Kontrast

Målt på velstand, tryghed og sundhed er Danmark et af verdens mest succesfulde lande. Spørgsmålet er, om det er på grund af velfærdsstaten eller på trods af den. Det debatterer Liberal Alliances Ole Birk Olesen og politisk ordfører for Socialdemokraterne Rasmus Stoklund.

I Ole Birks Olesens bog Taberfabrikken fra 2007 hævder han, at “velfærdsstaten opløste familier, skabte en eksplosion i kriminaliteten, ødelagde arbejdsmoralen og gjorde mange andre sociale problemer større”. Det mener den senere liberale folketingsmand stadig, men Rasmus Stoklund er langtfra enig.

En folketingskandidat for Moderaterne giver sit bud på, hvorfor regeringer over midten godt kan lade sig gøre. Panelet ser også på velfærdsstatens udfordringer. Nu bliver ægtefællers indtægt ikke længere modregnet i folkepensionen, og er det godt, fordi folk bliver længere på arbejdsmarkedet, eller endnu en pind i familiens ligkiste?

Thomas Gress, cand.polit. og cheføkonom i Nye Borgerlige

Stefan Sløk-Madsen, ph.d. i økonomi og uddannelsesleder hos CEPOS

Nikolaj Gam-Pedersen, fuldmægtig i Erhvervsstyrelsen og folketingskandidat for Moderaterne i Vestjylland

Debatten om velfærdsstaten er lige som gammel som den selv. Men på et tidspunkt fik velfærdsstaten en hellig status i Danmark, da den blev opfattet som en forudsætning for demokrati. Hvordan skete det, og får salig Henning Fonsmark ret i, at den er dømt til undergang?I denne samtale prøver vi at besvare, hvorfor debatten endte med politisk konsensus mellem de røde og de blå, og ser tilbage på en klassisk analyse af den danske velfærdsstat, nemlig Henning Fonsmarks Historien om den danske utopi fra 1990.

I studiet medvirker skribent og underviser Anne-Marie Vestergaard og mag.art. Henrik Stampe Lund, som har nærlæst bogen, der forudsiger, at velfærdsstaten en dag vil gå under på grund af uafbrudt gældsætning.

De venstreorienterede burde ikke acceptere velfærdsstatens vildtvoksende bureaukrati og dårlig service for skattekroner som en naturlov, siger antropolog og forfatter Dennis Nørmark. Han mener, de burde finde tilbage til de glemte statskritiske idealer fra fortiden.

Aldrig har så stor en andel af danske vælgere stemt ja i en EU-afstemning, som de gjorde i torsdag. Er det en enlig Ukraine-svale, eller er danskerne grundlæggende blevet mere EU-begejstrede? Panelet har også lyttet til og anmelder statsministerens podcast, og debatterer de identitetspolitiske Normstormere, som underviser i københavnske folkeskoler med materialer, de ikke vil offentliggøre.

I dagens udsendelse taler panelet om, at Københavns Borgerrepræsenation skal stemme om, hvorvidt Normstormerne skal pålægges at offentliggøre deres materialer. Forslaget, der blev stillet af bl.a. Mathilde Kastbjerg, blev imidlertid nedstemt af venstrefløjen samt Venstre.

Astrid Johanne Høg, kandidat i dansk med sidefag i statskundskab og kommunikationsmedarbejde for Nye Borgerlige

Nicolai Svejgaard Poulsen, politisk og strategisk rådgiver for Liberal Alliance

Mathilde Kastbjerg, medlem af København Borgerrepræsentation for De Konservative og kunsthistoriestuderende.

Det røde medieforlig byder på flere millioner til DR, skat på streaming og færre privatdrevne public-service medier. Men hvad vil de borgerlige egentlig selv med DR? Panelet vender også et Nationalmuseum med mere banko og færre historiske genstande, og debatterer om Ellemanns visioner om mere frihed og frit valg nok til at sikre Venstre valgsejren.

