Vi taler om gynækologiske undersøgelser, herunder hvordan vi som kvinder kan spille en mere aktiv rolle, så vi i videst muligt omfang undgår ubehagelige oplevelser.

Mange kvinder går desværre rundt med dårlige oplevelser, som vi blandt andet kan støde på i vævet under selvudforskning.

Når du kaster dig ud i selvudforskning, så er det ikke ualmindeligt, at vævet kan føles "numb", altså følelsesløst. Det er der absolut intet galt i. Træk blot vejret og vær med hvad der dukker op. Du kan sagtens opleve, at det samme væv den ene dag føles "numb", den næste er fuld af nydelse og den næste igen opleves smertefuld. Uanset hvilken sansning du oplever, så er det okay.

Vi taler også om, at ligesom ved zoneterapi, hvor foden er inddelt i zoner, der repræsenterer de forskellige organer, så har Yoni og Lingam også specifikke områder/punkter, der er forbundet med specifikke organer. Et eksempel er glansen på Lingam og Livmoderhalsmunden i Yonien, der begge repræsenterer vores hjerte. Så når disse mødes i Yonien i forbindelse med penetration, så er det reelt de to elskendes hjerter, der mødes.

Ved udforskning af Livmoderhalsmunden kan vi opleve en utrolig subtil og smuk energi og de orgasmer, vi kan få herfra, kan mærkes helt op i vores fysiske hjerte og er ofte meget følelsesladede. Det er også ved udforskning af livmoderhalsmunden, at vi kan komme i kontakt med vores sjæls originale "blue print" - vores helt uberørte og rene essens.

I denne episode taler vi om kvinders ret til at bestemme over egen krop. Det gør vi, fordi retten til fri abort anfægtes flere steder i verden anno 2024, hvilket er fuldstændig ufatteligt.

Vi taler om ligeværd og ligestilling mellem kønnene. Kvinders værdi for samfundet skal frem i lyset, anerkendes og kompenseres på lige fod med mænds.I historiebøgerne står der eksempelvis, at kvinderne for alvor kom ind på arbejdsmarkedet i slutningen af 1950'erne. Det vil vi gerne bestride. For kvinder har ALTID arbejdet. Godt nok ikke på det "rigtige" arbejdsmarked, som jo er der, hvor mændene arbejder, må man forstå. Istedet har kvinder til alle tider knoklet i hjemmet med børnepasning, husholdning, relationsarbejde, planlægning osv. uden at få hverken løn eller anerkendelse for deres enorme arbejdsindsats. Det skal laves om nu.

Vi taler om alt det fantastiske ved kvindekroppen. Ikke mindst grundet evnen til at føde børn. Uden kvindekroppen - ingen mennesker. Hver og en af os trækker vejret netop nu, fordi der før vores tid var en kvinde, som rakte hånden i vejret og påtog sig den opgave at bringe os ind i verden. Hun satte krop, sind og ånd til rådighed. I 9 måneder tillod denne kvinde, at vi "flyttede" ind og for altid ændrede hendes krop. Hun gennemgik en fødsel, som for altid vil følge hende både fysisk og psykisk - uanset, om oplevelsen var god eller mindre god. Efter fødslen brugte hun MINDST 9 måneder på at hele og samtidig stillede hun nattesøvn, krop og alle døgnets timer til rådighed for os hver især. Det må vi aldrig nogensinde glemme. Det er SÅ utrolig prisværdigt, at kvinder stiller op til det igen og igen, generation efter generation. Især når man ser på, hvordan dette arbejde stadig IKKE værdisættes og honoreres derefter.

Vi taler om Lingam massage, herunder alle de positive effekter massagen kan have på både manden, kvinden og parforholdet.

Vi taler om, hvordan man kan eksperimentere og lege med polariteten i forholdet - og i det intime rum - ved at lade begge parter skifte mellem feminin og maskulin energi.

Vi består alle består af såvel feminin som maskulin energi, og vi skal hver især finde vores egen unikke blance mellem de to. Dette kræver, at vi får integreret begge energier i vores system.

Vi taler om gamle oplevelser og traumer, der stikker hovedet frem. Hvis vi eksempelvis har oplevet en voldsom stress-periode, som har lagt os ned. Eller måske ligefrem knækket os midt over rent psykisk. Så vil denne oplevelse sætte sig i os, og dukke op hos os, så snart vi så meget som nærmer os en lignende situation igen. Formålet er at få os til at stoppe op i tide og ændre retning.

