kaotisk ud. Hør hvad Frederik svarer om 10 minutters tid.
Vi byder også på flere liveoptagelser fra Folk Spot på Tønder Festival i år, og så har vi spændende nyheder fra den danske folkemusikscene, og ikke mindst en masser spritny og forrygende musik med bands og solister som blandt andre den bornholmske sanger Emilie Lorentzen, strygetrioen Vesselil, sanger og sangskriveren Solsort, roots bigbandet Tone of Voice Orchestra, elektroakustiske Sylfide, sanger og sangskriver Morten Bennet og nøgleharpe/guitarduoen En:1.
Podcasten Katten i Sækken udgives af RadioFolk.dk som bl.a. støttes af Spot Festival, genreorganisationen Tempi, og ikke mindst af Statens Kunstfond. Tak for det! Tusind tak også til de dedikerede lyttere som benytter lejligheden til at gå ind på vores ny hjemmeside www.radiofolk.dk og støtte os dér.
P.S. Vidste du i øvrigt at mandag d. 21. november mødes en masse seje danske folkemusikere på Musikhuset Metronomen på Frederiksberg i København, for at spille til arrangementet En aften med danske folkemusik? Alle spiller gratis, og alle indtægt er går direkte til RadioFolk.dk, som laver endnu mere radio om folkemusik i Danmark for pengene. Det bliver noget af en aften!
From the publisher's feed