Katten i Sækken

Katten i Sækken

By Radiofolk.dkMusicMusic Interviews
Download on the App Store

Katten i Sækken episodes

  • Katten i Sækken #105 - September 2022

    I den her udgave af podcasten Katten i Sækken skal vi en tur til Folk Spot Denmark på Tønder Festival. Vi har talt med den ny duo Barani, som bl.a. fortæller om hvordan det godt kan være angstprovokerende for første gang at stå over for et publikum bestående dels af festival entusiaster, og dels af internationale - og måske endnu mere kritiske - branchefolk.

    Vi har også talt med en dansk trio som turnerede i Canada i juli, som er pladeaktuelle lige nu, og som har ret gode erfaringer med netop Folk Spot - showcasen i Tønder.

    Og så har vi haft en snak med en musiker og komponist som har skrevet ny musik til digte af Erik Bertelsen, manden som i 1935 skrev teksten til sangen 'Blæsten går frisk over Limfjordens vande, rusker dem op til vågen flugt...' . Nu drager komponist Niels Ørts Ottosen på turné med sit band, og med sig har de koncertforestillingen 'Blæsten - om livet ved havet', med egne melodier, skrevet til tekster af Bertelsen.  

    Endelig har vi talt med en succesrig folkemusiker hvis trio netop har udgivet en nodebog med 58 nye melodier og tilhørende musikvideoer. 58 melodier og 58 videoer - det er jo helt vildt imponerende. Vi bad ham om at beskrive ideen bag udgivelsen, og spurgte også ind til hvordan man finansierer sådan et omfattende projekt.

    Og så har vi som altid masser af gode nyheder og fantastisk musik fra den danske folkemusikscene.

    Podcasten Katten i Sækken udgives af RadioFolk.dk som bl.a. støttes af Spot Festival, genreorganisationen Tempi, og ikke mindst af Statens Kunstfond. Tak for det! Tusind tak også til de dedikerede lyttere som benytter lejligheden til at gå ind på vores ny hjemmeside www.radiofolk.dk og støtte os dér.  

    1 hr 26 min
  • Katten i Sækken #104 - August 2022

    Det er festivaltid og der er musik og ærespriser i luften. På Musik over Præstø Fjord i starten af august blev der uddelt hele fire af slagsen, og desuden fejrede flere bands deres ny musikudgivelser, imens det danske sommervejr heldigvis viste sig fra sin mildere side, på trods af skyer og byger ind imellem.

    RadioFolk.dk var til stede på festivalen og kan bl.a. bringe uddrag fra folketingsmedlem Zenia Stampes tale da hun overrakte årets Spillemandspris, - det var det du hørte et lille klip af lige før - og vi har også talt med et af de pladeaktuelle bands på festivalen.

    Og så har vi i øvrigt masser af ny folkemusik med skrappe danske og nordiske spillefolk på programmet.

    Podcasten Katten i Sækken udgives af RadioFolk.dk som bl.a. støttes af Spot Festival, genreorganisationen Tempi, og ikke mindst af Statens Kunstfond. Tak for det! Tusind tak også til de dedikerede lyttere som benytter lejligheden til at gå ind på vores ny hjemmeside www.radiofolk.dk og støtte os dér.  

    Vært: Morten Alfred Høirup

    1 hr 8 min
  • Katten i Sækken #103 - Juli 2022

    I Katten i Sækken #103 har vi nyt fra Tønder Festival og Musik over Præstø Fjord- festival, og så har vi talt med violinist og sekretær i den nystiftede forening Roots Aarhus, Louise Vangsgaard, som er gået igang med at arrangere koncerter med international folk og roots musik i ...Aarhus.

    Endelig har vi haft en telefon igennem til den finske Kaustinen Folk Festival, hvor fanø-violinist og rigsspillemand Tove de Fries har været på besøg med et hold unge spillefolk fra Fanø-Fiddlers for at spille bl.a. fanømusik sammen med 400 unge fra hele Skandinavien. Vært: Morten Alfred Høirup

    God fornøjelse!

    1 hr 10 min
  • KATTEN I SÆKKEN #102 - JULI 2022 SÆRUDGAVE

    Hvorfor er det vigtigt at der findes en podcast som Katten i Sækken? Hvordan har det danske folkemusikmiljø udviklet sig i løbet af de otte år podcasten har eksisteret? Hvordan startede det hele, og hvad er planerne fremover? Den danske musiker, producer og komponist David Mondrup stiller spørgsmål til Katten i Sækkens faste vært og redaktør, Morten Alfred Høirup, i anledning af at han for nyligt har offentliggjort Katten i Sækken-afsnit nummer 100.

    52 min
  • Katten i Sækken #101 - Juni 2022

    Dansk-svenske Trio Mio har indledt et samarbejde med den ligeledes dansk-svenske vokalkvartet Åkervinda, og indspillet ny musik til nye salmer. Den danske violinist og komponist, Kristine Heebøll, som du hørte i indledningen, fortæller om hvordan hun helt konkret arbejder når hun komponerer f.eks. ny salmemusik. Det handler om at have værktøjskassen i orden.

    Formand for Danmarks Rigsspillemænd, violinist og ridder af dannebrog, Poul Bjerager, fortæller om det store arbejde han og hans kollegaer gør for at dokumentere og formidle den traditionelle dansemusik fra Roskilde-egnen. Vi spørger bl.a. Bjerager om hvorfor det er så vigtigt at vi ikke glemmer den traditionelle musik, kan vi ikke bare komponere noget nyt?

