
Sign up to save your podcasts
Or


I starten af februar 2014 blev giraffen Marius aflivet i København Zoo, obduceret foran publikum og smidt for løverne. Nyheden om giraffens død spredte sig, og overnight var Danmarks største zoologiske have faldet i hele verdens unåde. Men så gav videnskabelig direktør i ZOO, Bengt Holst, et tv-interview, som ændrede alting.
Træningen af politikere i mundtlig kommunikation er i de senere år blevet raffineret og professionaliseret. Men ikke alle er enige om, at det er til det gode. Er de politiske partier og de store virksomheder blevet lidt for professionelle på bekostning af den mundtlige autenticitet?
Toprådgivere indenfor kommunikation har ingen strategi for at komme tættere på topdirektøren, men de har anledninger. Det lyder kryptisk, men det er det ikke. Det er meget menneskeligt, for det handler for toprådgiveren om at opnå en relation til bossen, og den opstår ved en særlig situation – en anledning.
Et lille flertal af k-cheferne mener, at faget har etiske udfordringer. Men samtidig peger flere på, at vi står i et paradigmeskift: Autenticitet og transparens vinder over spin og know-it-all-kommunikation.
Som kommunikatør kan man ofte få skudt i skoene, at ens metier er at vildlede, oversælge eller underdrive for at få budskaber ud i verden. Og når en historie skal vinkles, kan det måske også være svært at finde ud af, hvor grænsen går.
Den store k-chefundersøgelse, som Kommunikation og Sprog har udført i samarbejde med Kommunikationsforum i begyndelsen af året, viser da også, at kommunikationscheferne selv mener, at faget møder udfordringer, når det gælder etikken.
Når I kommer tilbage på jobbet efter coronakrisen, skal I have genetableret det tilhørsforhold og den tillid, I havde før krisen. Det gør I blandt andet ved at tale om det, I har gennemlevet.
Efter kriser og perioder med store omvæltninger kan der være behov for at ’starte på en frisk’ i samarbejdsrelationer. Måske er der sket ændringer i det team, som I oprindeligt arbejdede i; ændringer som har forandret præmisserne for jeres samarbejde. Eller måske har krisen efterladt sig spor i relationerne, som gør det nødvendigt at få set samarbejdet efter i sømmene, så I kan komme godt videre fra det, der er sket.
På baggrund af mit arbejde som erhvervspsykolog med at hjælpe grupper tilbage på sporet af det gode samarbejde, vil jeg her fortælle, hvordan vi kan genetablere tilhør og tillid i arbejdsfællesskabet, når mere normale forhold vender tilbage efter en krise. Der skal bruges en god dialogstruktur, som baner vej for betydningsfulde snakke, der kan skabe effekt i samarbejdet.
From the publisher's feed

0 Listeners

38 Listeners