Læge til læge

Læge til læge

Download on the App Store

Læge til læge episodes

  • 46. Hormonel prævention
    Hormonel prævention er en central del af den kliniske hverdag i almen praksis og gynækologien. Selvom kombinations-p-piller fortsat er blandt de mest anvendte præventionsformer, er området i løbende udvikling med nye hormonelle præparater, ændrede patientpræferencer og et stigende fokus på individuel behandling. Valget af prævention handler i dag ikke kun om at forebygge graviditet, men også om at tage hensyn til faktorer som blødningsmønster, humør, komorbiditet og livsstil.

    I dette afsnit deler speciallæge i gynækologi og obstetrik Dorthe Snejbjerg sin viden om hormonel prævention. Afsnittet gennemgår de forskellige typer af hormonel prævention, samt de vigtigste forskelle mellem østrogen og gestagen. Der sættes også fokus på, hvordan præventionsvalg kan individualiseres ud fra den enkelte kvindes behov, og den aktuelle viden om sikkerhed og risikofaktorer.

    Podcasten er produceret af SundhedsTV og udgives i samarbejde med Medicinske Tidsskrifter.
    Afsnittet er sponsoreret af Exeltis.
    15 min
  • 45. PMOS
    PMOS, i dette afsnit omtalt som PCOS, er en hyppig hormonel tilstand, som rammer omkring 10 procent af kvinder i den fertile alder. Symptomerne kan blandt andet være uregelmæssige menstruationer, øget hårvækst, akne og hårtab. PMOS er desuden forbundet med øget risiko for blandt andet overvægt, type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom. Men ikke alle patienter har samme symptomer.

    I dette podcastafsnit af 'Læge til Læge' gennemgår Pernille Ravn, overlæge i gynækologi og professor i klinisk gynækologi, de diagnostiske kriterier og fortæller, hvordan praktiserende læger kan opspore PMOS, udrede patienterne og vurdere behovet for henvisning. Du får også indblik i aktuelle behandlingsmuligheder og nye perspektiver på behandlingen af PMOS.

    Podcasten er produceret af SundhedsTV og udgives i samarbejde med Medicinske Tidsskrifter.
    Afsnittet er sponsoreret af Exeltis.
    15 min
  • 44. SCORE2-Diabetes i almen praksis
    Type 2-diabetes er en kronisk sygdom, som øger risikoen for blandt andet hjerte-kar-sygdom og nyrepåvirkning. Patienternes risiko kan variere betydeligt, og en systematisk risikovurdering kan derfor bidrage til at identificere dem, der har størst behov for en tidlig og målrettet forebyggende indsats.

    I dette afsnit af ‘Læge til Læge’ deler praktiserende læge Jacob Laurberg sine erfaringer med SCORE2-Diabetes værktøjet i almen praksis. Værktøjet samler en række centrale risikofaktorer i en samlet vurdering af patientens risiko og kan dermed fungere som supplement til vurderingen af blandt andet blodtryk, kolesterol, langtidsblodsukker, rygestatus og nyrefunktion. Der sættes fokus på, hvordan SCORE2-Diabetes kan integreres i klinikkens arbejdsgange, forløbsplaner og patientlister. Jacob Lauerberg fortæller, blandt andet, hvordan værktøjet anvendes ved systematiske gennemgange af klinikkens diabetespatienter for at finde patienter, som kan være under- eller overbehandlede.

    Podcasten er produceret af SundhedsTV og udgives i samarbejde med Medicinske Tidsskrifter.
    Afsnittet er sponsoreret af Boehringer Ingelheim.
    18 min
  • 43. Migræne
    Migræne er en af de hyppigste neurologiske sygdomme og rammer næsten hver sjette dansker. Sygdommen er forbundet med betydelig nedsat livskvalitet, sygefravær og funktionspåvirkning, men mange patienter er fortsat underdiagnosticerede eller utilstrækkeligt behandlede. Migræne kan være kompleks at udrede og håndtere, og patientforløbene involverer ofte både almen praksis, privatpraktiserende neurologer og specialiserede hovedpineklinikker.

