I sidste uge sprang vi podcastet over for at have tid til at snakke sammen som mennesker og planlægge fremtiden. NÆSTE uge tillader Henning sig at holde ferie og har derudover låst optageudstyret inde, så der ikke er plads til gengældelse for hans utroskab (som nu ER tilgivet). Så nyd dette podcast, hvor Ed Brubaker lader Miss Moneypenny sparke røv, hvor Johan F. Krarup giver udkantsdanmark endnu et los i bollerne og hvor vi IKKE har været inde og se den nye Fantastic Four-film. Lucha Comico Fantastico..!!!
Vi lægger HÅRDT ud med hårdkogt spionhalløj fra Ed Brubaker og Steve Epting i vores Image-bogklub:
Velvet 1: Before the living end af Ed Brubaker og Steve Epting. Næste gang Fade out. Også af Brubaker.
Derudover ævles der på højt fagligt niveau om følgende tegneserier:
Fantastic Four visionaries volume 1-3 af John Byrne. Planen var at snakke om den nye Fantastic Four-film, men der er åbenbart grænser for, hvor stor en kugle, vi er villige til at tage for podcastet. Så Michael graver en oldie but a goodie frem og fortæller om sin helt enormt store kærlighed til Marvels ofte så DÅRLIGT behandlede førstefamilie.
Ronald og Pia af Johan F. Krarup. Der smugspises nutella med slap tissemand i den nyeste giftighed fra Krarup. Michael er fra Fyn og må gerne grine med. I andre forkælede cafe-latte-Kjøwihawnere skal nok passe lidt på…
Last Man 1: The Stranger og 2: The Royal Cup af Balak, Michaël Sanlaville og Bastien Vivès. Henning er totalt gay for Vivès.
No Matter How I Look At It, It’s You Guys’ Fault I’m Not Popular 2 af Nico Tanigawa.
Tim Ginger af Julian Hanshaw. Michael er nok så træt af at læse tegneserier så smukke og rørende, at han sidder og flæber i toget på vej til arbejde. Nu er det i hvert fald sket igen.
Little Nemo: Return to Slumberland af Eric Shanower og Gabriel Rodriguez. Nemo i miniformat fra tegneren af Locke and Key.
Munch af Steffen Kverneland. Henning danser af glæde.
Vi ses på den anden side af Hennings ferie. Den er ham vel undt.