
Sign up to save your podcasts
Or


Dagens gæst er Lærke, der har tre vidt forskellige forhold til tre forskellige fædre.
Hun snakker om, hvordan det har været at skulle skabe nye relationer til forældre, at genopfinde forholdet til sin biologiske far og hvordan det er at elske en forvirrende familie. Vi taler om stabilitet i en omskiftende barndom og om at tage storesøsterrollen på sig i en familie, der ikke ligner de flestes.
Tryk play og lyt med 🎧
Vi er her, når du er i limbo 💚
I dagens afsnit har vi byttet rollerne rundt, og vores faste vært, Rishi, har nu indtaget pladsen som gæst. Rishi fortæller historien om, hvordan det er at vokse op som enebarn i en lille familie med rødder uden for Danmark.
Han fortæller åbent om, hvordan det har været at vokse op i en lille jysk by og føle sig anderledes end mange af sine jævnaldrende. Vi taler om fordomme ved at være enebarn, om relationen til forældre, om savnet – og friheden – ved ikke at have søskende, og om hvordan hans opvækst har formet den familie, han drømmer om i dag.
Tryk play og lyt med 🎧
Vi er her, når du er i limbo 💚
I dagens afsnit har vi besøg af Peter, hvis forældre blev skilt da han var helt lille.
Peter fortæller åbent om, hvordan det har været at stå som ældste søn i en skilsmisse, præget af meget forskellige hjem. Vi taler om, hvordan det har været at have en barndom med mange forskellige typer brødre og søstre, hvordan det har været at skulle skifte roller i de forskellige hjem, samt hvilke hårde valg der kan være nødvendige at træffe, når familielivet ikke kører på skinner.
Tryk play og lyt med 🎧
Vi er her, når du er i limbo 💚
VI ER TILBAGE!
Vi åbner døren til en helt ny miniserie, Familie, og det er ikke det eneste nye, der er på programmet. Mød vores nye vært, Rishi, som træder ind i studiet, mens Victor selvfølgelig stadig er med. Vi samler op på, hvad der er sket på holdet siden sidst, dykker ned i miniserien og tager en personlig snak om, hvad familie egentlig betyder for os. Glæd dig til refleksioner, grin og ærlige samtaler.
Tryk play og lyt med 🎧
Vi er her, når du er i limbo 💚
I dag udgiver vi for allerførste gang en livetalk og bonusafsnit af Limbolove! Over sommeren har vi nemlig været værter ved endnu et event – denne gang på Kunsten Summer Lounge, hvor vi modererede samtalen “Limbolove: Dating og kærlighed i dag”.
På scenen var Victor og Caro, og med som gæst havde vi Ida-Sophia Petersen – radio- og podcastvært samt forfatter til bogen efterladt på set.
Sammen dykker vi ned i den moderne datingkultur, hvor man swiper, liker, skriver – og til tider bliver efterladt på set. Vi taler om følelsen af at være den sidste single i vennegruppen, om de (u)realistiske forventninger vi har til hinanden, om vi dømmer for hurtigt – og hvordan man balancerer forelskelse og drømme uden at miste sig selv undervejs.
Tryk play og lyt med til en ærlig, sjov og rørende samtale om at sige “fuck de sko”, håbe på en “meet-cute” og finde ud af, hvad man egentlig længes efter – når det ikke helt ligner det, vi ser på film og i bøger. 🫶🏼🎧
Vi er her, når du er i limbo – også i dit kærlighedsliv. 💚🫶🏼
I dagens afsnit har vi besøg af Asger, som rakte ud til os på Instagram med ordene: “Selvom kærlighed er et enormt sårbart emne for mig, fik jeg lige lyst til at skrive.” Nu deler han noget, han sjældent - hvis nogensinde - har sat ord på før.