    Endelig skal vi i serien Verden rundt med dansk folkemusik høre den danske perkussionist og sanger, Christine Dueholm, og den svenske svenske guitarist, nøgleharpespiller og sanger, Perry Stenbäck, fortælle om deres band Bragr. Bragr spiller en blanding af traditionel og nykomponeret musik, og står nu klar til at drage ud og repræsentere den nordiske folkemusik ude i den store vie verden.

    Og så har vi masser af ny indspilninger fra bands som udgiver musik i løbet af sommeren. Vært: Morten Alfred Høirup

    1 hr 15 min
  • Katten i Sækken #100 - Maj 2022

    Katten i Sækken #100 handler om den store mangfoldighed der findes på den danske folkemusikscene. På knap to timer tager vi dig med rundt og møder unge folkemusikentusiaster, professionelle spillefolk med aktuelle udgivelser og internationale turneer på programmet, ny spændende samarbejder, blomstrende festivaler og alt det andet som også sker i folkemusikken lige nu. Og så har vi selvfølgelig masser af spritny musik. Vært og tilrettelægger: Morten Alfred Høirup

    1 hr 55 min
  • Katten i Sækken #99 - April 2022

    I denne forårsudgave af Katten i Sækken skal vi bl.a. ud og køre i tog med folkemusikstuderende Helene Tungelund, som sammen med sit band Sylfide bruger en blanding af pop, folkemusik og dans når hun skriver om de ting som beskæftiger hende, og mange andre mennesker i disse urolige tider.

    Vi skal også se på nogle af de mange små og store folkemusikfestivaler som offentliggør deres programmer i disse dage, og så har vi navnene på dem der er udtaget til at deltage i årets Folk Spot Denmark-koncerter på Tønder Festival i slutningen af august.

    I serien Verden rundt med dansk folkemusik som vi kører sammen med Folk Spot Denmark præsenterer vi endnu et af de danske folkemusikorkestre, som lige nu står på spring for at erobre verdens spillesteder og festivaler.

    I Spillefolkenes Pulterkammer har vi en spændende og helt unik indspilning fra Tønder Festival 1987, med et legendarisk dansk folkemusikorkester som dannedes helt tilbage i 1973.

    Og endelig har vi talt med den 72-årige rigsspillemand og violinist Steen Jagd Andersen som netop har udgivet sit første album, Jagdselskabet, med egen-komponeret musik.

    Sammen med ham har vi også besøg af rigsspillemand Kristian Bugge, og vi får en snak om at skrive ny musik med rødderne dybt plantet i traditionen, om hvorfor der kommer så få plader med traditionel musik, og om hvorvidt det overhovedet giver mening at indspille og udgive traditionel dansk dansemusik. Vært: Morten Alfred Høirup.

    1 hr 12 min
  • Katten i Sækken #98 - Marts 2022

    Kan dét at danse folkedans gøre en forskel for sårbare unge og psykisk syge voksne? Kan det få dem ud af deres isolation, få dem i gang med at røre sig og få dem med i flere fællesskaber?

    Det har projektet Fod på Gulv fået lige omkring 2 millioner kr. til at undersøge. Pengene kommer fra Kulturaftale Nordjylland, TrygFonden, Region Nordjylland og Region Syddanmark, og projektet involverer såvel folkemusikere, komponister og danseinstruktører som medarbejdere på bosteder og forskere fra bl.a. Universitetshospitalet i Aalborg.

    Vi har talt med projektleder Gerda Hempel, som var med da man gennemførte de første pilotprojekter i Kimbrerparken i Aars i Vesthimmerland, og hun fortæller meget mere om projektet Fod på Gulv her i podcasten, hvor vi også præsenterer et nyt band i serien Verden rundt med dansk folkemusik. Serien, som vi bringer i samarbejde med Folk Spot Denmark, fokuserer på de unge danske folkemusikbands som lige nu står på spring til at erobre verden.  

    Og så har vi selvfølgelig og traditionen tro masser af nyheder og ny musik - både traditionel og nykomponeret - fra den frodige danske folkemusikscene som den udvikler sig lige nu. Vært: Morten Alfred Høirup

    1 hr 4 min
  • Katten i Sækken #97 - Februar 2022

    I denne 39 min. lange episode af podcasten Katten i Sækken taler vi bl.a. med Floating Sofa Quartet som har indspillet en ny videosingle med den finske sanger PK Kervänen, vi får en præsentation af bandet Stringflip, ny musik fra det spritny sydsjællandske band Optur, og så får vi historier og musik fra Lars Lilholts ny album Storyteller #3. God fornøjelse!

    39 min
  • Katten i Sækken #96 - Januar 2022

    Projektet Folkedans for Fremtiden (FFF) vil sætte en hjemmeside op med videoer som viser hvordan man danser 1000 forskellige danske folkedanse, og nu har de fået 1 mill. kr. fra staten, men er det nok? Vi spørger FFF's projetleder Henrik Larsen.

    I dette afsnit af katten i Sækken starter vi desuden en nye serie med overskriften, Verden rundt med dansk folkemusik, hvor vi i samarbejde med Folk Spot Denmark sætter fokus på nogle af de unge danske folk bands, som står klar til at rykke ud og erobre den store verden. Vi starter med dansk-svenske Tailcoat, som fortæller om deres band og den musik de komponerer.

    Herudeover har vi nyt fra bl.a. Strib Vinterfestival som efter planen løber af stablen i dagene 10. - 13. februar, og så har vi masser af ny og fuldstændig aktuel folkemusik fra Danmark.

    1 hr 10 min

About Katten i Sækken

From the publisher's feed

I magasinprogrammet “Katten i Sækken”, tager vi dig med ned i folkemusikkens maskinrum, og op på spillefolkenes pulterkamre. Her finder du ny cd’er og interviews med branchefolk og folkemusikere i…