LiteraturKast

Literaturkast ser rødt med Nobelpris-manquée'en Anne Carson og hendes Røds Selvbiografi, en biografiroman om Geryon, et af de monstre, Herakles/Hercules slog ihjel i en sidebemærkning i et af sine tolv arbejder.

I Carsons (mere-eller-mindre) versroman er Geryon i stedet en lidt særlig, sød ung dreng, der krydser veje med lande, øer, rum, for- og nutid, og til sidst med Herakles, og deres indbyrdes forhold kommer til at udgøre køddet i den selvbiografi, Geryon oprindeligt beslutter sig for at skrive som ganske lille.

Carson blander homerisk stil sammen med nutidsprosa i en unik, overraskende moderne balance, og ud over hendes, Geryons og Herakles' kredsen om Dickinson-digtinspirerede vulkaner, samt hendes greb med en nyfortolket skurk fra en klassisk historie, bider LiteraturKast især mærke i, hvor "nyt" hendes kombination af mytologisk stil og mere moderne måder at skrive på, fremstår, til en grad, hvor deltagerne ender med at spekulere på, om man her kunne finde inspiration til at opdatere og berige vores nuværende, danske prosasprog, such as it is.

Lyd og klipning: Thea Berg

Tilrettelæggelse: Fie Lund Knudsen, Thea Berg og Jon Kjellund

LiteraturKast læser i denne omgang den nye spændende forfatter Rasmus Theisens anden roman ”Molbohistorier” fra 2023. Som genre er en molbohistorie en lille vittig fortælling, der har til formål at udstille de arketypiske provinsielle molboers dumheder og naivitet.

Hos Theisen bliver molbohistorien en egnsfortælling om et udkantsdanmark med originaler og lokale intriger, og hvor naturen, i form af en årelang regn, bliver en af de centrale aktører i romanen. Det er en roman, hvor klimakrisens potentielle dystopi er til stede som verdens måske største molbohistorie om mennesket, der troede på teknologien og fremskridtet, indtil det vendte sig imod os. Fortællingens centrale karakterer er Viktor og Monika samt deres datter Alex, og med dem som centrum får vi serveret en særpræget og mangeartet fortælling om alt fra kunstneriske aspirationer om at finde det smukke i det nære, til drukkent forfald og om hvordan naturkatastrofer rammer socialt skævt.

Det er en mytologisk og moderne dansk folkhorrorroman, der både er en hyldest til Djursland, men også en kompromisløs undersøgelse af dets mørke. I en tid hvor det er blevet moderne at flytte ud af storbyen og finde

Den mytologiske skikkelse bettefanden er kilde til undren, og vi prøver at koble den til volden, der i romanen løber igennem generationerne. Vi overvejer også hvordan man læser en bog med flere lag i fortællingen, der beder os om at lade være med at læse mellem linjerne, og så prøver vi at finde ud af om slutningen, er et grusomt plot twist af den helt store kaliber.

Tilrettelæggelse: Fie Lund Knudsen, Sebastian Westh Nielsen og Kira Wernberg-Tougaard

Literaturkast har givet sig i kast med Solvej Balle, vinder af Nordisk Råds Litteraturpris 2022. Balle er i dag mest kendt for hendes krønikeromanserie "Om udregning af rumfang", om mennesker, der er fanget i tiden og hver dag genlever den samme dato, d.18 november. For at blive klogere på forfatterskabet læser Kira, Jon og det nye podcastmedlem Fie Balles gennembrudsroman "Ifølge Loven" fra 1993, en streng af fire beretninger om fire mennesker med hver deres mere eller mindre umulige projekt. Nicholas S. leder i døde menneskers hjerner efter et stof, der holder mennesket oprejst, Tanja L. ønsker at lære smerten at kende, René G. ønsker at være ingen og Alette V. prøver gennem sit kunstneriske arbejde med buster at blive til en ting/buste/genstand selv, alt imens ingen af dem rigtig "føler" noget.

Altså nogle mærkelige mennesker, måske endda lidt søgte, og podcasten diskuterer, hvad en 90er "episk minimalistisk" men samtidig meget beskrivende forfatterskoleroman kan fortælle os i 2023 om den menneskelighed, romanen søger at afdække.

Literaturkast er tilbage efter en længere studie- og arbejdspause og studerer denne gang Forvandlingens Metode af den nylige succesforfatter Édouard Louis. Louis har haft stor gennemslagskraft siden sin debutroman "En finir avec Eddy Bellegueule" (Færdig med Eddy Bellegueule) om sin mønsterbryderfortælling om livet i og flugten væk fra en opvækst i en ludfattig nordfransk familie og i en social kreds, der mobbede og pryglede ham for hans homoseksualitet.