Asger har aldrig haft en kæreste, aldrig været forelsket - og aldrig haft sex. Han har et stort behov for tryghed, som præger både hans hverdag og rutiner, men også hans forhold til kærlighed, følelser og relationer. Vi taler om overtænkning, frygten for intimitet og om de “tryghedszoner”, Asger inddeler sine relationer i.
Findes der også en tryghedszone for kærlighed? Og hvad gør man, når man ønsker noget, man aldrig har prøvet - og knap nok kan mærke?
Tryk play og lyt med til en modig og sårbar samtale om kærlighed, sex og håbet om at finde trygheden til at udforske. 🫶🏼🎧Vi er her, når du er i limbo – også i dit kærlighedsliv. 💚
I dagens afsnit har vi besøg af Ida, som deler sin fortælling om kærlighed, mistillid, utroskab - og tilgivelse. Ida modtog beskeder fra fremmede piger om, at hendes kæreste havde inviteret dem hjem i deres fælles hjem, mens Ida var væk. Hun konfronterede ham, og til sidst blev hendes værste mistanke bekræftet.
Men hvad gør man, når kæresten angrer? Når man stadig elsker? Og når man står midt i det limbo, hvor man ikke ved, om man skal blive eller gå?
Vi taler om de første mistanker, om grænserne for utroskab, om andres reaktioner – og om det svære spørgsmål: Kan man tilgive utroskab og komme videre som par?
Tryk play og lyt med til en snak om utroskab og tilgivelse. 🫶🏼🎧
Vi er her, når du er i limbo – også i dit kærlighedsliv. 💚
I dag har vi besøg af Linea – 26 år, mor til to små drenge, psykologistuderende og gift med Thorleif.
Linea fortæller om at vælge familielivet til som ung, og om hvordan det føles at gå fra at være hovedpersonen eget liv til at sætte børnene først – uden at miste sig selv.
I dagens afsnit taler vi også om venskaber: Hvad sker der, når én i vennegruppen får børn og den anden får shots? Caro deler sin ærlige frygt for at glide fra hinanden, mens Linea fortæller, hvordan hendes vennegruppe har fundet nye måder at være sammen – og hvordan hendes hjem er blevet et slags klubhus.
Tryk play og lyt med til en ærlig samtale om kærlighed, børn i byen, moderskab og venskab i 20’erne. 🫶🏼🎧
Vi er her, når du er i limbo – også i dit kærlighedsliv. 💚
I dagens afsnit byder vi velkommen til Anders, som er anonym, fordi dagens tema er skrøbeligt, meget personligt og et emne de færreste taler højt om. Anders deler sine oplevelser med at date på tværs af forskellige kulturer.
Anders fortæller om, hvordan han har gennemgået sin første store forelskelse, et forhold og en hjertesorg uden at dele nogle af delene med sine forældre.
Selvom familien er tæt, er kærlighed og dating stadig et tabu. Vi taler om at balancere egne følelser med familiens forventninger – og om at stå foran den store beslutning: Skal det være arrangeret ægteskab?
Tryk play og lyt med for at høre Anders’ erfaringer og tanker om dating på tværs af kulturer 🫶🏼🎧
Vi er her, når du er i limbo – også i dit kærlighedsliv. 💚
I dagens afsnit har Caro og Victor sat sig i sofaen og trykket record midt i deres kærligheds-limbo. Begge er blevet singler efter lange forhold – og det kan mærkes.
Vi taler om, hvordan hverdagen har ændret sig, og om timerne fra kl. 19 til 22, hvor kæresteparrene rykker sammen i sofaerne. Om at handle uden en fælles indkøbsliste, og om kontrasterne i at flytte fra kæreste til kollektiv.
Hvordan føles det, når femårsplanen forsvinder? Og hvad bliver der egentlig af minderne om ekskæresterne?
Tryk play og lyt med, for at høre vores take på det og meget mere 🫶🏼🎧Vi er her, når du er i limbo – også i dit kærlighedsliv. 💚
From the publisher's feed