Det kan dog være svært at ændre kurs. Fordi vaner er svære at bryde med. Og det gælder også de vaner, der er skadelige for os. Derfor kan det virke angstprovokerende og træls, når vi står i en situation, hvor vi føler os tvunget til at revurdere vores tilgang til livet. Revurdere, hvordan vi tilrettelægger vores hverdag, og forholde os til, hvordan vi egentlig behandler os selv. Det er vigtige overvejelser at gøre sig. Vi skal nemlig først og fremmest passe på os selv, for ellers bliver det umuligt for os at være i verden med vores unikke bidrag, og det er der absolut ingen, der kan være tjent med. Mindst af alt os selv.

Endelig taler vi også om forskellen på at erfare noget selv og at få påduttet en sandhed udefra. Det har en meget større indvirkning på de fleste, når de erfarer noget selv. Ved at være nysgerrige, undersøgende og åbne for, hvad der måtte komme til os hver især, kan vi finde vores egen vej/vores egen sandhed.

Vi taler om det paradoksale i, at selvom vi er inkarneret her på jorden som fysiske mennesker, så søger mange af os stadig opad, når vi ønsker at udvide vores bevidsthed. Det har den konsekvens for langt de fleste, at vi glemmer at pleje vores fundament. Vores rødder. Forholdet til vores krop og til vores Yoni. Det er gennem kroppen, at vi kan opnå en større bevidsthed, og derfor er det et problem, hvis vi ikke kan mærke, hvad der sker i kroppen.

Når vi begynder at søge en dybere kontakt til vores Yoni, så kan det godt føles som om, at der er en 3. person med i soveværelset i en periode. Nok primært fordi vi, som med så meget andet, har tendens til at blive ret mentale omkring det hele. Nu hvor vi er blevet klar over, at hun er der, så ønsker vi selvfølgelig ikke at overskride hendes grænser, og så bliver vi pludselig meget bevidste om at mærke efter, så vi undgår at gøre noget "forkert." Udfordringen er, at det, som alt andet, er en læringsproces. Vi kan ikke bare sætte os for, at nu vil vi gøre alt korrekt, og så er der styr på den relation og den del af vores liv. Sådan fungerer det ikke. Mange af os har været afskåret fra vores Yoni i længere tid, og vejen "hjem" er belagt med mange snoede stier og afstikkere undervejs. Og det er helt okay. Faktisk er der ingen - og slet ikke Yonien - der forventer perfektion. Det er ikke pointen. Derimod handler det om, at vi er villige til at ændre vores indstilling til vores bækken og vores Yoni. At vi sætter en intention om at ændre vores tilgang fra målrettet og kontrollerende til nysgerrig og udforskende. Så skal det hele nok gå.

Det kan være en ganske anden oplevelse, når vi pludselig selv står overfor vores Yoni. Når vi selv banker på "døren" medbringende et oprigtigt ønske om at udforske og lære nye ting om os selv. Oplevelsen af, at nu mødes vi. Nu genforenes vi med en hengemt vis og uerstattelig kraftfuld del af os selv. En del, som vi ikke kan leve uden. Som kender os ud og ind. Som bærer os gennem hele livet. Hun ved bedst. Hun kender alle vores sår og traumer. Vores glæder og triumfer. Hun er vores tætteste allierede. Alligevel kan vi glemme hende i hverdagens tumult og kaos, hvor samfundets normer og regler er med til at få noget, der burde være det mest naturlige, til at føles forkert, skamfuldt og grimt. Nu er tiden inden til, at Yonien kommer helt frem i lyset igen. Hun skal have lov til at skinne ubegrænset gennem os alle hver især. Folde hele farvepaletten ud. Alle nuancerne skal frem. Vi skal frem. Det er på høje tid.

Vi taler om kvinders forhold til mandens lyst. Mange kvinder oplever et enormt pres i intime situationer for at blive hurtigt klar til penetration. Det skyldes, at manden, på meget kort tid, kan stå klar til sjov og ballade, mens det for kvinder ofte tager længere tid. Det er ikke rart at føle sig presset til at skulle være hurtigt klar, og det resulterer ofte i, at vi som kvinder går hurtigere frem, end vi egentlig er klar til, hvilket kan medføre at vi oplever smerte og svie undervejs og bagefter. Det er ikke holdbart, og derfor skal vi lære at forstå, hvordan vi selv fungerer, og dernæst hvordan vi kommunikerer det til vores partner.

