Kommagasinet

Kommagasinet

By Kommunikation og SprogSociety & CultureBusinessNews
Download on the App Store

Kommagasinet episodes

  • INTERVIEW: Måler du din kommunikation?

    Vi har inviteret Jesper Andersen i studiet for at komme rundt om, hvad kommunikationsmåling er, hvorfor det endnu ikke er noget, der er etableret i uddannelsesverdenen og endnu ikke er noget alle store virksomheder foretager som en selvfølge.

    Om Jesper Andersen

    Jesper Andersen har arbejdet med Public Relations siden 2001, både som rådgiver og som presseansvarlig i store, danske virksomheder. I disse forskellige stillinger har han leveret målbare resultater og hjulpet kunder og arbejdsgivere til at realisere deres kommunikationsmæssige målsætninger.

    I 2016 trådte han ind på den internationale scene som taler ved AMEC Summit i London. Siden da har han desuden afholdt workshops om kommunikationsmåling i Bruxelles, og oplæg på Global PR Summit i Istanbul og Riaydh samt faciliteret workshops på internationale konferencer i Beograd og Bergen.

    1 hr 4 min
  • Det er svært at lytte, når man har munden fuld af ord

    Vreden på de sociale medier er i de senere år blevet mere synlig. Det er dog stadig kun et fåtal af online brugere, der kommenterer og skaber konfrontationer. ”Hvis du gerne vil have, at en konflikt skal eskalere, så bare tag den på skrift.”

    Vreden i samfundet er ikke blevet større men, det er blevet nemmere at komme til orde i dag på grund af de sociale medier.

    På den måde er det ikke blevet lettere at være en offentlig virksomhed i 2019, der skal servicere borgerne. Shitstorme og digitale ballader ligger og venter lige rundt om hjørnet.

    ”Vreden vokser ikke i samfundet, men på de sociale medier er den i vækst,” siger Katrine Thielke, der rådgiver om kommunikation og markedsføring i den digitale verden. Hun er uddannet på Informationsvidenskab, Aarhus Universitet, og har arbejdet i det private og på bureau. Hun har sammen med Nana Gaardboe Dall, som er cand. psyk., konfliktmægler og kaospilot, skrevet bogen ”Når tasterne taler. Konflikthåndtering på de sociale medier.”

    Artiklen er skrevet af Niels Christiansen

    11 min
  • Lys i mørket

    Det blev ikke en stilling i et stort PR Bureau. Men det blev et job blandt blinde mennesker. Et arbejde, der giver mening, men hvor det også kan være svært ikke at have faglige kolleger. Maria Kümmel havde regnet med, at hun skulle arbejde i et stort PR-bureau eller i en kommunikationsafdeling i en kommune.

    Store anerkendte virksomheder stod i kø for at ansætte studerende som hende. De stod parkeret ude på CBS med ansættelseskontrakterne i hånden. Danske Bank, Nordea og Mærsk, og mange flere bejlede til en ungdom, der red på en bølge af optur.

    Men da hun blev færdig med sin uddannelse som cand.merc.com i 2011, havde finanskrisen allerede sat jobmarkedet på kurs mod Jupiter. Den helt gale vej.

    Hendes jobudsigter havde med et trylleslag ændret sig fra at være et lykkelandskab med uendelige muligheder, til at hun nu befandt sig i et åbent hav med enkelte små redningsbåde, hvor alle forsøgte at redde sig selv.

    Hun stod og stirrede lige ind i et arbejdsmarked, der var gået i stå.

    Artiklen er skrevet af Niels Christiansen

    7 min
  • Det handler om borgernes hverdag hver eneste dag

    ”Kommunikation skal skabe tryghed, også om udvikling.” Sådan siger Troels Rud, der er kommunikationspartner i Egedal Kommune. ”Kommunen er let at blive sur på. Også fordi den kan virke som en ansigtsløs stor størrelse. Men jo mere vi kan forklare, jo mere tryghed skaber det.”

    I gamle dage tog de bare en beslutning oppe i kommunen, og så blev der lukket en skole eller bygget en ny vej. Uden at borgerne var blevet hørt. I dag har folk en anden forventning.

    ”Samfundet bliver mere og mere komplekst, og kommunerne bliver derfor mere komplicerede organisationer, som kan være sværere at forstå for os borgere. Samtidig efterspørges der mere gennemsigtighed og medindflydelse. I takt med at det bliver mere kompliceret, og borgerne øger deres kritiske sans, vil vi gerne oplyse mere og mere om, hvordan systemet fungerer. Det vil altid være utrygt at ændre noget, men jo mere vi forklarer, hvordan tingene er, og hvordan det vil udvikle sig, des mere tryghed.”

    Sådan siger Troels Rud, der er ansat som kommunikationspartner i Egedal Kommune. Her sidder han sammen med sine kolleger i et kommunikationsteam, som kan give hinanden faglig sparring og pulje kompetencer. Fysisk er kommunikation placeret i Center for Administration og Service på Egedal Rådhus.

    6 min
  • Klapjagten på de kolde hænder

    Skrankepaver, bureaukrater og kolde hænder. Det er ikke alle, der glæder sig over, at der bliver ansat flere kommunikationsfolk i den offentlige sektor. Udliciter kommunikationsopgaverne, siger LA.