    I dette afsnit af ‘Læge til Læge’ deler overlæge Signe Bruun Munksgaard fra Neurologisk Afdeling på Nordsjællands Hospital sin omfattende erfaring med migræne i klinisk praksis. Afsnittet gennemgår diagnostiske kriterier, sygdomsbyrden for patienterne samt de vigtigste principper for anfaldsbehandling og forebyggende behandling. Derudover sættes der fokus på, hvornår patienter bør henvises til neurolog, hvordan behandlingseffekt vurderes, og hvilken betydning de nyere migrænespecifikke behandlinger har haft for patienternes muligheder for symptomkontrol og livskvalitet.

    Podcasten er produceret af SundhedsTV og udgives i samarbejde med Medicinske Tidsskrifter.
    Afsnittet er sponsoreret af Pfizer.
    18 min
  • 42. Anafylaksi
    Anafylaksi er en akut og potentielt livstruende systemisk reaktion, som kan udvikle sig hurtigt og involvere både hud, luftveje og kredsløb. I svære tilfælde kan tilstanden føre til anafylaktisk shock med kredsløbssvigt, bevidsthedspåvirkning og risiko for død. Selvom mange læger sjældent møder anafylaksi, er hurtig genkendelse og behandling afgørende i alle kliniske sammenhænge.

    I dette afsnit af “Læge til Læge” deler speciallæge og klinisk professor Bo Chawes sin viden om anafylaksi. Han gennemgår definition, typiske udløsere som fødevarer, insektstik og lægemidler, samt hvilke patientgrupper der er i særlig risiko. Afsnittet sætter fokus på den akutte håndtering, hvor adrenalin er førstevalg og bør gives uden tøven, samt på efterfølgende udredning, patientinformation og forebyggelse. Der diskuteres også barrierer for korrekt behandling, både hos patienter og sundhedspersonale, samt vigtigheden af korrekt brug og tilgængelighed af adrenalin.

    Podcasten er produceret af SundhedsTV og udgives i samarbejde med Medicinske Tidsskrifter.
    Afsnittet er sponsoreret af ALK.
    16 min
  • 41. Alfa-1-antitrypsinmangel (AATD)
    Alfa-1-antitrypsinmangel (AATD) er en arvelig og kronisk sygdom, hvor mangel på proteinet alfa-1-antitrypsin fører til øget nedbrydning af lungevæv og risiko for tidlig udvikling af emfysem – også hos patienter uden betydelig rygehistorik. Sygdommen kan desuden påvirke leveren, men opdages ofte sent, da den klinisk kan ligne almindelig KOL, hvilket har betydning for både prognose og behandlingsmuligheder.

    I dette afsnit af ‘Læge til Læge’ deler Pradeesh Sivapalan, speciallæge i lungemedicin og afdelingslæge på Herlev Gentofte Hospital, sin viden om AATD. Afsnittet gennemgår sygdommens patofysiologi, epidemiologi og de vigtigste patientgrupper, hvor diagnosen bør overvejes – herunder patienter med KOL, især yngre og ikke-rygere, patienter med behandlingsrefraktær astma samt uforklaret leversygdom. Der sættes også fokus på betydningen af familiær opsporing ved påvist sygdom.

    Podcasten er produceret af SundhedsTV og udgives i samarbejde med Medicinske Tidsskrifter.
    Afsnittet er sponsoreret af CSL.
    16 min
  • 40. Hjerteamyloidose ATTR-CM
    ATTR-vildtype hjerteamyloidose er en underdiagnosticeret tilstand, hvor aflejringer af proteinet transtyretin ophobes i hjertet og gør hjertemusklen stiv. Sygdommen rammer især ældre mænd og kan give symptomer, der minder om almindeligt hjertesvigt, hvilket gør den svær at opdage i tide. Samtidig findes der en anden form, AL-amyloidose, som er en langt mere aggressiv sygdom med hurtigt forløb, hvis den ikke behandles.

