Kvantemekanikkens gåde

Undskyld, vi forstyrrer her på kanalen, men det er kun, fordi vi har noget, vi tror, du måske kunne være interesseret. På Information har vi nemlig sat os for at belyse alle de vigtigste perspektiver i den kunstige intelligens.

I podcasten ’Maskinstorm’, som du kan lytte til lige nu, inviterer en række af vores dygtigste fagjournalister nogle af landets førende videnskabsfolk i studiet for undersøge, hvad den nye teknologi vil komme til at betyde inden for netop deres områder. Hvordan vil kunstig intelligens f.eks. ændre sundhedsvæsenet, forme arbejdsmarkedet, forandre kunsten, præge klimakampen, påvirke retssikkerheden og definere vores fælles samværsformer?

Over 16 afsnit belyser vi nysgerrigt muligheder og faldgruber i den nye intelligens, som allerede er godt i gang med at blive en del af vores nye virkelighed.

Du kan lytte til podcasten ’Maskinstorm’ i din foretrukne podcastapp – men vi har også lagt et helt afsnit ud her i kanalen, som du kan lytte til med det samme. Så kan du jo se, om jeg har ret i, at det er noget for dig.

Afsnittet handler om hvordan kunstig intelligens påvirker vores samværsformer og måske ligefrem vores forhold til virkeligheden. Din vært er Rasmus Bo Sørensen.

Podcastserien er støttet af Novo Nordisk Fonden

Kvantemekanikken er verdens mest succesfulde fysiske teori, men der findes områder, hvor den ikke slår til. Sammen med fysiker Emil Bjerrum-Bohr rejser vi ned i universetes sorte huller og finder kvantemekanikkens ømme punkter. 

Værter: Mikkel Vuorela og Niels Alstrup

Resumé

I begyndelsen af 1900-tallet betragtede fysikerne atomet som et gådefuldt og svært forklarligt fænomen.

I dag ser fysikerne med samme forundring og appetit på sorte huller – disse mystiske objekter, der har så vild en tyngdekraft, at end ikke lys kan undslippe.

Lektor ved Niels Bohr Instituttet Emil Bjerrum-Bohr fortæller i dette seriens sidste afsnit om nogle af vor tids store uløste gåder.

Sagen er den, at kvantemekanikken i dag kan forklare tre ud af fire af naturens kræfter: De to kernekræfter og elektromagnetismen. Men den sidste kraft volder store problemer, især når den bliver virkelig stærk. Det drejer sig om tyngdekraften, som er det område, som Albert Einstein har udviklet den bedst dækkende teori for.

Som den faste lytter af programmet måske husker, førte Albert Einstein i sin tid en lang og dyb diskussion med Niels Bohr om kvirkelighedens indretning – og på en måde, hører vi altså stadig et ekko af deres intellektuelle strid når vi lægger øret til et sort hul.

Værter: Mikkel Vuorela og Niels Alstrup

Serien er støttet af Novo Nordisk Fonden

For der findes en række alternative fortolkninger af kvantemekanikken, der forsøger at forklare, hvordan virkeligheden er indrettet.

Professor Klaus Mølmer fra Niels Bohr Instituttet tager os gennem to af dem. Og hvis man synes, at kvantemekanik er gakkelak, så er det om at spænde sikkerhedsbæltet, for nu bliver det skørt.

For har hver eneste af universets kvantepartikler sin helt egen guidende bølge, der styrer dem gennem verden som en radar på et skib?

Eller findes der i virkelighede en uendelighed af parallelle virkeligheder, der hele tiden spalter sig ud i nye parallelle universer?

Det kan lyde som en samtale mellem to meget skæve makkere på et kollegieværelse, men er altså fysik på allerhøjeste niveau.

Værter: Mikkel Vuorela og Niels Alstrup

Serien er støtte af Novo Nordisk Fonden

En ung dansk journalist løb med et kæmpe scoop om altings indretning, da han røbede vinderen af Einstein og Bohrs store strid om kvantemekanikken. Forfatter Tor Nørretranders fortæller her om sin store afsløring i 1982.

Værter: Niels Alstrup og Mikkel Vuorela

Resumé

I noget nær et halvt århundrede stod kampen uafgjort mellem Niels Bohr og Albert Einstein. Hvor Niels Bohr afviste, at vi kunne få noget som helst at vide om en eventuel virkelighed under kvantemekanikken, forsøgte Albert Einstein at spænde ben for kvantemekanikken med dristige tankeeksperimenter. Der var bare ikke nogen, der kunne undersøge det i praksis dengang i 1930’erne.