    ”Har den offentlige sektor brug for flere kommunikationsfolk? Nej!” Så klar var beskeden fra folketingsmedlem for Liberal Alliance Laura Lindahl på hendes blog på TV2.dk i marts 2018.

    Laura Lindahl er Børne-, social-, beskæftigelses-, ligestillingsordfører samt ordfører for den offentlige sektor hos Liberal Alliance, og hun reagerede da økonomi og indenrigsministeren i begyndelsen af 2018 kunne fortælle, at kommunernes kommunikationsafdelinger i 2017 havde over 50 % flere journalister ansat end i 2010.

    Artiklen er skrevet af Niels Christiansen.

    11 min
  • En overset ressource

    Selvom forskningen viser, at tosprogede har nemmere ved at lære sig yderligere sprog end etsprogede, bliver tosprogede ikke set som en ressource.

    Da Diana Halawa for første gang satte sine ben på Nymarkskolen i Svendborg i 2015, skulle hun som de mange andre nytilkomne unge vænne sig til en dansk skolekultur. ”Jeg forstår det (undervisning, red) stadig ikke helt. I Syrien skulle vi læse alle bøger fra start til slut, men i Danmark læser vi ikke så meget, men vi diskuterer rigtig meget,” siger 17-årige Diana Halawa på fejlfrit ungdomsdansk. I modsætning til mange af de andre flygtninge, der er kommet fra Syrien, har Diana gået i skole helt frem til hun og familien flygtede til Danmark. Udover at Diana mestrer arabisk i skrift og tale, taler hun også fransk og engelsk som en af de bedste på hendes årgang.

    Artiklen er skrevet af Kasper Tveden.

    7 min
  • K-folk på udebane: Gør det komplekse enkelt

    Meget af den information, Danske Bank og Skattestyrelsen arbejder med, er skrevet af specialister, som ikke har en kommunikationsbaggrund, og som derfor ikke altid formidler deres viden i et let og forståeligt sprog. Derfor har Danske Bank oprettet teamet SOP Simplification, der har specialiseret sig i at skrive forretningsgange internt i et forståeligt sprog.

    “Ofte sidder vores specialister og forsøger at omskrive nogle komplekse ting til noget, som alle vores rådgivere kan forstå, og det er ikke så nemt. Det er her, SOP-teamet kommer med nogle sproglige principper, formater og strukturer, som kan gøre videreformidlingen lidt nemmere,” forklarer Head of SOP Simplification, Ulrich Perch-Nielsen.

    Artiklen er skrevet af Anja Skov Marcussen & Emilie Skov og indtalt af Anne Nimb.

    10 min
  • Facebook vokser op

    With great power comes great responsibility. Citatet, der ikke stammer fra en stor politisk tænker, men en figur i tegneserien ‘Spiderman’, passer godt på Facebooks seneste år.

    Her har Mark Zuckerberg og resten af Facebook lært, at der følger et stort etisk ansvar med, når man skaber verdens største platform og forbinder folk over hele kloden. Især når man gør det ud fra en forretningsmodel, hvor brugerne får en gratis platform, mens Facebook lader annoncører betale for at målrette deres annoncer på baggrund af brugernes persondata og adfærd på Facebook.

    Artiklen er skrevet af Lars K. Jensen

    6 min
  • Kommunikationsfaget skal have et bedre sprog for etiske dos og don'ts

    Falck-sagen i februar vidner om, at dele af kommunikationsbranchen måske bør tage deres arbejdsmetoder op til revision. Samtidig peger ca. halvdelen af kommunikationscheferne i KS og Kforums nye kommunikationschefundersøgelse på, at kommunikationsfaget har etiske udfordringer.

    Kommunikationsfaget har etiske udfordringer. Det mener halvdelen af de adspurgte kommunikationschefer i en undersøgelse foretaget af Kommunikationsforum og Kommunikation og Sprog. Alligevel er det kun ca. lige så mange, 51 procent, der svarer, at de har etiske retningslinjer for kommunikationen på deres arbejdsplads. Kommunikation og Sprog har spurgt et par af de deltagende chefer hvorfor.

    Artiklen er skrevet af Ina Marie Jacobsen. Podcasten er indtalt af Anne Nimb, produceret af Mark Justesen Pedersen og udgivet af Kommunikation og Sprog.

    7 min
  • Debat: Journalister vs. Kommunikationsfolk

    Dette er en fortælling, der handler om to fag og en masse stridigheder. Det ene fag befinder sig i en branche, der har alvorlige økonomiske problemer, og det andet fag vokser og vokser. Begge fag har en masse tilfælles eller har de?

    Vi sender en podcast om balladen mellem journalister og kommunikationsfolk. Om mangel på etik og troværdighed og om to fag, der måske begge er en del af det samme problem.

    Vært: Niels Christiansen

    Gæster: Lasse Jensen og Pelle Nilsson

    1 hr 1 min

About Kommagasinet

From the publisher's feed

Hold dig opdateret på kommunikation, sprog eller marketing, mens du vasker op.

More shows like Kommagasinet

Stemmer fra Skolen by Stemmer fra Skolen

Stemmer fra Skolen

0 Listeners

Dansk i ørerne by Sofie Lindholm

Dansk i ørerne

38 Listeners