I dag: Europa-Parlamentets juliplenarmøde er i fuld gang. Parlamentet stemmer om fordelingen af knap 2,1 mia. kr. i oversvømmelseshjælp til Polen, Slovakiet, Tjekkiet, Østrig, Bosnien-Hercegovina og Moldova, tager stilling til den store tilstrømning af pakker fra lande uden for EU og drøfter en intensivering af forberedelserne til naturbrands- og tørkesæsonen.