Panel

Martin Ågerup, direktør for CEPOS

Nikolaj Bøgh, forfatter samt konservativ folketingskandidat og rådmand på Frederiksberg

Kuzma Pavlov, konservativ, debattør og konsulent i Dansk Industri

Nej til nyt er tilbage efter en helt umotiveret sendepause. I mellemtiden er der sket store ting. De borgerlige er gået til kamp for Claus Hjort Frederiksens politiske immunitet. Det har afsløret Søren Pape som enten en vakler eller en reflekteret politisk tænker.

Mette Frederiksen har lavet en ny podcast, så hun kun skal tale med dem, hun er enig med. Og så har de borgerlige fundet ud af, at frihed er megafedt. Men er det nok til at vinde et valg?

Der bliver også tid til populærkultur. Ray Liotta er død. Nicolaj har været i teateret og set Cabaret, mens Christian har været i Tyskland og set lyset i stalinismens fascination.

Nej til nyt er Nicolaj Bang, fast skribent ved aarsskriftet-critique.dk og medlem af regionsrådet for Det Konservative Folkeparti i Region Midtjylland. Rasmus Ulstrup Larsen, journalist ved Kontrast og forfatter til bogen Tidens tegn. Samt Christian Egander Skov, redaktør ved Årsskriftet Critique.

Søren Pind vil af med EU-forsvarsforbeholdet, men det vil Christian Foldager ikke. Sammen med ekspert i EU-lovgivning Morten Jarlbæk krydser de klinger om forsvarspolitik samt Danmarks og EUs fremtid i hovedparten af programmet. Desuden bliver Isabella Arendts exit fra Kristendemokraterne og sagen mod Claus Hjort også vendt.

Søren Pind, tidligere MF’er for Venstre og minister og nu formand for den danske Ukraine-komite.

Christian Foldager, kommunikationsrådgiver, vært på en række programmer om EU og international politik på DK4 og skribent for Kontrast

Morten Jarlbæk Pedersen, ph.d. i statskundskab bl.a. med fokus på EU-lovgivning samt skribent for Årsskriftet Critique.

Selvom tidsplanen skrider, opnår redaktionen hurtigt enighed om, at Estrup havde håndteret Carsten Jensen bedre, og at regnskaber er opfundet af hvide mænd til at undertrykke minoriteter. Efter overraskende meget besvær lykkes det tilmed at indplacere Ellemann på Estrup-Ellemann-skalaen.

I øvrigt mener Hårdt mod styrbord, at Jeppe Kofod skal sige undskyld.

-

Har du spørgsmål, som trænger til et rasende reaktionært perspektiv? Så besøg Hårdt mod styrbords Facebook-hule og send en depeche via besked-funktionen.

Hårdt mod styrbord er

Kuzma Pavlov

Philip Poppel

Caspar Stefani

Fornylig mødtes 200 erhvervsledere til en konference i København om, hvordan de får meningen tilbage i deres arbejdsliv. Konferencen slog til lyd for, at virksomheder skal sætte meningsfuldheden i centrum og dyrke den passionerede medarbejder.Nej tak!, siger den arbejdssøgende sociolog Jacob Didia-Hansen, som er ved at kvæles i jobannoncer, der kræver, at kandidaten brænder for jobbet, uanset om det er salg, digitalisering, revision, skibsfart eller togdrift. Arbejdsmarkedet efterlyser efterhånden kun ildsjæle, som fuldkommengøres af arbejdet.Pernille Svensson, selvstændig erhvervsdrivende og tidligere analytiker for blandt andre Saxo Bank, mener, at manges oplevelse af meningsløshed på jobbet skyldes tre ting. Mangel på indflydelse over egne opgaver. Mangel på anerkendelse oppefra. Og dårlig etik i virksomhederne.Står det virkelig så skidt til – og hvad er kuren? At brænde for sagen – eller at tjene næsten?