    I dette afsnit af 'Læge til Læge' deler kardiolog og ledende overlæge Søren Skøtt Schmiegelow fra Sjællands Universitetshospital sin viden om, hvordan mistanken om hjerteamyloidose opstår – også før patienterne når de specialiserede centre. Han gennemgår de vigtigste diagnostiske fund, herunder samspillet mellem fortykket hjertemuskel og lav elektrisk aktivitet på EKG, og fremhæver centrale “red flags” som karpaltunnelsyndrom, seneskader og rygproblemer.

    Podcasten er produceret af SundhedsTV og udgives i samarbejde med Medicinske Tidsskrifter.
    Afsnittet er sponsoreret af Bayer.
    16 min
  • 39. Opsporing af lungefibrose
    Lungefibrose er en kompleks og alvorlig gruppe af lungesygdomme, hvor gradvis arvævsdannelse i lungevævet fører til nedsat lungefunktion, åndenød og betydelig morbiditet. Sygdommen er ofte snigende i sin debut, og tidlig diagnose kan være vanskelig, hvilket betyder, at mange patienter først identificeres sent i forløbet – med konsekvenser for prognose og behandlingsmuligheder.

    I dette afsnit af 'Læge til Læge' deler ledende overlæge og professor Jesper Rømhild Davidsen fra Lungemedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital (OUH) sin specialiserede viden om udredning og behandling af lungefibrose. Afsnittet gennemgår sygdomsmekanismerne bag interstitielle lungesygdomme, forskellen mellem idiopatisk pulmonal fibrose og sekundære former samt betydningen af at skelne lungefibrose fra mere almindelige tilstande som KOL i almen praksis.

    Podcasten er produceret af SundhedsTV og udgives i samarbejde med Medicinske Tidsskrifter.
    Afsnittet er sponsoreret af Boehringer Ingelheim
    18 min
  • 38. Risikostratificering af patienter med type 2-diabetes
    Antallet af patienter med type 2-diabetes stiger. DIAGRAM-studiet undersøger, hvordan praktiserende læger bruger de nationale retningslinjer til at identificere type 2-diabetes-patienter med høj risiko for komplikationer.

    I dette afsnit forklarer Morten Charles, klinisk professor og mangeårig praktiserende læge, hvad studiets resultater betyder for hverdagen i almen praksis. Han peger på udfordringer som manglende risikodata i journalerne og hvordan nye digitale værktøjer og kommende diagnoseregistre kan styrke og lette risikovurderingen fremover.

    Podcasten er produceret af SundhedsTV og udgives i samarbejde med Medicinske Tidsskrifter.
    Afsnittet er sponsoreret af Boehringer Ingelheim
    18 min
  • 37. Atopisk eksem og livskvalitet
    Atopisk eksem er en kronisk, inflammatorisk hudsygdom, som både påvirker patienternes velbefindende, søvn og hverdag, og i sværere tilfælde deres psykiske helbred og sociale funktion. Sygdommen er udbredt, men kompleks, og mange patienter går længe uden optimal behandling, særligt hvis deres symptomer fejltolkes som irritativ dermatitis eller tilbagevendende “tør hud”.

    I dette afsnit af 'Læge til Læge' deler overlæge på Dermatologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital Kristina Ibler sin mangeårige erfaring med håndtering af atopisk eksem. Hun gennemgår, hvordan sygdommen bedst identificeres i almen praksis, hvilke tegn der bør give mistanke om moderat til svær sygdom, og hvilke patienter der har gavn af henvisning til dermatolog.

    Dette afsnit er sponsoreret af Almirall.
    Alt indhold er tilrettelagt og produceret af SundhedsTV.
    Podcasten udgives i samarbejde med Medicinske Tidsskrifter.
    14 min

About Læge til læge

From the publisher's feed

EN PODCAST OM AKTUELLE OG HCP-RELEVANTE DAGSORDNER

Er du læge, og arbejder du på et sygehus eller i privat praksis? Så kan podcastserien ‘Læge til læge’ være noget for dig. Det kan være svært…

Best of Læge til læge

Ranked by our users in the last 21 days

  1. Number 2: 45. PMOS
    15 min