Kort sagt: Forskningsformidling fra maskinrummet

I denne episode har jeg fået min gode ven og kollega, Sune With, med i maskinrummet, for at tale om det han skriver ph.d.-afhandling om, nemlig autonome våbensystemer. Selv i krig er der lov og regler og naturligvis etiske spørgsmål omkring synet på fjenden. Dehumaniserer man sine modstandere eller ser man dem som ligeværdige kombattanter? Hvad sker der, når spørgsmålet om det humane overfor det inhumane pludselig helt forlader det menneskelige område og bliver ahumant, altså drevet af droner? Opstår der så en helt ny form for dehumanisering i anden potens, når død og ødelæggelse er et spørgsmål om 1 og 0? Som titlen på Sunes afhandling netop afslører, så står vi overfor et scenarie, hvor det er 'death by algorithm'. Hvad gør det ved vores måde at tænke på?

Gæst: Sune With, ph.d.studerende på Aarhus Universitet, Afdeling for filosofi og idéhistorie

Vært og tilrettelæggelse: Niels Wilde, postdoc i filosofi på Aarhus Universitet, Afdeling for filosofi og idéhistorie.

I denne episode har jeg fået lokket min gamle ph.d.-vejleder, ven og mentor, Anders Moe Rasmussen, med ned i maskinrummet til en samtale, hvor vi ser tilbage på Anders' Kierkegaardlæsninger igennem et langt liv, som lektor i filosofi på Aarhus Universitet - en æra der nærmer sig sin afslutning, da Anders går på pension inden så længe. Vi skal derfor høre lidt om hvordan det hele begyndte og stille skarpt på Anders' særlige vinkel på Kierkegaard i kontekst af den tyske idealisme, hvor vi særligt kigger nærmere på de følgende tre filosoffer: F.H. Jacobi, Johann Gottlieb Fichte og F.W.J. Schelling. Det hele rammes ind af den tidlige og den sene Heidegger.

Gæst: Anders Moe Rasmussen

Vært og tilrettelæggelse: Niels Wilde

I denne miniserie inviterer jeg en gæst med ind i maskinrummet. I dag har jeg haft besøg af ph.d. i filosofi og Kantspecialist Lars Lodberg, som har udforsket krydsfeltet mellem Kants filosofi og kunstig intelligens nærmere bestemt et konkret maskinlæringssystem udviklet af Richard Evans fra Google DeepMind, som har fået navnet "apperceptionsmaskinen". Det er altså et af de helt centrale begreber i Kants teoretiske filosofi, der bringes i spil. Spørgsmålet er om Kants kortlægning af det menneskelige erkendelsesapparat vitterligt kan anvendes til udviklingen af AI og hvorvidt der måske er nogle ikke blot praktiske men også principielle begrænsninger til en sådan ambition?

Gæst: Lars Lodberg

Vært og tilrettelæggelse: Niels Wilde

Nymaterialismen udfordrer menneskets traditionelle særstatus ved at tildele agens til både organiske og uorganiske entiteter. I denne artikel, som dagens episode gennemgår, argumenterer jeg for, at handling ikke bør ses som et isoleret menneskeligt privilegium, men som et dynamisk kraftfelt, der opstår i samspillet mellem det menneskelige og det ikke-menneskelige. Gennem eksempler som skydevåben, madens påvirkning af kroppen og skovens funktion i klimasystemet illustreres det, hvordan materielle objekter aktivt medvirker til at forme og begrænse vores handlemuligheder.

Wilde, Niels. "Hvad er handlekraft? Bemærkninger til nymaterialismens handlingsbegreb?" Paradoks: Tidsskrift for filosofi og teori, 2024.

In this episode, we discuss my paper "Moods and Meteors," which explores the ontological connection between human emotional states (moods) and atmospheric phenomena (meteors) in Martin Heidegger's philosophy. I argue that Heidegger provides a unique account where these are not separate spheres but part of a common atmosphere of "attuned elementality". I trace this development from early Heideggerian concepts like "disposedness" (Befindlichkeit) to late-stage ideas such as the "fourfold" (Geviert) of earth, sky, gods, and mortals. A key focus is placed on "aerial" mediums like air and storms as images of Being that re-orient Dasein’s relationship with the world. Ultimately, the paper suggests that in the fourfold, the traditional "ontological difference" between Being and beings is blurred.

Wilde, Niels, “Moods and Meteors: A Reconstruction of Heidegger’s Atmospherology”, Human Studies, Vol. 43, No. (2020): 369-383.