Dernæst taler vi om, at det godt kan skabe en lidt spøjs atmosfære i det intime rum, når man sådan for alvor sætter sig for at samarbejde og lytte til sin Yoni. For hvordan lytter man til sin Yoni i det intime rum med en partner, uden at det kommer til at føles som om, at der er en 3. person med i soveværelset? Angsten for at komme til at overhøre Yoniens signaler kan gå hen og blive altoverskyggende og hæmmende. For er Yonien nu også helt klar? Er jeg fuldt og helt tilstede i min krop? Hvordan reagerer min partner, hvis jeg fortæller, at vi er nødt til at gøre tingene lidt anderledes? Det er blot nogle af de spørgsmål, der kan dukke op, når vi skal være intime med vores partner. Det gør det endnu sværere at mærke vores krop, fordi vi sidder fast i vores hoved.

Hvis vi ønsker at bryde med dette mønster, så er kodeordet “intention”. For ingen er perfekte. Vi øver os. Vi fejler. Og vi prøver igen. Det væsentlige for Yonien er, at hun kan mærke en oprigtig intention fra vores side om, at vi ønsker at samarbejde med hende, samt at vi ønsker at lytte til de signaler, hun sender os. Derfra kan vi trygt prøve os frem og folde hele paletten ud - både alene og sammen med en partner.

Vi taler om hjertet og om, hvordan det kan føles, når vi åbner mere og mere op for vores hjerte, herunder kropslige reaktioner, gamle aftryk og følelser.

Hjertet er godt beskyttet, fordi det er vores sande essens og vores unikke “gaver”, der ligger gemt her. Den verden vi lever i, føles langt fra altid tryg for os, og derfor lukker vi af omkring vores hjerte for at beskytte os selv. Og det er her “Hjertets Gandalf” kommer ind i billedet. Han er vores panser - skabt i ren kærlighed - for at stå vagt om vores smukke hjerte. Hos langt de fleste af os står han vagt 24/7 265 dage om året, fordi vi har været i situationer, hvor vi har været nødt til at lukke af og skærme os. I takt med at vores livsomstændigheder ændrer sig, kan det blive nødvendigt at justere lidt på panseret. Måske er det ikke længere nødvendigt at have paraderne op konstant og hele tiden? Måske er det trygt, at vise lidt mere af, hvad du rummer og har med af gaver?

Vi taler også om det faktum, at flere og flere af os, i kortere eller længere perioder, ryger op i vores hoved og lever livet derfra, og når vi gør det, så vi mister evnen til at være fuldt og helt tilstede i vores krop. Det kan være enormt angstprovokerende at mærke kroppen, mærke følelserne, sanse og være tilstede. For kroppen har en masse liggende - aftryk af gamle oplevelser - som vi er nødt til at kigge på, hvis vi gerne vil smelte sammen og tage ejerskab over hele vores væsen. Guleroden er, at vi ved at lytte til vores krop og vores følelser, får adgang til en hidtil uset livskraft, som vil gøre det muligt for os at leve livet endnu mere autentisk og i tråd med, hvem vi inderst inde er.

Vi taler om angsten for ikke at slå til/ikke at være god nok. En angst, som mange af os går rundt med, og som kan dukke op, når vi føler, at vi ikke slår til. Det kan være enormt befriende at sige det højt åbent og ærligt, men også sårbart, fordi det er en blottelse, og vi kan være bange for at blive afvist. Derfor er det også vigtigt, at vi tænker over, hvem vi deler med. For det er desværre ikke alle relationer, der kan bære 110 % ærlighed.

Vi kommer også omkring kommunikation i parforholdet. De fleste kender par - eller er selv i et parforhold - hvor der gang på gang opstår uenigheder om de samme ting, og hvor det virker som om, at parterne taler fuldstændig forbi hinanden til trods for, at de har været sammen i rigtig mange år. Det kræver bevidsthed og nærvær i en relation, hvis vi ønsker at bryde med et fast mønster. Først og fremmest må vi være oprigtigt nysgerrige på og ærlige om, hvad der rører sig i os selv og vores partner, når konflikten opstår og vores sår aktiveres. Dernæst skal der udvikles et fælles sprog, så vi er på samme side i bogen, når vi taler om traumer, triggere, sår osv., da vi ellers meget let kan komme til at tale forbi hinanden, fordi vi fejlagtigt antager, at vores partner har samme definition af begreberne, som vi selv har. Det kræver øvelse og ikke mindst god kommunikation.

