Kort sagt: Forskningsformidling fra maskinrummet

Præsentation af "Fear of artificial intelligence or fear of looking in the mirror? Revisiting the Western machine-takeover imaginary" (2025). AI & Society.

Artiklen udforsker den vestlige forestilling om maskinernes magtovertag i relation til kunstig intelligens og argumenterer for, at frygten for AI grundlæggende er en frygt for os selv. Denne analyse er struktureret omkring to primære kulturelle narrativer: frygten for ikke-menneskelig autonomi, som trækker på historiske vestlige myter om skabninger, der gør oprør mod deres skabere, såsom Golem og Pandora, og lampeåndens logik, som indrammer AI som en assistent, der opfylder ønsker og hvis bogstavelige udførelse af kommandoer kan føre til utilsigtede, perverse resultater. Skellet mellem menneske og maskine har altid været porøs, men med AI-systemer, der skaber feedback-loops og forstærker vores bias og etablerede epistemiske regimer, bliver udviskningen endnu mere kompleks. Dette antyder, at AI fungerer som et spejl, der reflekterer det algoritmisk ubevidste. I sidste ende konkluderer artiklen, at de formodede farer ved autonome robotter og teknogenier er symptomer på en dybere ontologisk bekymring omkring denne porøse adskillelse mellem menneske og kunstig intelligens.

Excerpt from W.W. Jacobs, "The Monkey's Paw", narrated by Peter Bishop, audiobook FULL CAST RADIO DRAMA ― Chilling Tales for Dark Nights, https://www.youtube.com/watch?v=NmYDQcaB2c8

Clip from "The Man in the Bottle", episode 38 of The Twilight Zone, Directed by Don Medford (1960), aired on CBS.

Clip from Walt Disney's Aladdin: The Return of Jafar (1994).

Præsentation af "Anthropocene Horcruxes: Toward a Theory of Distributed Identities" (2022). SubStance, Vol. 51, No. 2 pp. 73-89.

Af Niels Wilde.

Artiklen præsenterer en ontologisk ramme til at håndtere spændingen mellem individuelt ansvar for klimaforandringer og kollektiv "agentiel ansvarsevne" ved at skelne mellem "Anthropos" (menneskeheden som en samlet helhed) og "anthropo(i)s" (de enkelte individer inden for denne helhed).

For at konceptualisere denne distribuerede identitet låner jeg begrebet "horcrux" fra fiktionen og definerer det som et objekt, der fungerer som bærer af en fragmenteret stedfortrædende essens af en anden entitet. Dette muliggør en ramme kaldet "horcruxologi".

Præsentation af "Nekrofauna: Om arternes genopstandelse" (2024). Slagmark: Tidsskrift for Idéhistorie nr. 88: Naturens kriser, s. 201-227.

Af Niels Wilde

Episoden præsenterer tekstens undersøgelse af begreberne omkring artsudryddelse og det fremvoksende felt de-extinction. Artiklen fokuserer især på brugen af spøgelses- og hjemsøgelsesmetaforer i den miljøhumanistiske diskurs og sporer denne idé tilbage til Jacques Derridas teori om hauntologi, der beskriver den fortsatte indflydelse fra en fysisk fraværende fortid på nutiden.

En kort præsentation af podcasten og idéerne bag.