
Sign up to save your podcasts
Or


Der var noget særligt ved at sætte en Uriah Heep- eller Nazareth-plade på pladespilleren dengang i 70’erne. Man vidste næsten med det samme, om man var til Heeps store orgel, kor og dramatiske rock eller Nazareths rå guitar og Dan McCaffertys hæse stemme. I mit nye program mødes de to bands nummer for nummer i en musikalsk duel. Vi skal blandt andet høre Gypsy, Razamanaz, Easy Livin’, This Flight Tonight, Hair of the Dog og Love Hurts. Det er musik fra en tid, hvor man satte en LP på, skruede op og bare lod musikken fylde stuen.
Så tag med tilbage til 70’erne, når Uriah Heep møder Nazareth.
Har du nogensinde hørt om de irske showbands?
Måske ikke – og det var faktisk en af grundene til, at jeg fik lyst til at lave denne podcast.
For bag musikken gemmer der sig en fantastisk historie om ungdom, dansesale, forelskelser og et Irland, der langsomt åbnede sig mod verden.
Vi møder blandt andre Brendan Bowyer, Big Tom, Joe Dolan, Miami Showband og Dubliners.
Men det handler også om livet på landevejen – og om den tragiske begivenhed, der ramte Miami Showband i 1975.
Jeg har forsøgt at fortælle historien, så man både får musikken og menneskene med.
Så hvis du har lyst til at høre noget lidt anderledes, så kig forbi min blog – måske bliver du lige så fascineret af showbandenes verden, som jeg blev.
Husker du de engelske LP-hitlister fra 1972?
I denne podcast tager vi tilbage til august 1972, hvor der virkelig var gang i albumpladerne.
På hitlisten finder vi navne som Neil Diamond, Roxy Music, Alice Cooper, Wishbone Ash og Cat Stevens.
Og længere oppe kommer Jethro Tull, Rolling Stones, Emerson, Lake & Palmer, Slade og T. Rex. Jeg har valgt 12 numre fra listen – fra store rockklassikere til de lidt mere overraskende plader.
Det var dengang, man fulgte med i, hvad der lå på hitlisten, og drømte om, hvilken LP man skulle købe næste gang.
Så kom med tilbage til august 1972 og hør, hvordan den engelske LP-hitliste lød dengang.
Måske dukker der både en gammel favorit eller et musikminde op undervejs.
Hvad er tid egentlig – og hvorfor føles den nogle gange så svær at få greb om?
I min podcast tager jeg fat på tiden gennem 12 sange, der hver især fortæller deres egen historie.
Vi skal omkring Irma Thomas, David Bowie, Dr. John, Etta James og Culture Club.
Men også Doors, Bob Seger, Bob Dylan og Pink Floyd har noget at sige om tiden, der går.
Der er sange om kærlighed, ungdom, forandring, nostalgi og om de øjeblikke, vi ikke kan få tilbage. For når man ser tilbage, opdager man måske, hvor hurtigt årene egentlig er gået.
Musikken kan på en mærkelig måde få os til at huske både den tid, vi levede i – og den vi selv var dengang.
Der var engang, hvor en LP ikke bare var musik – den var en del af ens liv. Jeg har fundet 11 af mine gamle favoritter frem og fortæller historien om plader, jeg har lyttet til igen og igen gennem årene. Imagine fik jeg i fødselsdagsgave i 1971 og lyttede til på min lille rejsegrammofon med højttaler i låget. Slade gjorde mig til fan, ELO gav anledning til endeløse diskussioner med en barndomsven, og flere af pladerne har siden fået nyt liv på min nye grammofon. Det er blevet til en tur gennem Lennon, Creedence, Slade, Wings, Bowie, Lou Reed, CSN&Y, Costello, The Jam og Led Zeppelin. Dette er bare et lille udsnit, der kommer flere podcasts om mine favorit Lp’er.
Jeg har fundet singlehitlisten fra den 2. marts 1974 frem, og den er et fantastisk tidsbillede på en tid, hvor musikken hele tiden var i bevægelse.
Golden Earring, Alice Cooper, Elton John, Wings, Ringo Starr, David Bowie og Suzi Quatro ligger side om side. Glamrocken er stadig levende, men man kan også mærke, at nye tider er på vej. Nogle af numrene husker vi stadig – andre har næsten forsvundet fra hukommelsen.
Det er netop noget af det, jeg holder så meget af ved de gamle hitlister.
Så skru tilbage til 1974 og hør, hvad der lå på pladetallerkenen dengang.
Jeg tror ikke der findes andre bands, hvor man uden besvær kan vælge 20/30 album numre, som vi kender lige så godt som deres singler. Det er udgangspunktet for denne podcast, jeg har valgt 14 numre, spiller dem i tilfældig rækkefølge, så de står i deres egen ret. Jeg samlet nogle af mine favoritter – fra den ungdommelige It Won’t Be Long over Nowhere Man, In My Life og While My Guitar Gently Weeps til Blackbird, Hey Bulldog og Here Comes the Sun.
Kan du huske dengang, hvor gården var vores legeplads, døren aldrig var låst, og naboerne kendte hinanden? Jeg har sat mig for at fortælle historierne fra min barndom og ungdom på Bellahøj i 60’erne og 70’erne. Historier om menneskerne, musikken, knallerterne, de første forelskelser, de skæve eksistenser og et fællesskab, som i dag næsten er forsvundet. Det er ikke bare mine minder – det er også et lille stykke historie, fortalt med humor og masser af nostalgi. Det hele er selvfølgelig blandet med den musik vi hørte, lyt med til: T.Rex, Bee Gees, Mott The Hoople, Black Sabbath, og mange flere.
Som 15-årig kom jeg i lære som kleinsmed. Jeg var skoletræt og havde egentlig bare svaret „metalsløjd”, da min far spurgte, hvad jeg kunne lide i skolen. Et par dage senere havde jeg en læreplads – og så begyndte en helt ny verden. Her var bajere, hård tone, mærkelige typer, gamle svende, lærlinge, pølsevogne og masser af historier. Jeg lærte at svejse, smede og bruge både hammer og hoved – selv om det ikke altid gik lige godt. Det var også en tid med knallert, løn i papirposer og arbejdsdage, der kunne være både hårde, farlige og ret underholdende. Nu, mere end 50 år efter min start på arbejdsmarkedet, har jeg samlet nogle af historierne fra årene hos Knud Thomsen Smedje og Maskinfabrik, og selvfølgelig musikken vi hørte: John Lennon, Sebastian, Gasolin’, Queen, David Bowie og mange flere.
Creedence Clearwater Revival var lyden af slutningen af 60’erne og begyndelsen af 70’erne – og mit første møde med dem var omkring 1969-70.
Næsten enhver skoleelev med respekt for sig selv kunne spille basgangen fra “Down On The Corner”. I 1973 fik jeg min første kassettebåndoptager, og et af de første bånd var Cosmo’s Factory – som min søster senere slettede!
Bag de mange fantastiske hits gemmer der sig en historie om magtkampe, konflikter og et band, der langsomt blev slidt fra hinanden.
John Fogerty leverede den ene klassiker efter den anden – fra “Proud Mary” og “Green River” til “Travelin’ Band” og “Have You Ever Seen The Rain”. I min podcast tager jeg tilbage til musikken, minderne og historien om et af de største rockbands omkring 1970.

29 Listeners