Når relationer modnes - når vi bliver bedre til at være autentiske i vores relationer - så kan dynamikken og polariteten ændre sig. Tidligere var det måske intriger og diskussioner, som fyldte i forholdet. Og hvad sker der så, når parterne begynder at kommunikere mere ærligt og autentisk og bølgerne derfor ikke længere går højt i tide og utide? Det kan paradoksalt nok skabe utryghed i systemet, fordi vi er vant til noget andet. Og det kan give anledning til tvivl og usikkerhed. Det er en god mulighed for at stoppe op og tage bevidste valg om, i hvilken retning du ønsker, at forholdet skal bevæge sig. Jo mere bevidsthed, du kan bringe ind i dine relationer, jo bedre.

I denne episode taler vi om det rum, vi kan skabe til og for os selv med plads til ren “væren”. Et trygt, varmt og kærligt rum, hvorfra vi kan udtrykke os frit. Det kræver, at vi sætter farten ned og aktivt sætter tid af til det. Det sker ikke automatisk - sådan er vores verden desværre ikke indrettet. De fleste af os har alt for travlt. Vi løber fra det ene til det andet uden at mærke os selv undervejs.

Vi er begge to blevet afhængige af “kvinde-cirkel-rummet”, fordi der, i det rum, er en struktur og en ramme omkring samværet og aktiviteterne i cirklen. Det giver plads til, at det feminine kan folde sig ud.

Vi kommer også omkring vigtigheden af bevidst at skrue op for de positive følelser - f.eks. glæde, lykke, taknemmelighed - da de fleste mennesker har en tendens til helt automatisk at fortabe sig i smerten og ubehaget.

Vi taler om, hvordan brugen af sociale medier kan påvirke os både mentalt, følelsesmæssigt og energetisk. Og hvordan vi kan sætte nogle rammer op for os selv, så vi ikke eksponeres for flere påvirkninger og triggers, end vi selv ønsker og magter.

Vi taler rigtig meget om lyd i denne episode.

Når vi sætter lyd på, så bliver vi synlige - både overfor os selv og vores omgivelser. Det kan føles rigtig afslørende, sårbart og angstprovokerende. Men det kan også være enormt kraftfuldt og forløsende.

Lyd kan åbne os og give mulighed for at hele ting, der ligger dybt indeni os.

Lyd i det intime rum kan også generere en del modstand indeni os. Især fordi vi ikke har et sprog for det, der sker i vores bækken/vores yoni.

Lyde kan have en enorm “release-effekt” på og i vores system. Alt det, vi har gået og båret på, kan gennem stemme få et udtryk og slippe.

Vi taler om fødslen som et eksempel på en situation, hvor lyden spiller en stor og vigtig rolle for mange kvinder.

Så en invitation herfra til at udforske din egen lyd i alle mulige situationer og i det intime rum.

Vi taler om, hvordan livet på den mest fantastiske vis kan forandre sig på et splitsekund. Hvordan tilværelsen kan tage en drejning, som vi ikke i vores vildeste fantasi havde kunnet forestille os. Mennesker, vi møder. Situationer, vi lige pludselig står i. Ting, vi får sagt JA til. Og så lige pludselig sker der de vildeste ting. En slags dominoeffekt af begivenheder, som passer lidt for godt sammen til at være en “tilfældighed”. 

Når vi oplever synkronisitet - situationer, hvor tingene bare falder i hak på en helt forunderlig og fantastisk måde - så kan vi have svært ved at begribe det. 

Der kan derfor gå lang tid, hvor vi flakker lidt rundt - hvor den nye vej i livet endnu ikke er “trådt til” - og hvor vi stadig kan ryge tilbage på den “gamle” vej. 

Men så en dag, så skifter vi for alvor spor i livet. Så er vi klar til at forlade den gamle sti og bevæge os videre af nye veje. Når det sker, kan man sige, at vi har trykket på “opdaterknappen”. Nu er vi landet i det nye sådan for alvor og bevæger os videre ad livets vej med dette nye udgangspunkt. 

Den her oplevelse af, at livet kan vende 180 grader, og at tingene kan falde i hak på den mest vilde, fantastiske og magiske måde - det indgyder så meget håb. Det er håbets essens. 

Vi taler også om “effortlessness” - oplevelsen af, at der er fuld medvind på cykelstien/at alle døre åbner sig, så man nærmest snubler ind over dørtrinnet - og, hvordan vi begge har oplevet det fra begyndelsen og hver eneste dag siden vi påbegyndte vores podcast-samarbejde. 

Der sker vilde ting, når man stiller sig frem. Når man melder sig på banen for at bidrage med det, der ligger ens hjerte nærmest. Det kan godt kræve tilløb, førend man er klar til at indtage scenen, fordi det kan være meget sårbart, at stå der med sit hjerte forrest.