Kommagasinet

Hvad gør du, når chefen eller kunden spørger, hvordan den seneste kampagne gik? Reel effektmåling er for mange kommunikatører deres akilleshæl, men sådan behøver det ikke at være.

Måling, analyse og evaluering er uundværlig i enhver kommunikationsproces, for det er hér, I lærer og bliver bedre. Desværre er nogle kommunikatører bange for at måle, fordi de frygter, hvad chefen vil sige eller gøre, hvis en måling viser et dårligt resultat. Det er et trist udgangspunkt, som ofte hænger sammen med bonus-ordninger og performancekultur, hvor man sjældent kan tillade sig at fejle – og derfor heller ikke tør tage chancer, eksperimentere eller udvikle sig.

Den bedste måde at anskue kommunikationsmåling på er derfor, at det er nøglen til at blive bedre i fremtiden – at dokumentere, hvad der skete i fortiden, er egentlig ikke det væsentlige, det er et biprodukt af dataindsamlingen og analysen, som I lærer af.

Når man arbejder med mål og målinger i forbindelse med forebyggende og adfærdsændrende kommunikation, som de gør det i Rådet for Sikker Trafik og i Sundhedsstyrelsen, er det godt at have en ledelse, som siger, at det er vigtigt, og som vælger at bruge ressourcer på det. Men det er også vigtigt, at kampagnemedarbejderne kan se, at det gør deres kommunikation bedre.

Kan du huske Rådet for Sikker Trafiks kampagne ’Er du lægger’?

Kampagnen skal få os til at lægge mobiltelefonen til side, når vi kører bil – og køre bil, når vi kører bil.

Flere af situationerne i den kampagne er med på baggrund af de test, både med fokusgrupper og flere andre test, som Rådet for Sikker Trafik altid foretager, inden de går i luften med en kampagne. Så indsigter om målgrupperne og målgruppernes holdninger inddrages, når der tages beslutning om, hvilke elementer der skal være i en kampagne. Og netop det er karakteristisk for den måde, Rådet for Sikker Trafik arbejder med kampagner.

”Det er måske sat på spidsen,” siger kommunikationsdirektør Kasper Ibsen Beck, Arla Foods Danmark. Men han mener det altså alligevel: Al kommunikation skal have mål, der kan måles. Ellers har det ingen værdi for virksomheden.

Ude i virksomhederne er der en kamp om ressourcer og magt, og hvis kommunikation ikke er inde i den kamp, mister vi ikke bare indflydelse – vi taber kampen. Derfor bliver kommunikation nødt til at tale det samme sprog som resten af forretningen, og hvad enten det er kategoridirektøren, økonomidirektøren eller finansdirektøren, vi taler med, skal vi have målepunkter, som er transparente, og som alle forstår. Ellers taler vi nemlig ikke det samme sprog.

I dag indgår kommunikationsmålinger som et fast element i mange organisationers kommunikationsledelse, og dermed indgår evalueringer i kommunikationsarbejdet i stigende grad på lige fod med udførelse af traditionelle kommunikationsaktiviteter. Er kommunikationsfaget på vej ind i et nyt regnskabshelvede?

Ingen ønsker at bruge en masse penge på at foretage en lang rejse og så ende op det helt forkerte sted. På samme måde gælder det med kommunikation. Bruger en kommunikationschef et hav af ressourcer på en kampagne, som ikke når nogen vegne, så har kommunikationschefen et problem.

Måling og evaluering af kommunikationsindsatser kan et langt stykke hen ad vejen hjælpe kommunikationsfolk til at nå deres destination, og kommunikationsmålinger anvendes til at professionalisere og kvalitetssikre kommunikationsarbejdet.

Betyder kommunikation noget for forretningen?
Ja. Men der er stadig problemer med at dokumentere effekten, siger professor.

“Ja, ja og ja,” lyder det, når Kommagasinet.dk spørger kommunikationschefer, forskere og topchefer: Gør kommunikation en forskel i forhold til forretningen?

Spørgsmålet trækker altid et stort kommunikationsspøgelse frem ved hårrødderne og igangsætter et arke-branchetraume: Betyder kommunikationsarbejdet overhovedet noget? Bliver kommunikationsarbejde betragtet som arbejde, der bringer værdi til en virksomhed eller organisation? Er kommunikatører noget værd?

Den usynlige – for det meste lydløse – elefant, der tramper rundt i kommunikationsbranchens helt egen glasbutik dag efter dag.

Men nye vinde er på vej. Eller en helt ny vejrudsigt. Eller bare en ny virkelighed er ankommet. Den øverste ledelse interesserer sig for kommunikation.

Hvad er forskellen på en a-kasse og en fagforening, og bør en studerende overhovedet interessere sig for dem? ”14 % af de studerende får læst deres kontrakt igennem hos os, inden de skriver under. Det er i top tre over, hvad vi hjælper de studerende med,” siger fagforeningschef.

Fagforeningen Kommunikation og Sprog, der opstod i 1970, har omtrent 8.000 medlemmer, som primært beskæftiger sig med kommunikation, sprog og marketing.

Kommunikation og Sprog deler a-kasse med Journalistforbundet; AJKS.

Både a-kassen AJKS og fagforeningen Kommunikation og Sprog er nicheorganisationer indenfor kommunikation, sprog og marketing. Det betyder, at de kender alt til de arbejdsområder medlemmerne arbejder med, og begge organisationer kæmper for, at medlemmerne er i et job, der giver mening på den ene eller anden måde.

Studielivsundersøgelser fra universiteterne viser, at mange studerende oplever ensomhed og stress. Hvis man kun har studiet og sine egne fire vægge, så kan det hurtigt blive ensomt, siger studenterpræst.

En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at hver ottende studerende kan kategoriseres som ensom, og at hver anden nye studerende ofte eller en gang imellem føler sig isoleret fra andre.

Undersøgelsen viser samtidig, at studerende, der har en relation til deres medstuderende, i højere grad trives, klarer sig bedre fagligt og har mindre tendens til frafald.

Ensomheden hænger i høj grad sammen med, at den enkelte forventes at kunne klare sig selv. Det mener studenterpræst Nanna Holm på Aalborg Universitet, der lægger vægt på, at studerende skal huske at pleje deres liv uden for studiet.

Skab din egen fortælling, få styr på dine grundlæggende skrivefærdigheder, og vær interesseret. Kommunikationschefer fortæller om, hvad de spejder efter, når de ansætter nyuddannede.

At lande sit første job kan virke som en uoverskuelige opgave, når man er nyuddannet og har svært ved at fylde et cv ud med erhvervserfaring. Hvordan skal man overhovedet komme i gang?

KOMmagasinet har spurgt ledere rundt omkring i kommunikationsbranchen – i bureau, i en kommune, i en privat virksomhed og i en kulturinstitution – om, hvad de mener, nyuddannede skal spille på for at gøre sig attraktive på jobmarkedet.

Det er ikke kunstig intelligens, der er problemet. Den giver os en række store muligheder og udfordringer. Men medierne er stort set tavse om problemerne, og derfor er der ikke særlig stor interesse hos offentligheden eller hos politikerne. Dét er et stort problem, siger professor i fysik fra Syddansk Universitet.