Kommagasinet

En stadig større del af vores kommunikation foregår digitalt, men selvom engelsk er det foretrukne sprog for robotterne, er der ikke tegn på, at det skriftlige danske sprog er truet, ifølge Dansk Sprognævn.

Den hedder Globus, og den kan svare på cirka 200 spørgsmål indenfor rejseforsikring, hvilket dækker cirka 80 % af det, folk spørger den om. Læs historien om Topdanmarks chatbot.

I efteråret 2016 går Linea Svendsen ind til sin chef. Hun har fået en ide. Hun har i 2 år arbejdet som Social Media Manager i forsikringskoncernen, Topdanmark, og hun har set, at SoMe-giganten Facebook netop har lanceret en mulighed for at lave chatbots i Messenger. Og nu ville hun præsentere en ide. Men først ville hun bede om en dag fri.

Chatbots var ikke noget, der for alvor var slået igennem i Danmark endnu. Linea Svendsen syntes, det var spændende, og hun kunne arbejde på sin ’egen’ mediekanal uden at være bundet af andre afdelinger: ”Chatbots betød, at her var noget, jeg kunne gøre selv. Ellers var jeg meget afhængig af andre afdelinger. Skulle der laves noget på hjemmesiden, så var jeg afhængig af prioriteringer i it-afdelingen.”

Dansk taleteknologi er underlagt en lille håndfuld amerikanske virksomheders forretningsstrategier. Dansk talegenkendelse findes i dag på Siri og Google Assistent, men ikke på Amazons Alexa – de har valgt det fra. Dansk sprog i den digitale verden er truet.

”Der ligger et økonomisk potentiale i at udvikle taleteknologi, men om det er på engelsk eller dansk, kan man helt kynisk sige, ikke er afgørende”

Når vi taler med Siri og Google Assistent, eller når vi taler med en dansk chatbot, så fungerer det kun, fordi teknologien bag bygger på dansk talegenkendelse.

”Talegenkendelse ligger i hænderne på nogle ganske få, store amerikanske firmaer. Det vil sige, at vi er underlagt, hvad de synes, det skal bruges til, og hvad vi har af muligheder”

Artiklen er skrevet af Niels Christiansen og indlæst af Ask Lehrmann

Læs artiklen på kommagasinet.dk

Robotgenereret og automatiseret indhold kommer til at fylde mere i branchen i løbet af de næste fem år, mener mere end halvdelen af de adspurgte i en undersøgelse foretaget blandt kommunikationschefer.

Sportsnyheder skrevet af robotter, automatiske søgemaskiner, der finder lige præcis det indhold på nettet, der er relevant for dig og hyper avancerede algoritmer. Det byder fremtiden i kommunikationsbranchen blandt andet på ifølge kommunikationscheferne.

I hvert fald svarer mere end halvdelen af dem i en undersøgelse foretaget blandt et bredt udsnit af kommunikationschefer i både offentlige og private virksomheder, at de tror, at robotgenereret og automatiseret indhold kommer til at fylde mere i kommunikationsbranchen fremover.

En af dem, der mener, at robotterne bliver en del af medarbejderstaben fremover, er Mikkel Harboe, kommunikationschef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Artiklen er skrevet af Ina Jacobsen og indtalt af Anne Nimb

Læs artiklen på kommagasinet.dk

I begyndelsen af 2018 nedsatte Kulturminister Mette Boch et sprogteknologisk udvalg for at afdække behovet for at understøtte brugen af dansk i forbindelse med kunstig intelligens (AI). Det resulterede i en rapport, der udkom i april 2019.

Udvalgets konklusion var stjerneklar: Udvikling af chatrobotter, taleassistenter, tekstanalysesystemer, automatisk oversættelse med mere med høj sproglig kvalitet for dansk er en enorm udfordring for de globale og lokale AI-virksomheder.

De investeringer, som skal til, er for høje, og det modvirker udviklingen af nye AI-produkter i et sundt og konkurrencedygtigt marked. Og det kan betyde digital udryddelse af det danske sprog.

Udvalgets rapport hedder ’Dansk sprogteknologi i verdensklasse’. En forunderlig titel al den stund, at rapporten når frem til det modsatte resultat.

Artiklen er skrevet af Niels Christiansen og oplæst af Ask Lehrmann.

Læs artiklen på Kommagasinet.dk

Hvor er sproget på vej hen? Digitalisering og ny teknologi ændrer de rammer, vi kommunikerer i, og dermed også vores sprog. Udviklingen peger i retning af automatisering af sproglig kommunikation.

