
Sign up to save your podcasts
Or


Ud af konventionerne og fri af den europæiske menneskerettighedsdomstols kløer. Det er opskriften i Liberal Alliances nye udlændingeudspil. Lars Kaaber og Andreas Karker taler med LA’s udlændingeordfører Steffen Larsen. Kan det blive virkelighed, eller ryger ambitionerne tilbage i skrivebordsskuffen?
Politikerne er på vej til at tømme kassen og låne sig til resten i stedet for at spare andre steder, så forsvaret kan blive styrket. Den bedrøvelige og kortsigtede tilgang bakkes op af et flertal af danskere, som pure nægter at betale for sikkerhed med velfærd. Andreas Karker og Lars Kaaber taler med økonomen Otto Brøns Petersen om det holdbare og uholdbare i økonomien bag oprustningen.
Vi skal på rejse til Arabien. Kom med Naser Khader helt ud i de arabiske gader og stræder. Vi søger tættere på for bedre at forstå. Forstå Mellemøsten og den muslimske verden, dets folk og dets magthavere. Hvorfor er Hamas ikke for længst er fjernet fra jordens overflade. De har fået læsterlige klø, deres venner i præstestyret er svækket - hvem holder Hamas i live?
Liberal Alliance har holdt et vellykket landsmøde med gode taler, god stemning og optimisme. Partiet ligger til fremgang, men fremgangen er på de andre blå partiers regning. LA trækker ingen vælgere over midten fra Socialdemokratiet, og er dermed ikke en reel trussel mod Mette Frederiksens genvalg. Lars Kaaber og Andreas Karker taler med Sólbjørg Jakobsen, politisk ordfører for Liberal Alliance.
Danske medier lider af et Gulliver-kompleks, når de dækker Israel og krigen i Gaza. De tror fejlagtigt, at Israel er stor, mægtig og samlet, og at palæstinenserne er lilleputagtige ofre, som det evig og altid er synd for. Men lilleputterne slår fra sig, og massakren den 7. oktober i fjor har skærpet alting. Også den énsidige dækning i DR, Berlingske, Jyllands-Posten, Information osv.
Slyngelstuen er tilbage, denne gang gælder det dækningen af krigen i Gaza heraf i danske konsensusmedier i anledning af den nye israelske offensiv. Det sker i selskab med de to stamgæster historiker Bent Blüdnikow og journalist og murerarbejdsmand Jannich Kofoed.
Jannich Kofoed anbefaler to alternative nyhedskilder til forståelse af den mangeårige konflikt.
Den ene er Haviv Rettig Gur, journalist på The Times of Israel. Du kan få en introduktion til Gur og til Israel i dette Utube- interview med den amerikanske journalist Bari Weiss.
Den anden er Dan Senors podcast Call Me Back med en lang række aktuelle, analytiske gæster, pt. 329 episoder.
Slyngelstuens medvirkende er gengangere og skiftende gæster. Hvad der forener dem, er deres mod, ubestikkelighed og intelligens. Lyt med og mød en anden vinkel, end den du plejer at blive udsat for i konsensusmedierne.
Danmarksdemokraterne og Moderaterne kom begge i Folketinget i 2022. Inger Støjberg og hendes tropper har fundet melodien og leverer stabilt og sikkert. Lars Løkke Rasmussens parti kaldes klovnebussen, og både vælgere og folketingsmedlemmer siver fra projektet. Hvorfor er det gået sådan. Kaaber og Karker taler med Jeppe Søe om det og om hans nye bog.
Islam udfordrer på daglig basis den måde, vi gerne vil indrette vores samfund på. Carl Andersen fra LA satte i sidste uge fra Folketingets talerstol ord på frustrationen og formulerede opgaven for politikerne med ordene: "Ethvert forslag, som kan gøre hverdagen lidt mere træls for en islamist, er et godt forslag". Lars Kaaber og Andreas Karker taler med Carl Andersen og om politikernes tilsyneladende magtesløshed overfor problemerne.
