Kunsten at være menneske

Hvad nu hvis dit reaktionsmønster slet ikke skyldes dig eller dine forældre, men i stedet skyldes kollektive strukturelle forhold? En fortælling om, at nogen kommer og tager dit job, hvis du ikke er produktiv nok. Eller, at det er din skyld velfærdssamfundet bryder sammen, hvis du ikke udfører din borgerpligt og arbejder dig selv ihjel. Nogen gange skyldes den enkeltes ubehag og traumerespons nogle kulturelle og strukturelle forhold, der ligger i den kollektive fortælling om byrder og ansvar. Vært: Rudi Sorgenfri

Hvordan du har lært at indgå i relationer og måske at lægge låg på din autenticitet, dine følelser, behov eller impulser for at passe ind, kan føles normale. Det betyder dog ikke at disse mekanismer er naturlige ud over, at det er autonome mekanismer, der beskytter dig mod smerten af afvisninger du oplevede, da du som barn fulgte dine naturlige impulser. Vært: Rudi Sorgenfri.

Du har fortjent at blive passet på. Nogle gange kan det føles trygt at forblive i det utrygge. Trygt fordi det er velkendt. Men længes du efter gode og nærende relationer, skal de skabes fra et trygt sted i dig selv. Det trygge sted kan du skabe ved at møde dig selv med omsorg og medfølelse. Især når dit mønster byder dig at udskamme eller have foragt over for dig selv. Vært: Rudi Sorgenfri

Sådan lød spørgsmålet fra en af mine klienter under en session, der havde en forventning om, at jeg som terapeut altid er en god far og kæreste. Ja, et menneske, der har fuldstændig styr på det hele og altid gør det rigtige. Det afkræftede jeg med det samme. For jeg er et menneske og ikke en robot. Et menneske med en historie og traumer, der også kan aktivere min frygt drevet af min fortid. Vært: Rudi Sorgenfri

Som menneske er livet ikke altid rosenrødt. Her kan det være godt at anerkende og italesætte de indre og ydre tilstande. Det kan synes banalt. Men har du tidligere oplevet, at der ikke er plads til dig og dine følelser, kræver det nogle gange, at tingenes tilstand føles absurd, før de bliver sagt højt. Vært: Rudi Sorgenfri

Konflikten mellem den indre og den styring er formet af store samfundsstrukturer og familiemønstrene i opvæksten. Jeg følte mig mest elsket, når jeg var dygtig. Andres anerkendelse var vigtigere end min egen lyst og glæde og mit pejlemærke for min ret til at være til. Vært: Rudi Sorgenfri

Skam og tabu går hånd i hånd. Det er en kunst at dele det sårbare og svære i livet. Dele det der føles skamfuldt. Jeg vil ikke længere skamme mig over på et tidspunkt at være sat i en situation, hvor jeg skulle vælge mellem liv eller død. Eller at min datter har det svært og skal starte udredning i psykiatrien. Vært: Rudi Sorgenfri.

Du har måske oplevet situationer, hvor det hele synes for uoverskueligt og overvældende og bliver fanget i nogle umodne reaktionsmønstre?

Her er det dit indre reaktive og sårede barn, der tager styringen. I dette afsnit, der er et online foredrag fra foråret 2020, fortæller jeg lidt om, hvad der sker, og hvordan du tager styrringen tilbage til dit voksne selv. Vært: Rudi Sorgenfri.

Da jeg lærte Siff at kende, lærte jeg noget nyt; jeg lærte, at jeg gerne måtte være mig uden filter. At jeg gerne måtte sætte grænser og få opfyldt mine behov. TIl at starte med føltes det farligt. Det var uvant og stod i skærende kontrast til mine oplevelser fra opvæksten om at skulle være perfekt for at være god nok. Et uopnåeligt ideal, da ingen fortalte mig, hvornår det er godt nok... Vært: Rudi Sorgenfri

Mit tidlige tilknytningstab til min mor, der ikke ønskede mig, har skabt en sansning om, at det er tryggest at holde fysisk og følelsesmæssig distance til mine omgivelser. For kan jeg virkeligt stole på, at de vil mig det bedste? Hvad skal jeg gøre, når omgivelserne insistere på min følelsesmæssige tilstedeværelse? Skal jeg turde muligheden for afvisning endnu en gang? Derfor lukker jeg ned for at være til.