I hans seneste roman, Forvandlingens Metode, beskriver han, hvordan han EGENTLIG flygtede, og hvordan det var en besættelse for ham at komme væk. Men en besættelse, der ikke stoppede, da han var kommet væk, men fortsatte og fortsatte, ind til han endte på École Normale (fransk Ivy League), til high society-fester med prinsesser i Paris og til seksuelle møder på isbjørneskindsbeklædte sofaer hos rigmænd. Flugten er især karakteriseret af store dele kopiering og emulering af adfærd fra folk, der står næste skridt over ham i det benhårde, franske sociale hierarki, men også af en brændende passion uden anden retning end op og op, gennem tilegnelsen af mere og mere sofistikation, kulturelle koder og social kapital, lige ind til tomheden indfinder sig hos ham i bevidnelsen af den rigeste overklasses behandling af en tjener.

Emil, Sebastian og Jon diskuterer det originale i Louis' (tilsyneladende) kompromisløse ærlighed om hans egen forvandlingsmetode, dens hensynsløshed, desperationen bag hans besættelse, dens omkostninger og dens rødder, samt hvorfor mon Édouard Louis tilsyneladende ikke er blevet helt færdig med Eddy Bellegueule endnu.

Literaturkast dypper denne gang foden i journalist og enfant terrible René Fredensborgs nye mursten "Sjuft."

I "Sjuft" fortæller Fredensborg i et sprog et sted mellem gonzo-journalistisk stil og tømmermandsramt, uforløst, dansk Bukowski om sit forhold til og sit opgør med sin egen far, den gudsbenådede rørlægger og give-no-fucks arbejderklassepatriark Don Bjarno. 

Fra en forkølet og deprimerende barndom med eskapistisk druk og kikset hor i den danske provins til en tur forbi Københavns krukkede medieoverklasse beskriver Fredensborg et tiltagende opgør med Don Bjarno. Opgøret tager især fart, efter at hovedpersonen begynder at besøge sin far i Filippinerne, hvor Don Bjarno har oprettet et mindre fyrsterige centreret omkring sin nye, filippinske familie og sit underskudsgivende hotel- og barkompleks ved navn Ice Bear Bar & Tourist Inn. Et sted uden for tiden, hvor en masse trykkede, hvide, vestlige mandeskæbner kigger forbi og møder sol, druk og filippinske kvinder. Hvilket hovedpersonen også gør, imens han forsøger at kæmpe imod at ende præcis som sin egen far.

Som en opdagelsesrejsende ind i den filippinske kultur og ind i forholdet til sin egen far beskriver Fredensborg også mødet med Don Bjarnos "adoptivdatter" Shine, hvor et kultursammenstød forløses i en gensidig forelskelse. Bogen forsøger at udforske hovedpersonens egen rolle og nederlag i alle de tragikomisk beskrevne anekdoter og skæbner. Anekdoter og skæbner, som får Sebastian, Kira og Jon til at diskutere, hvad en sådan antitese til etableret, "litterær" romanprosa giver af indsigter i en klasse, en periferi og et sprog, som man ellers sjældent hører fra. 

LiteraturKast har denne gang kastet sig over et oldtidsdigt skrevet af ypperstepræstinden Enheduana, fra den sumeriske oldtidsby Ur. Hun sidder i eksil efter at være blevet smidt ud af byen og her skriver hun en hyldest til Inanna, den hævngerrige gudinde for krig, politisk magt, sex og erotisk tiltrækning. Dette idet disse ting tilsyneladende hører sammen én til én i oldtidens Sumer. Hendes langdigt gør hende nu mange tusinde år senere til verdens første, kendte forfatter.

Enheduana er udkommet på forlaget Uro, og Sophus Helle har taget livtag med nyoversættelsen fra sumerisk, med illustrationer af Johanne Helga Heiberg. Cæcilie, Rebecca og det nye podcastmedlem Emil er blevet betaget af den både fremmede og brutale virkelighed, og diskuterer, hvad værket har at sige til os i dag: Er det en anakronisme at kalde det et feministisk værk, som det er blevet kaldt i for eksempel 1970erne? Hvilken brutal magtvirkelighed gemmer sig mon bag hyldesten til gudinden Innana? Og hvordan ville det være at drikke en øl i dag med yppersterpræstinden Enheduana?

Lyt med, når LiteraturKast vender disse og andre spørgsmål om, hvad en så smuk og voldsom oldtidshymne som Enheduanas har at sige til os i dag.

LiteraturKast dykker denne gang helt ned og ind i sindet i deres læsning af Niviaq Korneliussens "Blomsterdalen". 

Korneliussen har netop vundet Nordisk Råds Litteraturpris og i sin takketale sagde hun : "Jeg har skrevet talen til børn og unge derhjemme. I er grunden til, at jeg har fået denne her pris. Vi har den højeste selvmordsrate i verden. Vi har et system, der svigter jer gang på gang, når I allermest har brug for hjælp. De fralægger sig ansvaret - et ansvar, der bliver pålagt  jer. Selvom I ikke ved, om I kan holde natten ud. Denne her er til jer, der kan finde styrken til at leve en ekstra dag."