Men i 1982 bredte et rygte sig i de internationale fysikmiljøer: En gruppe forskere i Paris havde bygget en avanceret opstilling, som en gang for alle kunne afgøre, om Bohr eller Einstein havde ret – og dermed afsløre afgørende nyt om virkelighedens indretning.

Rygtet nåede en ung dansk journalist ved navn Tor Nørretranders, der straks kunne se, at det var lidt af et scoop og efter masser af benarbejde kunne han endelig skrive sådan her på forsiden af Information: ’Epokegørende opdagelse afgør strid mellem Einstein om Bohr’. Yderligere trumf kom der på underoverskriften: ’Det mest revolutionerende princip i videnskabens historie er nu bevist, siger kendt amerikansk fysiker’.

Når vi i dag spørger Tor Nørretranders, om historien stadig holder, kalder han det bombastiske udsagn for en underdrivelse og sammenligner udviklingen med fremkomsten af jern i bronzealderen.

Værter: Niels Alstrup og Mikkel Vuorela

Serien er støttet af Novo Nordisk Fonden

Under Anden Verdenskrig fandt et legendarisk møde sted i København, da den tyske fysiker Werner Heisenberg dukkede op hos sin mentor Niels Bohr, og alt gik i stykker. Ingen ved, hvad det handlede om, men atombomben spiller en rolle. Instruktør Anja Behrens fortæller om at skulle iscenesætte et af fysikkens største dramaer.

Værter: Niels Alstrup og Mikkel Vuorela

Resumé

Hvorfor kom Werner Heisenberg til København? Det spørgsmål har videnskabshistorikere og dramatikere bokset med i årtier – og meget tyder på, at også hovedpersonerne Niels Bohr og Werner Heisenberg stadig grubler over svaret.

Det gør de i hvert fald i teaterstykket ’København’, som lige nu er på turne med det Kongelige Teater. Her mødes de to i dødsriget (sammen med Bohrs hustru Margrethe) for igen og igen at gennemspille scenen – for hvad skete der egentlig dengang i København under Anden Verdenskrig?

Dette afsnit i programserien om kvantemekanikkens gåde handler om et myteomspundet møde i 1941, hvor et smukt venskab gik i stykker. Var det mon, fordi Werner Heisenberg ville bygge atombombe til Hitler?

Instruktør Anja Behrens har sat det anmelderroste stykke op og fortæller om sit møde med en masse svær fysik, udfordringen med at få formler ind i på en teaterscene og om, hvordan kvantemekanik er en virkelig effektiv metafor for menneskets eksistens. Derudover taler vi om etik, ansvar og atombomber.

Værter: Niels Alstrup og Mikkel Vuorela

Serien er støttet af Novo Nordisk Fonden

I en ny podcastserie dykker Information ned i kvantemekanikken og en af verdens største gåder: Hvad er virkeligheden? I dette første afsnit forklarer professor Klaus Mølmer om begyndelsen på det hele og om den prominente rolle, som København kom til at spille.

Værter: Mikkel Vuorela og Niels Alstrup

Resumé

I begyndelsen af 1900-tallet brød fysikken sammen. Prøvede man at bruge de århundredegamle og velafprøvede regler og love på verdens mindste dele – på atomerne og partiklerne– ja, så blev resultatet, at verden ikke burde eksistere. Noget var altså galt.

På banen kom den danske fysiker med Niels Bohr med en radikal teori om atomet, og siden blev han en central skikkelse i en af fysikkens vildeste revolutioner: Kvantemekanikken.

Nye måder at beregne atomernes og partiklernes opførsel førte til enorme teknologiske landvindinger og har formet vores moderne verden. Men prisen var høj. For pludselig stod det klart for videnskaben, at man ikke længere havde nogen anelse om, hvad virkeligheden i virkeligheden bestod af – og måske kunne man aldrig finde ud af det.

Professor Klaus Mølmer fra Niels Bohr Instituttet gæster programmet og udlægger kvantemekanikkens første og vilde år ­– og opridser nogle af de enorme paradokser, som vi skal bruge resten af serien på at komme til bunds i.

Værter: Mikkel Vuorela og Niels Alstrup

Serien er støttet af Novo Nordisk Fonden