Sproget.dk forklarer klarsprog som ’det at udtrykke sig ligefremt og uden omsvøb.’ Den Danske Ordbog citerer fra kommagasinet.dk: ’klarsprog er en modsætning til bureaukratsprog, skrankepavesprog og kancellisprog. Målet med klarsprogsarbejdet er, at offentlige myndigheder skal udtrykke sig til borgerne på en klar, forståelig og ensartet måde’.

Begrebet, og arbejdet med klarsprog, bruges mest i relation til offentlige myndigheder, organisationer og institutioner, der kommunikerer med borgerne. Som tiderne, teknologien og borgerne ændrer sig, ændrer måden, man skal ’udtrykke sig ligefremt og uden omsvøb’ på, sig også. Begrebet fokuserer på skriftlig kommunikation, fra papir til sociale medier.

Hvordan udtrykker man sig så lige ligefremt og uden omsvøb? Det er der mange kommunikatører, terminologer og oversættere, der beskæftiger sig med hver dag.

Udgangspunktet har indtil nu været, at der er tale om kommunikation mellem mennesker. Det vil ikke altid være tilfældet fremover.

Indtalt af Ask Lehrmann og skrevet af Jørgen Christian Nielsen

Læs artiklen på kommagasinet.dk

Links

Hvis du er nyuddannet og skal lande dig et job i kommunikationsbranchen, skal du have praktisk erfaring på cv’et. Erfaringen kan både komme fra studiejob, praktikophold og frivilligt arbejde ifølge K-chefer.

Har du ingen fuldtidsjobs at skrive på cv’et, kan det virke uoverskueligt at skulle finde sig et job i kommunikationsbranchen. Men ifølge Kommunikationsforums store K-chefundersøgelse, der er foretaget i samarbejde med Kommunikation og Sprog, er der mange veje ind på jobmarkedet, også selvom du er nyuddannet.

Kommunikation og Sprog har hevet fat i et par af K-cheferne fra vidt forskellige dele af branchen for at høre, hvad de lægger vægt på, når de skal rekruttere.

Artiklen er skrevet af Ina Jacobsen og indlæst af Anne Nimb

Citeret i artiklen

Læs artiklen på kommagasinet.dk

Der skal spilles på flere tangenter, hvis det offentlige vil have borgere til at ændre adfærd, lyder det både fra teoretikere og praktikere.

Og selvom budskabet i kampagnen er semantisk godt skruet sammen med ordenes dobbelte betydning – at holde København ren er også at vise kærlighed til byen – er det konkrete tiltag i driften, der har betydet mest for at få københavnerskrald til at lande i skraldespandene.

“Det er sjældent, du kan skabe adfærdsændringer udelukkende via kommunikation. Hvis det var så nemt, og du bare skulle fortælle, hvad der var det rigtige, så var der ingen diskrepans mellem borgernes adfærd og borgernes intentioner. Information er sjældent nok,” siger Thomas Christensen, der er konsulent hos BRO Behaviour og har speciale i adfærdsteori.

Personer citeret i afsnittet

Artiklen er læst af Ask Lehrmann

Ren kærlighed til København på Facebook

Sprogkonsulent: Det offentlige har i over 30 år levet på sproglige myter, der ikke har højnet læsbarheden i offentlig kommunikation. Det er ikke kun de analoge rudekuverter, der skal afløses af nye digitale platforme. Det er også forståelsen af, at offentlig kommunikation er en genre i sig selv.

Medvirkende

Links

Camilla Kristensen er kommunikationsrådgiver på Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet. ”Det er mig, der gennem gode relationer og i tæt samarbejde med vores forskere og ledelse bidrager til at få vores budskaber ud, så det føles rammende og relevant for modtageren,” siger hun.

Da Camilla Kristensen blev ansat som kommunikationsrådgiver på Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet (AAU) havde hun ikke en dybdegående indsigt i, hvad hendes kolleger egentlig arbejdede med, og hvad deres arbejde betød i et bredere perspektiv.

”Den viden bygger man op løbende, for det er væsentligt at forstå baggrunde og sammenhænge, når man rådgiver om kommunikationsformer og indhold. En af mine opgaver består i at bidrage til at formidle vores forskning på en interessant måde og vise, hvordan vi skaber værdi i samfundet,” fortæller Camilla Kristensen, som gik i gang på jobbet ved selv at skaffe sig viden ved at være nysgerrig og stille en masse spørgsmål.

Artiklen er skrevet af Niels Christiansen