Lærke Nielsen mistede sin far som 12-årig og fortæller om, hvordan det var at blive teenager og voksen uden ham. "Så stod jeg der foran gravstenen og snakkede til far inde i mit hoved: ‘Far, jeg har fået en kæreste. Han er Brøndby-fan og holder også med Liverpool…’ Min far var i hvert fald ikke Brøndby-fan og han holdt med Tottenham. Det føltes som det største betrayal i verden." Efterhånden har Lærke lært sig et sprog for at tale om sorg og om døden. Men hun oplever, hvor svært andre har det med, at hun har mistet sin far. Derfor mener hun, det er afgørende, at vi lærer at tale om historier som hendes. Hun insisterer på, at vi får et fælles sprog til at tale om det allerværste.