The quote from Heidegger is from the 1957 "What is worthy of question?" https://www.youtube.com/watch?v=jFLLymP3eiU

Denne tekst udforsker den filosofiske og teologiske revitalisering af det guddommelige efter den historiske ”Guds død”. Den undersøger, hvordan tænkere som Emil Cioran skildrer en vedblivende, pinefuld tilknytning til en guddom, der ikke længere tilbyder frelse, men som nægter at forsvinde fra den menneskelige sjæl. artiklen gennemgår Martin Heideggers idé om ”guder”, der fungerer som flygtige budbringere, der udfordrer den moderne teknologis kolde og kalkulerede logik.

Derudover dækker analysen Quentin Meillassoux' provokerende standpunkt om, at en sandfærdig Gud i øjeblikket må være ikke-eksisterende for at undgå problemet med verdens lidelser, og potentielt først opstår som en fremtidig ”begivenhed”. Endelig fremhæver artiklen nutidige ”svage teologier”, der omdefinerer det guddommelige som et kald af muligheder og en ”insistens” snarere end en konkret, almægtig entitet. Ultimativt argumenterer teksten for, at mens traditionelle religiøse strukturer er kollapset, forbliver menneskets orientering mod det absolutte og det ubetingede en vedvarende kraft i konstant forandring

Wilde, Niels (2020). "Lyse nætter, mørke dage: Det guddommeliges genkomst", Paradoks: Tidsskrift for teori og filosofi.

I første episode af miniserien "Med stadig hensyn til Kierkegaard" har jeg besøg af ph.d.studerende Mads Sneftrup Thorbjørnsen, der fortæller om sit projekt "Kierkegaard og kritisk teori genbesøgt." Mads undersøger forholdet mellem Kierkegaard og tre af den kritiske teoris store tænkere, Theodor W. Adorno, Jürgen Habermas og Hartmut Rosa både med henblik på Kierkegaards rolle internt i Frankfurterskolen og i forhold til receptionshistorien. Endvidere argumenterer projektet for, at Kierkegaard kan læses som en form for tidlig kritisk teoretiker.

”Under en himmel plettet af ild og mudder: Nekrologen over Gud” undersøger begrebet om ”Guds død” inden for den vestlige idéhistorie.

Formuleringen om Guds død, som Friedrich Nietzsche ikke var den første til at formulere, men måske den som er blevet mest krediteret for det, var en proces, der blev indledt med Immanuel Kants kritik af gudsbeviserne. Guds død var snarere et langsomt forfald af et fundamentalt verdenssyn end en enkeltstående begivenhed. Analysen uddyber dette tema ved at udforske værker af det 19. århundredes digtere såsom Heinrich Heine, Charles Baudelaire, Arthur Rimbaud og Comte de Lautréamont, der på forskellig vis skildrer den religiøse autoritets tilbagegang og søgen efter nye værdier i en profan, moderne verden.

Wilde, Niels (2020). "Under en himmel plettet af ild og mudder", Paradoks: Tidsskrift for filosofi og teori.

In this paper I argue that Søren Kierkegaard's work provides a foundation for a necessary deep ethics framework suited for the conditions of the Anthropocene and the challenges of anthropogenic climate change. This analysis integrates Kierkegaardian philosophy with Timothy Morton’s concept of dark ecology, which describes contemporary ecological awareness as a profound, troubling darkness where the human is both the criminal and the detective regarding global planetary destruction. Traditional anthropocentric ethics is insufficient for responding to crises of such novel scale and "deep time," which requires accountability stretching across vast temporal gulfs. Through an interpretation of the Genesis narrative, I reconstructs Kierkegaard’s anthropogenesis to establish that responsiveness precedes accountability, creating an inter-generational freedom that allows the individual to act on an ethical demand now. This framework is temporally deep via the inheritance of response-ability and spatially deep through a non-anthropocentric restoration of the concept of nature as an inter-sectional ecology of both human and non-human life. Ultimately, this deep ethics is structured by Kierkegaard’s idea of contemporaneity, allowing for a response to the distant call of future generations without claiming full comprehension of their unknown reality.

Wilde, Niels (2025). "Kierkegaard's Dark Ecology: The Quest for an Ethical Framework in Face of Climate Catastrophe", Kierkegaard Studies Yearbook, Vol. 30, No. 1, pp. 307-328.

I denne episode kunne programmet simpelthen ikke levere et lydoverblik, som var godt nok. Det blev for mekanisk og der var mange sproglige fejl hele tiden. Det er jo i sig selv noget, man kan kommentere på og forholde sig til, men i denne episode valgte jeg i stedet, at lave det som en slags lydbog, hvor jeg læser artiklen op.

Wilde, Niels. "Ansatser til en planøkologi" (2025) i En anden økologi: Antikapitalistisk håndbog, redigeret af Tobias Dias og Kristoffer Balslev Willert, Antipyrine, s. 487-508.