Kommagasinet

I dag er der så mange digitale kanaler, der kan bruges i den interne kommunikation, at det efterhånden er svært at overskue dem alle sammen. Og ikke mindst kan det være svært at finde ud af, hvilke kanaler der er gode til hvad. Her får du et overblik over mulighederne og begrænsningerne.

Der var engang, hvor de interne kommunikationskanaler var til at overskue. I den analoge verden kunne man vælge mellem en medarbejderavis, et printet nyhedsbrev, plakater – eller en ølkasse. Så nemt er det ikke i dag. I dag er der nærmest et uendeligt antal af kanaler og indholdsformater at vælge imellem. Samtidig åbner de nye kanaler for en helt ny dimension – nemlig muligheden for at skabe dialog. Nu er det ikke længere kun ledelsen, der kan komme med deres perspektiv – alle kan. Nu handler det ikke længere om at overbevise medarbejderne, men om at skabe mening sammen gennem dialog. Det er en helt ny og anderledes udfordring for kommunikationsafdelingerne rundt omkring.

Læs hele artiklen på Kommagasinet.dk

Det er lettere at tale med Ozzy Osbourne end at forstå den interne kommunikation på Roskilde Festivalen, siger tidligere mangeårig frivillig kok fra Europas næststørste rockfestival.

Roskilde Festivalen er et kæmpe monster. Den 49-årige gigantiske rockfestival er hvert år et live betaeksperiment i intern kommunikation.

”Alt, hvad der kan gå galt i kommunikationen med 30.000 frivillige på Roskilde Festivalen, går galt på et eller andet tidspunkt,” siger festivalens hr-chef Hans Christian Nielsen.

Læs hele artiklen på Kommagasinet.dk

Det kan være svært at sætte ord på sine kompetencer eller finde ud af, hvilke kompetencer man har oparbejdet gennem sit studie, og hvordan man får dem sat i spil i sit arbejdsliv.

Hvad er en kompetence? Hvad er forskellen på personlig og faglige kompetencer og hvordan forklarer du dine kompetencer, så det er til at forstå? Det er nogle af de spørgsmål, vi stiller Ask Lehrmann og Bitten Kjærgaard, der begge er karrierekonsulenter i Kommunikation og Sprog.

I afsnittet kommer vi blandt andet ind på:

• Hvorfor er det så svært at finde ud af hvad man er god til?
• Er det særligt svært for akademikere/humanister? Hvorfor?
• Hvad er en kompetence egentlig? 
• Hvad er vigtigst, personlige eller faglige kompetencer?
• Hvordan finder man sine kompetencer?
• Hvad nu, hvis det viser sig at de kompetencer man finder frem til, ikke matcher med drømmejobbet?
• Hvordan formidler man bedst sine kompetencer, når man har fundet dem?

Medvirkende:
Interviewer: Anne Nimb
Gæster: Ask Lehrmann og Bitten Kjærgaard

Læs også: Det sværeste er at blive klar over hvad man egentlig kan 

Som medarbejder i dag er du en af virksomhedens strategiske kommunikatører, og næsten uanset hvilket job du har, forventes du at kommunikere både i og ud af organisationen. Men ved du, hvilken kommunikationsrolle der især er din? Her kan du se en typologi med otte kommunikationsroller, og måske kan du finde dig selv i en eller flere af dem.

Medarbejderne bliver mere og mere opfattet som vigtige og strategiske kommunikatører i organisationer. De ’lever brandet’, når de møder kunderne eller borgerne. De deler virksomhedens jobopslag og billeder på LinkedIn, Facebook og Instagram. De har en T-shirt på med virksomhedens logo til DHL-stafet. De er kimen til de kreative ideer, løbende forbedringer og konstruktive beslutninger i organisationer. De opsnapper trends og tendenser, og de forsvarer organisationen i krisesituationer.

Læs hele artiklen på Kommagasinet.dk

I Royal Greenland betyder det alt at være en grønlandsk virksomhed, for det er hele den grønlandske kultur og natur, virksomheden bærer med sig ud i verden. Og med 2.200 medarbejdere, hvor nogle arbejder på en lille fabrik i den mindste bygd i Grønland, andre i Danmark, Kina, Japan eller Canada, kræver det et gigantisk hav af kommunikation at holde det hele kørende.

Royal Greenland er en helt særlig virksomhed, fordi Grønland er et helt særligt sted med en natur, som fascinerer de fleste og en historie, som er tæt bundet sammen med den grønlandske natur og kultur. Royal Greenland er blandt verdens førende leverandører af fisk og skaldyr og har siden 1979 været ejet af det grønlandske selvstyre, og det vil i praksis sige, at det er den grønlandske befolkning, der ejer virksomheden.

Læs artiklen på Kommagasinet.dk

På KU er der flere og flere medarbejdere, der ikke har dansk som modersmål. Derfor har universitetet udarbejdet retningslinjer for målrettet parallelsproglighed, så kommunikationen på og fra universitetet sker på enten dansk, engelsk eller begge dele, alt efter hvad der er mest formålstjenligt i den givne situation.