I Blomsterdalen rejser vi med en ung, grønlandsk kvinde. Hun prøver først at flygte fra et grønlandske samfund, der ikke kan rumme hende. Men langsomt opdager vi, at hun måske snarere flygter fra noget inde i sig selv? Hun bliver kæreste med den skønne Maliina, men sætter forholdet over styr, uden at hun selv eller vi andre egentlig forstår hvorfor. Alt imens selvmordene hober sig op i Grønland, fremmedgørelsen over for både det danske og det grønlandske samfund øges og hovedpersonen synker dybere ned i sin optagethed af selvmordsproblemet. Dét i det grønlandske samfund og dét inde i hende selv.

Lyt med, når Kira, Sebastian og Jon diskuterer dette enormt vigtige værk, samt deres egne erfaringer med de tanker, der rumsterer på den mørke side af livet.

Så er det nye afsnit af LiteraturKast ude, og denne gang handler det om debutromanen "Cherry" af Inger Christine Løwe - et slice-of-life af ungdommen, venindeskaber, seksualitet og kærlighed i 2020erne.

I Cherry bliver vi præsenteret for Clara, en ung lingvistikstuderende og hendes "feministiske, økobevidste, kapitalist- og patriarkatkritiske venindegruppe. Så skråsikre, som de er i deres idealisme, er de det dog næppe i dem selv og deres relationer. Gennem et virvar af replikker, tanker og beskrivelser, skildrer Løwe reflekteret tvivlen og søgen, der tynger starttyverne og hvad man gør for at holde fast på hinanden midt i al usikkerheden. Ting, der især springer ud, da Clara begynder at date den frembrusende Karen. Men Claras refleksioner er kun til en vis grad tydeliggjorte for læseren, og de efterlader måske en lukket dør bag de andre døre, der åbnes i bogen?

Lyt med, når Emilie, Cæcilie og Rebecca kommer med deres egne overvejelser om veninder, identitet og hvordan man snakker om skønlitteratur samtidig med, man både er kritisk og værdsætter forfatterens arbejde.

Literaturkast har kastet sig over sommerlæsningen i vores sjette afsnit. Bogen vi nu endelig fik tid til, er Olga Ravns moderskabsmursten: ”Mit arbejde”.

Romanen er en undersøgelse af den enorme erfaring moderskabet og dets konsekvenser er. I en hvirvelvind af prosa, digte, journal- og dagbogsuddrag bliver læseren kastet hid og did i hovedkarakteren Annas (men også fortællerens) liv, graviditet, fødsel og spirende fødselsdepression. Men også i en udforskning af den kvindelige erfaring med at skrive og skabe ud over sin rolle som det fødende køn, hvor Olga Ravn og Anna kommer forbi forfattere som den danske Bodil Bech til den engelske Mary Shelley, forfatteren til Frankensteins Monster, og gravid fra før hun fyldte 20 og mor til 4 børn, hvoraf ét overlever.

Romanen kaster en masse bolde op i luften, idet bogen diskuterer bl.a. fødselsdepression og moderne kønsroller i 2020, men hvor der bliver stillet en masse spørgsmål, gives der i sidste ende meget få svar på den kvindelige og kropslige erfaring ved fødslen og forsøget på det almindelige familieliv, der følger. Hverdagsscenerne og de små, voksende konflikter får stor plads på de 440 sider, alt sammen i Ravns skarpe og smukke sprog.

Lyt med på jeres favorit-podcast, når Kira, Sebastian og Jon forsøger at begribe moderskabet.

Lyd og klipning: Jon Kjellund

Tilrettelæggelse: Sebastian Westh Nielsen, Kira Wernberg-tougaard og Jon Kjellund

LiteraturKast er på banen med femte afsnit, der denne gang handler om Kristian Bang Foss' "Frank Vender Hjem". 

Hovedpersonen Frank kommer fra underklassen, med en lettere alkoholiseret mor og en hjerneskadet far ved navn Rock Tage. Frank kommer på universitetet og kærester sig ind i en overklassefamilie. 

Men han kan ikke slippe sine mindreværdskomplekser, og romanen behandler på enormt velskrevet og komisk vis faderarv, kendis-kultur og klasseforskelle samt diskuterer spørgsmålet om forskellen på løgn og sandhed, især efter Frank taber en pagaj en dag, han er ude at sejle i kajak og har fået en kæmpe laks på krogen, alt imens læseren bliver mere og mere klar over, at man her sidder med en potentiel "Great Danish Novel" i hænderne.

Lyd og klipning: Jon Kjellund

Tilrettelæggelse: Rebecca Pham, Emilie Marie Nielsen og Jon Kjellund.