Denne gang skal det handle om foder til fjerkræ og derfor har Claus og Anders inviteret Jesper Kjærulff med i studiet. Jesper er salgschef for fjerkræsfoder, han er vild med jagt og fiskeri, og så elsker han at arbejde i en branche i udvikling og med fuld fart frem. Fjerkræsbranchen er kendetegnet ved systematik og data - og i Danmark har vi faktisk ét af de bedste systemer til at behandle den data der indsamles, og det er blandt andet derfor at fjerkræsproduktionen er så effektiv. I 2015 købte Hornsyld Købmandsgaard den fabrik, hvor de producerer alt deres foder til slagtekyllinger, og vi skal bl.a. tale om AX3. Vi tager også en snak om fjerkræsproduktionen generelt i Danmark, som er verdensledende og i fremgang. Branchen oplever nemlig en opblomstring i disse år, fordi produktionsformen passer godt til et ‘moderne familieliv’ - hvor næsten alt kan planlægges, og klimaaftrykket er meget lavere end andre animalske produkter.
Velkommen til Købmandsgaarden, hvor Anders Lau fra Landbrugspodcasten og Claus Damsbo, som er slagschef ved Hornsyld Købmandsgaard, inviterer dig med ind i foderproduktionen i Danmark. Anders og Claus har inviteret en række spændende gæster, som kommer forbi studiet, og sætter fokus på deres fagområder. Købmandsgaarden præsenteres i samarbejde med Hornsyld Købmandsgaard.