To lærere taler rent ud af posen. Folkeskolen er fanget i en ond spiral af demografi, politisk korrekt ledelse, selvdestruktive kommunale tiltag og en venstreorienteret medlidenhedskultur. Integrationen døde for mange år siden, mener de begge. Segregeringen sejrer, og hvor muslimske elever kommer i flertal, rasler det faglige niveau ned.
Muslimske elever sparker døren ind til andre klasser, uddeler tæsk, intimiderer og truer folkeskolelærerne. Muslimske elever vil ikke gå i "danskerklasser" på gymnasiet og segregerer sig i brune klasser med rystende lavt fagligt niveau.
Dagens podcast tager en ærlig snak med to undervisere, der har fået nok. Mød Maya Hvass Christensen fra Kolding og Søren Lehmann fra København, som har parallelle oplevelser fra henholdsvis otte år på Munkevængets Skole og fem år på Københavns Åbne Gymnasium.
Under samtale refereres der til Kirsten Damgaards artikel Intet nyt under halvmånen, der handler om, hvor svær kulturel assimilation er i praksis, når det gælder den islamiske forståelse af begreber som ære, skam, ansvar, loyalitet, autoritet og straf.
Når der ikke forskes i social kontrol i og den fysiske straf for fritænkning, frafald, homoseksualitet i muslimske miljøer i Danmark, så kommer landets pædagoger, lærere, sundhedspersonale og socialrådgivere til at mangle vigtig viden i deres arbejdsliv. Politisk korrekte forskere svigter velfærdsstaten fodfolk, mener antropolog Katja Kvaale, som bakkes op af integrationsrådgiver Henrik Kokborg.
"Mange forskere er pæne mennesker i bredriflet fløjl", skriver antropologen Katja Kvaale i en kronik i Kristeligt Dagblad, hvor hun kritiserer danske islam- og migrationsforskere for at svigte deres forpligtelse til at studere den sociale virkelighed og videregive den så realistisk som muligt til offentligheden. I stedet overtager forskerne muslimers selvopfattelse og glemmer at stille kritiske spørgsmål til andre kilder og stemmer.
Katja Kvaale giver flere forklaringer på dette mønster. En af de mest grundlæggende er selve migrationen. Når muslimer, hvis kultur og religion, europæiske forskere tidligere studerede i de varme lande, udvandrer til Europa, bliver forskerne afhængige af at stå på god fod med informanter og kilder i det muslimske miljø. Dermed farves forskningen af den muslimske kollektivisme og lovreligion.
Det er selvfølgelig slemt nok som forskningen, fordi den bliver slap og ukvalificeret. Men en yderligere samfundsmæssig konsekvens er, at velfærdsstatens fodfolk står på bar bund i mødet med selvbevidste muslimer for hvem religion ikke er en privatsag, men noget de skilter med fra vugge til grav.
I denne podcast diskuterer Katja Kvaale med integrationsrådgiver Henrik Kokborg, som har mangeårig, konkret erfaring med velfærdsstatens møde med muslimer og er en hyppig underviser rundt omkring i landets kommuner. De to vender også, hvad der kan gøres ved den ulykkelige udvikling.
Katja Kvaales kronik kan læses her.
Læs mere om Henrik Kokborg her.
De to anmeldere af bogen "Mand Kend din styrke" Katrine Troelsen og Thomas Wivel har forfatterne Asger Garde og Alexander i studiet til en samtale om deres helt nye bog. Samtalen handler om den unge mands vej i livet, om maskulinitet, om forskellen på mænd og kvinder, datinguniversets faldgruber, aldrende kvinders dalende værdi på det seksuelle marked og meget, meget mere.
From the publisher's feed
Ranked by our users in the last 21 days

34 Listeners

29 Listeners

5 Listeners

8 Listeners

17 Listeners

15 Listeners

13 Listeners

31 Listeners

4 Listeners

4 Listeners

6 Listeners

8 Listeners

16 Listeners

1 Listeners

13 Listeners