For fire år siden blev Hanne von Wowern ansat i Engelsk sprogenhed på KU som den ene af to medarbejdere, der skulle arbejde med et nyt projekt: at styrke engelsk som administrativt sprog på universitetet. Med et stigende antal internationale medarbejdere, primært forskere og undervisere på universitetet, var der opstået et stort behov for at styrke engelsk som administrationssprog, så administrationen kunne kommunikere med alle ansatte, både praktisk, lønmæssigt, socialt og så videre, så alle medarbejdere kunne følge med i og deltage i kommunikationen på universitetet.

Læs artiklen på Kommagasinet.dk

Siloerne mellem ekstern og intern kommunikation er i disse år ved at blive revet ned. Kampen for at få alle til at marchere i takt med intern kommunikation vil fremover befinde sig på tværs af afdelinger.

Kommunikationsfolk, der arbejder med intern kommunikation, er på vej op ad i deres organisationer. Fra at være producenter af nyhedsbreve er de nu på vej til at blive ledelsesrådgivere.

En eksplosion af teknologiske kommunikationsmuligheder gør det muligt at orkestrere kommunikation på tværs af landegrænser på hvilken som helst platform, hvilket gør, at intern kommunikation som funktion er under hastig forandring.

Og siloerne mellem ekstern og intern kommunikation er ikke bare begyndt af få små sprækker, men er allerede under direkte angreb.

Læs artiklen på kommagasinet.dk

I 2010 vedtog verdens førende brancheorganisationer indenfor kommunikation et sæt frivillige retningslinjer, som fik navnet Barcelona-principperne.

På det tidspunkt, Barcelona-principperne opstod, var kommunikationsmåling en ekstremt fragmenteret disciplin. Målingsudbydere og pr-bureauer udviklede i flæng deres egne formler og opgørelsesmetoder, og forvirringen blandt kunderne var total.

Da Barcelona-principperne blev vedtaget, skete det derfor i branchens erkendelse af, at hvis man skulle rykke ved opfattelsen af kommunikationsmåling som noget, der skaber værdi, så var der nødt til at eksistere standarder. Principperne blev derfor til som en art grundsten, branchen frit kunne bygge videre ovenpå.

Effekten af Barcelona-principperne blev i praksis, at en lang række daværende modeller for kommunikationsmåling blev erklæret for forældede og kunne lægges i graven. Samtidig satte principperne i en vis udstrækning et punktum for mange års debat om, hvorvidt målemetoder som Estimeret Annonceværdi og multiplikatorer burde anvendes eller ej.

Sidenhen er Barcelona-principperne internationalt blevet den standard, som langt de fleste nye metoder, modeller og værktøjer i dag udvikles ud fra.

Når det gælder måling af kommunikation, er der en bred vifte af metoder og værktøjer, du kan anvende. Hvad der er det rigtige i lige netop din situation vil afhænge af, hvad det er, du forsøger at måle.

Når det gælder måling af kommunikation, er der en bred vifte af metoder og værktøjer, du kan anvende. Hvad der er det rigtige i lige netop din situation vil afhænge af, hvad det er, du forsøger at måle.

Du kender måske allerede begreber som kvantitativ og kvalitativ måling. Kvantitative målinger udtrykker resultater i mængder og tal og beskæftiger sig med spørgsmål som hvem, hvad, hvornår, hvor meget og så videre. Kvalitative målinger derimod søger at give svar på ’hvorfor?’ og afdækker for eksempel motiver, holdninger eller nuanceringer.

Grundlæggende kan man tale om, at der er tre måder at måle på: 1) Du kan adspørge målgruppen, 2) du kan observere, om målgruppen udfører kontrolhandlinger, eller 3) du kan anvende en indikator.

En indikator er en stedfortræder for noget andet, som du ikke kan måle direkte. Da den britiske stat gerne ville måle effekten af en kampagne for at få folk til at skifte batteriet i deres røgalarmer, brugte de en stigning i salget af 9V batterier som en indikator på kampagnens succes. Indikatorer kan være nødvendige dér, hvor det er for vanskeligt eller dyrt at anvende spørgeundersøgelse eller observation.

Afrapportering på resultatet af jeres kommunikationsarbejde til ledelsen handler først og fremmest om at komme til sagen i en fart og tale direkte til ledelsens informationsbehov.

Som professionelle kommunikatører ønsker vi naturligvis, at vores indsats bliver værdsat af den øverste ledelse og gør en forskel for organisationen. Desværre er det en alt for almindelig fejl blandt kommunikationsfolk, at vi ikke forstår, hvilke informationer vores ledelse rent faktisk har brug for til at træffe vigtige beslutninger. Derfor kommer vi til at inkludere alt for mange mellemregninger og overflødige detaljer, når vi i stedet burde fokusere på ganske få nøglepunkter.